Hvor meget tjener en elektroniktekniker?

En elektroniktekniker med en typisk løn får omkring 34.320 kr. til hånden om måneden. Bruttolønnen er 54.004 kr., men det tal ser du aldrig på kontoen. AM-bidrag og skat tager cirka 19.700 kr., før pengene lander. Det er den reelle økonomi bag jobbet. Hvad du kan bruge på husleje, mad og afdrag, ikke hvad der står i stillingsopslaget.

De 34.320 kr. er medianen. Halvdelen af faget får mere, halvdelen mindre. Vejen fra brutto til netto er kort at forklare. Af de 54.004 kr. går 4.320 kr. til AM-bidrag og 15.364 kr. til indkomstskat. Tilbage står de godt 34.000 kr., du frit kan disponere over. Det svarer til en samlet trækprocent omkring 36, når både AM-bidrag og skat er med.

Langt de fleste elektronikteknikere betaler desuden til en arbejdsmarkedspension. I industrien fylder den typisk 13 procent af lønnen, hvor arbejdsgiveren lægger den største del og resten trækkes af din egen løn. Pensionen bliver sat til side, før den bliver til penge, du kan bruge nu, og den beskattes først den dag, den udbetales. Derfor er der forskel på den samlede lønpakke og det, der reelt lander på kontoen. Netto-tallet her er et vejledende overslag, der afhænger af din kommune og dine fradrag.

Forskellen mellem 54.004 kr. og 34.320 kr. er ren skat og bidrag. Først ryger der 8 procent i AM-bidrag, altså 4.320 kr. Det beløb trækkes, før din egentlige skat regnes ud. Af resten betaler du bundskat og kommuneskat. Efter dit personfradrag på 54.100 kr. om året løber skatten op i omkring 37 procent af det, der er tilbage, og det er allerede regnet med i de 15.364 kr.

Pensionen er den anden grund til, at pakken ser større ud end kontoen. De 13 procent, der går til pension, er penge, du får glæde af senere, ikke nu. Kombinationen af AM-bidrag, skat og pension er forklaringen på, at et opslag med en løn på 54.000 kr. ikke giver 54.000 kr. mellem hænderne.

Du kan skubbe udbetalingen op med de fradrag, der passer til faget. Kører du langt på arbejde, kan du trække befordring fra for de kilometer, der ligger ud over de første 24 om dagen, med 3,17 kr. pr. km mellem 25 og 120 km. For mange, der servicerer anlæg eller kører mellem afdelinger, bliver det til flere tusinde kroner om året i lavere skat. Kontingent til fagforening og a-kasse kan du også trække fra. A-kassen har intet loft, mens fagforeningskontingentet kan trækkes fra op til et årligt loft. Du kan se de gældende satser hos Skattestyrelsen.

Beskæftigelsesfradraget på 12,75 procent og jobfradraget får du automatisk, så dem skal du ikke gøre noget for. Størst effekt får du typisk gennem pensionen og fritvalgskontoen. Under industriens overenskomst kan du sende en del af din fritvalgsopsparing over i pension i stedet for at få den udbetalt, og pensionsindbetalinger trækkes fra, før du betaler indkomstskat. Det sænker skatten nu og flytter pengene til senere. Vil du regne på din egen løn, kan du bruge lønberegneren.

Nej. Topskatten rammer først en personlig indkomst over 777.900 kr. om året efter AM-bidrag i 2026. En elektroniktekniker med medianløn tjener omkring 648.000 kr. før AM, svarende til cirka 596.000 kr. efter. Der er altså langt op til topskatten.

Mellemskatten, der er indført i 2026, sætter ind ved 641.200 kr. efter AM. Også her ligger medianen under. Kun den bedst lønnede fjerdedel, med en bruttoløn omkring 66.000 kr. om måneden, kommer over grænsen, og typisk kun med den øverste del af lønnen. Pensionsindbetalingen trækker samtidig den skattepligtige indkomst ned, så en del alligevel slipper. For langt de fleste i faget er hverken mellemskat eller topskat noget, de mærker.

Hvor du er ansat, flytter mere end de fleste tror. En elektroniktekniker i det private får omkring 36.715 kr. til hånden, mens en kollega i en kommune lander på cirka 28.646 kr. og i en region 27.879 kr. Staten ligger midt imellem med omkring 31.440 kr. Forskellen mellem privat og regionalt er over 8.000 kr. om måneden efter skat, og det er det samme fag.

Det hænger sammen med, hvor faget efterspørges. Elektronikproduktion, medico, telekom, forsvar og vindmølleindustri sidder i det private, hvor lønnen presses op af skiftehold, rådighedsvagt og overarbejde. Geografisk ligger lønnen typisk lidt højere i og omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af højere leveomkostninger.

De unge starter under medianen. En elektroniktekniker mellem 25 og 29 år får omkring 30.331 kr. til hånden om måneden. Med årene og mere ansvar stiger det. Den mest erfarne fjerdedel af faget lander på cirka 40.910 kr. efter skat, mens den lavest lønnede fjerdedel ligger omkring 29.333 kr.

Springet fra nyudlært til erfaren er godt 10.500 kr. om måneden efter skat. En stor del af stigningen kommer af at flytte til det private, tage vagter og specialisere sig i for eksempel medico eller automation, hvor der er færre om buddet. De beslægtede tekniske fag ligger tæt på. En elektrotekniker får omkring 35.887 kr. og en maskintekniker cirka 35.220 kr. til hånden. Du kan sammenligne med flere erhverv.