Hvor meget tjener en anlægsarbejder?

En anlægsarbejder tjener typisk 41.173 kr. om måneden, men så meget lander ikke på kontoen. Efter AM-bidrag og skat er der omkring 26.886 kr. tilbage til hånden. Resten går til arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat, og ved siden af trækkes pension, som er opsparing til senere og ikke noget, der udbetales nu. Det er nettobeløbet, der bestemmer, hvad der er råd til i hverdagen. Herunder står, hvad en anlægsarbejder reelt får udbetalt, hvorfor brutto og netto er så forskellige, og hvordan kørselsfradrag, skattefri diæter og fagforeningsfradrag kan trække nettolønnen op.

Med en bruttoløn på 41.173 kr. om måneden ender en anlægsarbejder på cirka 26.886 kr. til hånden. Det svarer til, at knap 35 % af lønnen forsvinder i AM-bidrag og skat, før pengene rammer kontoen. Timelønnen ligger omkring 265 kr., og det er den løn, akkord, overarbejde og genetillæg bygger oven på.

Bruttolønnen dækker mere end det, der udbetales. En del er pension, som arbejdsgiveren sætter til side, og den bliver først beskattet, når den kommer til udbetaling mange år senere. Det er derfor de 26.886 kr., der afgør, hvad en anlægsarbejder reelt har til rådighed, ikke bruttolønnen på lønaftalen. Vil du regne på din egen løn, kan du bruge en lønberegner.

Vejen fra 41.173 kr. til 26.886 kr. går gennem to træk. Først ryger der 8 % i AM-bidrag, hvilket for en anlægsarbejder er cirka 3.294 kr. om måneden. AM-bidraget trækkes, før skatten regnes ud. Derefter betales indkomstskat af resten, og det udgør omkring 10.993 kr. Tilsammen er det knap 14.300 kr., der forsvinder, inden lønnen bliver til rådighedsbeløb.

Skatten består af bundskat og kommuneskat, og med et personfradrag på 54.100 kr. om året ligger den gennemsnitlige trækprocent på cirka 35 % efter fradraget. Pensionen kommer oveni. Efter overenskomsten indbetaler arbejdsgiveren 11 % og lønmodtageren 2 % af den ferieberettigede løn, og de penge beskattes ikke nu, men når de udbetales som pension. Derfor er der god forskel på den samlede lønpakke og det, der faktisk kan bruges i denne måned.

En stor del af anlægsarbejdet afregnes på akkord. I stedet for kun at få timeløn aftaler et sjak en pris for at lægge en strækning kloak, trække kabler eller støbe et fundament, og jo mere effektivt arbejdet går, jo højere bliver fortjenesten. Akkorden er grunden til, at mange anlægsarbejdere ligger over mindstelønnen og når op omkring de 41.173 kr. i månedsløn.

Det samme gælder overarbejde, hvor de første overarbejdstimer efter overenskomsten giver 50 % oveni og timerne derefter 100 %. Skattemæssigt er der ingen genvej. Akkordfortjeneste, overarbejde og genetillæg for forskudt tid er almindelig A-indkomst, der beskattes som resten af lønnen. En måned med god akkord giver derfor både højere bruttoløn og et større skattetræk, men nettolønnen stiger stadig. Svinger akkorden meget fra måned til måned, kan det betale sig at rette forskudsopgørelsen, så skatten passer til årets samlede indkomst.

Nettolønnen kan trækkes op med de fradrag, der passer til et fag med skiftende arbejdssteder. Kører man over 12 km til arbejde hver vej, giver det kørselsfradrag, og i 2026 er satsen 3,17 kr. pr. km for de daglige 25 til 120 km. Med byggepladser, der flytter sig, bliver der ofte langt til arbejde, og fradraget kan derfor blive stort. Du kan se de aktuelle satser og regler hos Skattestyrelsen.

Arbejder man så langt hjemmefra, at man overnatter ude, kan arbejdsgiveren udbetale skattefri diæter. Bygge- og anlægsarbejde tæller altid som et midlertidigt arbejdssted, og satserne for 2026 er 625 kr. i døgnet til kost og 268 kr. til logi. De penge beskattes ikke og går derfor ubeskåret ind på kontoen. Kontingent til fagforening og a-kasse kan også trækkes fra. Endelig giver overenskomstens fritvalgskonto mulighed for selv at bestemme, om en del af opsparingen skal udbetales kontant, lægges til pension eller bruges til frihed, og det valg påvirker, hvor meget der kommer til hånden nu.

Nej, det gør de færreste. Topskat rammer først, når indkomsten efter AM-bidrag kommer over 777.900 kr. om året i 2026, og det svarer til en månedsløn i omegnen af 70.000 kr. En anlægsarbejder med en median på 41.173 kr. om måneden ligger langt under, og selv de bedst lønnede omkring 46.561 kr. når hverken mellemskat eller topskat.

Det er faktisk en fordel for nettolønnen. Når lønnen bliver i bundskatteområdet, beskattes den sidst tjente krone lavere, end den gør for en topskatteyder. Kun hvis meget akkord og overarbejde løfter årsindkomsten markant, kan mellem- eller topskat komme i spil, og selv da kan ekstra indbetaling til pension holde indkomsten under grænsen.

En ung anlægsarbejder mellem 25 og 29 år får omkring 23.677 kr. til hånden, mens medianen for hele faget ligger på 26.886 kr. De mest erfarne og bedst placerede når op omkring 30.011 kr. netto. Forskellen kommer med årene, med rutinen i akkordarbejdet og med, hvor i landet man arbejder.

Sektoren betyder også noget. I det private, hvor de fleste entreprenører hører hjemme, er nettolønnen typisk højest med cirka 28.969 kr., mens en anlægsarbejder ansat i en kommune ligger omkring 25.438 kr. Geografisk trækker hovedstadsområdet mærkbart op i forhold til resten af landet. Sammenlignet med beslægtede fag ligger en anlægsarbejder lidt under en bygningsarbejdsmand og lidt over en minearbejder. Du kan se flere erhverv og deres nettoløn og sammenligne.