Hvor meget tjener en dykker?

En dykker tjener omkring 45.947 kr. om måneden før skat, men bruttolønnen er ikke det, der står på kontoen. Efter AM-bidrag og skat får en dykker typisk 29.656 kr. udbetalt. De cirka 16.300 kr., der forsvinder undervejs, går til arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Oven i lønnen indbetaler arbejdsgiveren desuden til pension, som først bliver beskattet den dag, pengene kommer til udbetaling. Det er beløbet til hånden, der afgør, hvad en dykker reelt har at leve for.

De 29.656 kr., en dykker får udbetalt om måneden, er medianen. Halvdelen af faget tjener mere, halvdelen mindre. Vejen fra bruttoløn til konto går gennem to træk. Først et AM-bidrag på 8 procent, altså 3.676 kr., og derefter A-skat på 12.615 kr. Tilsammen forsvinder omkring 35 procent af bruttolønnen i bidrag og skat, inden pengene når kontoen. Personfradraget på 54.100 kr. om året er regnet med, så den første del af lønnen er skattefri.

29.656 kr. til hånden er, hvad en dykker på medianløn reelt har at dække bolig, transport, forsikringer og dagligdag med. Tallet er vejledende og varierer med kommune og kirkeskat, men det giver et mere ærligt billede af privatøkonomien end bruttolønnen.

Bruttolønnen på 45.947 kr., svarende til en timeløn omkring 307 kr., bliver beskåret i to omgange, før den bliver til udbetaling. Først trækker arbejdsgiveren 3.676 kr. i AM-bidrag. AM-bidraget er 8 procent og ryger fra, før der overhovedet regnes skat. Af resten betaler en dykker 12.615 kr. i skat, når personfradraget på 54.100 kr. og beskæftigelsesfradraget er trukket fra. Tilbage står 29.656 kr.

Oven i det indbetaler arbejdsgiveren til pension. Under bygge- og anlægsoverenskomsten er pensionsbidraget 13 procent af den ferieberettigede løn, hvoraf dykkeren selv betaler 2 procent og arbejdsgiveren 11 procent. Pensionen bliver ikke beskattet nu, men først når den kommer til udbetaling. Derfor tæller den ikke med i det, der lander på kontoen i dag, men den er reel løn, der bare er udskudt.

En stor del af en dykkers løn er tillæg. Dykkertillæg gives ofte pr. dyk eller pr. dag og stiger med dybden. Oven i kommer offshore-tillæg, udearbejdstillæg og tillæg for forskudt arbejdstid, når opgaven ligger langt fra land eller uden for normal arbejdstid. For en aktiv dykker kan tillæggene udgøre 20 til 40 procent af bruttolønnen.

Skattemæssigt er der ingen rabat på tillæg. Dykkertillæg, offshore-tillæg og genetillæg er almindelig A-indkomst og bliver beskattet præcis som grundlønnen. Fordi tillæggene beskattes som al anden løn, følger udbetalingen bruttolønnen tæt. En privatansat dykker med en bruttoløn omkring 50.078 kr. ender med 32.047 kr. udbetalt, mens en kommunalt ansat med 40.470 kr. får 26.457 kr. til hånden. Geografien tæller også med. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af højere leveomkostninger og lokale tillæg.

En dykker kan påvirke, hvor meget der lander på kontoen, gennem fradrag. Kører man til skiftende havne og arbejdssteder, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for de daglige 25 til 120 km. Kontingent til 3F kan trækkes fra med op til 7.000 kr. om året, og bidraget til a-kassen er fuldt fradragsberettiget. Beskæftigelsesfradraget på 12,75 procent bliver lagt oven i automatisk.

Det største beløb ligger dog i rejsereglerne. Arbejder en dykker væk fra hjemmet med overnatning, kan arbejdsgiveren udbetale skattefri rejsegodtgørelse på op til 625 kr. i døgnet til kost og 268 kr. til logi i 2026. Det gælder ved midlertidige arbejdssteder i op til 12 måneder pr. sted, og godtgørelsen må ikke være en forklædt lønnedgang. Reglerne står hos Skattestyrelsen. Vil du se, hvad et konkret tillæg eller en lønstigning betyder for din udbetaling, kan du regne det efter i lønberegneren.

For langt de fleste dykkere er svaret nej. Topskatten på 7,5 procent rammer først, når den personlige indkomst efter AM-bidrag passerer 777.900 kr. om året. En dykker på medianløn tjener omkring 551.000 kr. før skat, og selv med tillæg ligger det klart under grænsen. Også mellemskatten, der starter ved 641.200 kr. efter AM-bidrag, ligger uden for rækkevidde på almindelig dykkerløn. Selv en dykker i den øverste fjerdedel med 35.530 kr. udbetalt om måneden slipper for begge.

Undtagelsen er offshore. Mætnings- og offshore-dykkere kan arbejde til dagssatser på 4.000 til 6.000 kr., og med mange arbejdsdage om året kommer bruttoindkomsten op i 700.000 til over en million kroner. Her rammer både mellem- og topskat, og hver krone over topskattegrænsen bliver beskattet 7,5 procentpoint hårdere. Det er en stor del af forklaringen på, hvorfor spændet i faget er så bredt.

En dykker mellem 25 og 29 år får typisk 26.221 kr. udbetalt om måneden. Medianen for hele faget er 29.656 kr., og i den øverste fjerdedel er udbetalingen 35.530 kr. Forskellen handler mindre om alder alene og mere om certifikat og specialisering. Erhvervsdykning kræver uddannelse og certifikat, og hvert nyt niveau, fra overfladeforsynet dykning til blandingsgas på 80 meter og dykkerleder, åbner for bedre betalte opgaver.

Det er specialiseringen, der for alvor rykker lønnen. Undervandssvejsning, konstruktionsarbejde og offshore-opgaver betales højere end rutinemæssig havneinspektion. Til sammenligning får en elektriker omkring 30.709 kr. udbetalt og en tømrer 28.491 kr., mens en sprængningsekspert med et lige så specialiseret håndværk lander på samme niveau som en dykker. Se flere fag på oversigten over erhverv.