Hvor meget tjener en fotografarbejde?

En fotograf i Danmark har en typisk bruttoløn på 40.509 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der ender på kontoen. Efter 8 % arbejdsmarkedsbidrag og skat lander medianen på 26.480 kr. udbetalt hver måned. Faget rummer to vidt forskellige økonomier. Den fastansatte fotograf får løn, pension og skat trukket automatisk på en lønseddel, mens freelanceren fakturerer honorarer, selv lægger penge til side til skat og selv bygger sin pension op. Begge dele afgør, hvor meget der reelt er tilbage at leve for.

Medianen for en fotograf er 26.480 kr. til hånden om måneden. Tallet bygger på 562 fotografer i 2024 og dækker et spænd fra omkring 21.532 kr. i den nederste fjerdedel til 31.506 kr. i den øverste. Vejen fra brutto til netto går gennem 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, altså 3.241 kr., og derefter cirka 10.788 kr. i indkomstskat. Tilbage bliver de 26.480 kr. Ud over den kontante løn sætter en fastansat fotograf typisk omkring 4.128 kr. til side til pension hver måned. De penge beskattes ikke nu og bliver ikke udbetalt. De står på en pensionskonto til senere. En nyuddannet fotograf begynder lavere, omkring 23.323 kr. udbetalt, og arbejder sig op i takt med erfaring og opgaver.

Forskellen mellem de 40.509 kr. i bruttoløn og de 26.480 kr., der bliver udbetalt, er skat og bidrag. Først trækkes arbejdsmarkedsbidraget på 8 %, som beregnes af hele lønnen. Af resten betaler fotografen bundskat, kommuneskat og eventuelt kirkeskat, når personfradrag og beskæftigelsesfradrag er regnet med. Samlet ryger omkring 35 % af bruttolønnen til bidrag og skat for en fotograf på medianen. Pensionen er en tredje post. Den er ikke skat, men den bliver heller ikke udbetalt, fordi den går direkte til opsparing. Derfor er afstanden mellem den aftalte løn og beløbet på kontoen ofte større, end en enkelt skatteprocent lader ane.

De fleste fotografer er enten ansat eller selvstændige, og de to former giver meget forskellige lønsedler. En fastansat fotograf under Fotografoverenskomsten mellem Dansk Industri og Dansk Journalistforbund har en aftalt mindsteløn på 23.085 kr. om måneden fra marts 2026, som de fleste ligger over via personlige tillæg. Arbejdsgiveren betaler her 11 % i pension oven i lønnen, og både AM-bidrag og A-skat trækkes automatisk, før pengene rammer kontoen. Freelanceren fakturerer i stedet honorarer som B-indkomst. Der er ingen arbejdsgiver til at holde skatten tilbage, så fotografen betaler selv 8 % i AM-bidrag og B-skat, typisk gennem forskudsopgørelsen, og opretter selv sin pensionsordning. Til gengæld kan en selvstændig trække driftsudgifter fra, lige fra kameraer og objektiver til studieleje og kørsel.

Fradragene er det første sted at kigge. Kontingent til fagforening og a-kasse, for mange fotografer Dansk Journalistforbund, kan trækkes fra i skat. Det samme kan kørsel til opgaver. Er der mere end 24 km frem og tilbage til en optagelse, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km. Selvstændige fotografer kan desuden fratrække udstyr og udgifter i virksomheden, og køb under 36.000 kr. kan straksafskrives samme år. Pensionsindbetaling virker på samme måde, fordi den sænker den indkomst, skatten regnes af. Vil du se, hvad et bestemt lønniveau giver efter skat, kan du regne det efter i vores lønberegner. Og er nabofagene interessante, tjener en indretningsarkitekt omkring 26.063 kr. netto, mens andet kunstnerisk og kulturelt arbejde lander på cirka 30.905 kr.

Hvor en fotograf er ansat, flytter udbetalingen et par tusinde kroner. Privatansatte fotografer, som er den største gruppe, lander på omkring 27.180 kr. netto om måneden. Offentligt ansatte, for eksempel på museer og i statslige institutioner, ligger lidt højere med omkring 28.840 kr., og de statslige stillinger helt op mod 29.055 kr. Forskellen skyldes både løntrin og en mere fast pensionsopbygning i det offentlige. For de fleste fotografer betyder opgavemængden og evnen til at forhandle tillæg dog mere på årsbasis end sektoren i sig selv. Overvejer du et skifte, kan du sammenligne med andre erhverv.