Hvor meget tjener en håndværker?

En håndværker med en medianløn på 38.699 kr. om måneden får 25.375 kr. udbetalt til hånden. De godt 13.300 kr., der ryger undervejs, går til AM-bidrag og skat, før pengene rammer lønkontoen. Oveni sætter arbejdsgiveren penge til side i pension, som slet ikke kommer til udbetaling nu. Håndværker dækker mange fag, fra tømrer og murer til smed, maler og præcisionshåndværk, så tallet svinger en del. Her er, hvad de 25.375 kr. dækker over, og hvor en håndværker kan flytte lidt mere over på kontoen.

En håndværker tjener typisk 38.699 kr. om måneden før skat, men det er ikke det beløb, der er til at leve for. Efter 8 procent i AM-bidrag og skat lander medianen på 25.375 kr. til hånden. Bruttolønnen tæller desuden pensionen med, og den store arbejdsgiverandel sættes til side og passerer aldrig lønkontoen. Derfor er afstanden mellem det, man tjener, og det, der udbetales, ekstra stor i håndværksfagene.

En nyuddannet håndværker mellem 25 og 29 år starter omkring 22.359 kr. udbetalt. Den midterste halvdel ligger mellem 22.563 kr. og 30.219 kr. afhængigt af fag, erfaring og tillæg, og de bedst betalte specialer ligger højere endnu. Uanset fag er det de 25.375 kr., ikke bruttolønnen, der afgør, hvad der er råd til fra måned til måned.

Bruttolønnen på 38.699 kr. møder to træk, før den bliver til udbetalt løn. Først tager AM-bidraget 8 procent, altså 3.096 kr. Derefter beregnes skatten af resten, og den udgør 10.228 kr. for en håndværker på medianlønnen. Tilbage står 25.375 kr., og dermed forsvinder omkring 34 procent i AM-bidrag og skat.

Dertil kommer, at en del af lønnen bindes i pension. På de store håndværkeroverenskomster er den samlede pension typisk 13 procent, hvor arbejdsgiveren betaler de 11 procent og du selv 2 procent. Oveni trækkes ATP, der for en fuldtidsansat er 99 kr. om måneden på lønmodtagersiden. Din egen pensionsandel trækkes før skat, og hele pensionen beskattes først, når den bliver udbetalt som pensionist. Derfor er der længere fra bruttoløn til lønkonto, end trækprocenten alene antyder.

Selve trækprocenten er svær at flytte, men et par ting rammer direkte. Mange håndværkere kører mellem skiftende byggepladser, og der er en vigtig forskel på to ordninger. Kører du erhvervsmæssigt i egen bil mellem pladser eller fra værkstedet ud til en opgave, kan arbejdsgiveren udbetale skattefri kørselsgodtgørelse på 3,94 kr. pr. km for op til 20.000 km om året. De penge er skattefri og går ubeskåret ind på kontoen.

Kørslen mellem hjem og fast arbejde er derimod dit eget befordringsfradrag på 3,17 kr. pr. km for den daglige strækning mellem 25 og 120 km. Det er ikke en udbetaling, men et fradrag, der sænker skatten. Er du medlem af en fagforening som 3F, Dansk Metal eller Blik og Rør, kan du trække kontingentet fra med op til 7.000 kr. om året, mens der ikke er noget loft på fradraget for a-kasse. Reglerne står på skat.dk, og du kan regne på din egen udbetaling med lønberegneren.

En stor del af en håndværkers indkomst kommer fra andet end grundtimelønnen. Akkord, overarbejde og forskudt arbejdstid lægges oven i, og alle disse tillæg er A-indkomst, der beskattes præcis som resten af lønnen. Der er ingen skattefri gene ved at tage en vagt om aftenen eller arbejde i snavs og støv.

Med en timeløn omkring 253 kr. i gennemsnit er der derfor omkring 150 kr. tilbage til hånden af en ekstra arbejdstime, før eventuelle tillæg lægges til. Undtagelsen er skattefri rejsegodtgørelse. Rejser du for arbejdet og overnatter ude, kan arbejdsgiveren dække kost og logi skattefrit efter statens satser, når rejsen varer mindst et døgn. Det er ikke løn, men dækning af udgifter, og derfor er det den ene del af pakken, skatten ikke tager.

En håndværker på medianløn betaler hverken mellemskat eller topskat. 38.699 kr. om måneden svarer til cirka 464.000 kr. om året, og efter AM-bidrag ligger man langt under grænsen for mellemskat, der i 2026 rammer personlig indkomst over 641.200 kr. Topskatten begynder først ved 777.900 kr. efter AM-bidrag, hvilket svarer til godt 70.000 kr. om måneden.

Det er derfor kun et mindretal, typisk formænd, mestersvende og fag med meget akkord og overarbejde, der kommer i nærheden. For langt de fleste håndværkere er det bundskat og kommuneskat, der afgør udbetalingen. Ligger man tæt på grænsen, kan en ekstra pensionsindbetaling holde den personlige indkomst under mellemskatten.

Bag ét ord gemmer der sig meget forskellige lønninger. Tømrer, murer, maler, smed og VVS er alle håndværkere, men hverken faget, specialiseringen eller mængden af akkord er ens. Alene den midterste halvdel af faget spænder over 7.000 kr. til hånden om måneden, og forskellen mellem et byggefag og et præcisionshåndværk kan være endnu større. De fleste håndværkere er privatansatte, hvor gennemsnittet er 24.717 kr. udbetalt, altså stort set det samme som det samlede tal.

Præcisionshåndværk viser spændet tydeligt. En skiltemaler får omkring 24.665 kr. udbetalt, mens en præcisionsinstrumentmager lander på cirka 29.046 kr. til hånden. Vil du sammenligne flere fag, kan du se hele oversigten over erhverv.