Hvor meget tjener en landarbejder?

En landarbejder har typisk en bruttoløn omkring 34.094 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der lander på lønkontoen. Når AM-bidrag og skat er trukket, er der cirka 22.562 kr. til hånden. De omkring 11.500 kr., der forsvinder undervejs, går til AM-bidrag og indkomstskat, og oveni sætter arbejdsgiveren penge af til pension, før lønnen bliver til noget, du kan bruge nu. Her ser vi på, hvad de 22.562 kr. reelt rækker til, hvorfor der er så langt fra brutto til netto, og hvordan en landarbejder får mest muligt ud af lønsedlen.

De 22.562 kr. er medianen, altså det en landarbejder midt i feltet har tilbage efter skat. Halvdelen tjener mere, halvdelen mindre. Bruttolønnen på 34.094 kr. dækker mere end det udbetalte, fordi en del er pension, der sættes til side før skat, og fordi AM-bidrag og indkomstskat tager omkring 34 % af bruttoen. Ligger du i den lave ende, er der cirka 20.218 kr. til hånden, mens den øverste fjerdedel af landarbejderne har omkring 25.408 kr. For en husholdning betyder 22.562 kr. netto, at husleje, forsikringer, transport og mad fylder det meste af rådighedsbeløbet, og at en fast opsparing kræver et stramt budget. Vil du regne på dit eget tal, kan du bruge vores lønberegner.

Vejen fra 34.094 kr. i bruttoløn til 22.562 kr. på kontoen går gennem tre led. Først trækkes AM-bidrag på 8 %, hvilket svarer til 2.728 kr. Derefter beregnes indkomstskatten af resten, og med et personfradrag på 54.100 kr. om året og en gennemsnitlig kommuneskat omkring 25 % ender skatten på cirka 8.804 kr. om måneden. Tilbage står 22.562 kr. Samlet forsvinder omkring 34 % af bruttolønnen i bidrag og skat. Oveni kommer pensionen, som typisk er en del af den samlede lønpakke i landbruget. Den indbetales før skat og lander derfor heller ikke på kontoen nu, selvom det er dine egne penge. Nettotallet her er vejledende og afhænger af din kommune og dine præcise fradrag.

Der er et par konkrete ting, der kan flytte beløbet på kontoen. Lønnen følger typisk Jordbrugsoverenskomsten mellem 3F Den Grønne Gruppe og arbejdsgiverne i GLS-A. Det er en normallønsoverenskomst, hvor grundtimelønnen ligger fast, og hvor faglærte får et tillæg oven i. Har du et grønt bevis eller en landbrugsuddannelse, er det en god idé at sikre, at det faglærte tillæg rent faktisk står på lønsedlen. På skattesiden kan du trække fagforening og a-kasse fra, og har du langt til gården eller skiftende marker, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for den daglige strækning mellem 25 og 120 km. Fradragene sænker den skattepligtige indkomst, så en større del af lønnen bliver til udbetalt løn. Endelig er pensionsprocenten og eventuelle personlige tillæg noget, du kan tage op i en lønsamtale.

Mange landbrug stiller kost og logi til rådighed som en del af ansættelsen, men det er ikke skattefrit. Værdien af fri kost og logi beskattes som A-indkomst efter Skatterådets faste satser, altså på samme måde som almindelig løn, og den tæller med, når din skat beregnes. Det samme gælder genetillæg for aften, nat og weekend, betaling for overarbejde og opsparing til søgnehelligdage. Alle disse beløb er skattepligtig løn på lige fod med grundlønnen, så AM-bidrag og skat tages også af dem. Til gengæld tæller de med i både pensionsgrundlag og feriepenge. Du kan se de gældende satser for fri kost og logi hos Skattestyrelsen.

Erfaring rykker på det udbetalte. En landarbejder i starten af karrieren, typisk mellem 25 og 29 år, har omkring 19.905 kr. til hånden, mens medianen for alle er 22.562 kr., og den øverste fjerdedel når op omkring 25.408 kr. netto. Forskellen skyldes anciennitet, faglært tillæg og flere tillægsgivende timer. Hvor du er ansat, betyder også noget. I kommunerne er nettolønnen for det manuelle arbejde i landbruget omkring 25.320 kr., i det private cirka 23.214 kr. og i staten omkring 22.321 kr. Vil du sammenligne med beslægtede fag, ligger en husdyrmedhjælper lidt højere med cirka 25.286 kr. til hånden, mens en landbrugsmedhjælper ligger på niveau med en landarbejder. En skovarbejder har omkring 24.383 kr. netto.