Hvor meget tjener en ledelsessekretær?

En ledelsessekretær tjener typisk 48.599 kr. om måneden før skat, men udbetalingen er en anden. Når AM-bidrag og indkomstskat er trukket, står der omkring 31.191 kr. tilbage til hånden. De godt 17.400 kr., der forsvinder undervejs, er arbejdsmarkedsbidrag og skat, og oven i det bliver en del af lønpakken sat til side i pension, som først bliver til penge senere. Det er de godt 31.000 kr. i hånden, der afgør råderummet fra måned til måned.

Medianlønnen på 48.599 kr. dækker hele lønpakken før skat, altså grundløn og eventuelle tillæg. Det, der er interessant for privatøkonomien, er de omkring 31.191 kr., der rent faktisk bliver udbetalt hver måned. Halvdelen af alle ledelsessekretærer får mellem 28.236 kr. og 36.491 kr. til hånden, afhængigt af anciennitet, sektor og landsdel.

Til sammenligning ligger en juridisk sekretær på omkring 29.850 kr. og en lægesekretær på cirka 25.877 kr. udbetalt, så en ledelsessekretær ligger i den højere ende blandt sekretærfagene. De godt 31.000 kr. er det beløb, der skal dække faste udgifter som husleje, mad og transport, mens den obligatoriske pension bliver sat til side ved siden af og først kommer til udbetaling som pensionist.

Vejen fra 48.599 kr. til de 31.191 kr., der bliver udbetalt, går gennem to store poster. Først trækkes arbejdsmarkedsbidrag på 8 %, hvilket svarer til 3.888 kr. Af resten betales indkomstskat, som for en ledelsessekretær udgør omkring 13.520 kr. om måneden. Tilsammen tager AM-bidrag og skat cirka 36 % af bruttolønnen.

Skatten består af bundskat, kommuneskat og et personfradrag på 54.100 kr. om året, der gør en del af indkomsten skattefri. Præcis hvor meget der trækkes, afhænger af kommunen, så det udbetalte beløb her er et vejledende gennemsnit og ikke et kommunepræcist tal. Oven i skatten kommer pensionen, som bliver trukket fra lønpakken, før pengene når kontoen. Den er ikke tabt, men den er heller ikke til rådighed nu.

En stor del af forskellen mellem løn og udbetaling handler om pension. Er en ledelsessekretær ansat på overenskomst, typisk gennem HK, ligger det samlede pensionsbidrag som regel mellem 12 og 17 % af lønnen. Arbejdsgiveren betaler omkring to tredjedele, mens medarbejderen selv lægger den sidste tredjedel. I staten betaler arbejdsgiveren hele pensionsbidraget på 16 %, så her går der ingenting fra selve lønnen til pension.

Pensionsindbetalinger bliver ikke beskattet nu. Skatten er udskudt til det tidspunkt, hvor pengene bliver udbetalt som pensionist. Derfor tæller pensionen ikke med i det, en ledelsessekretær får til hånden, men den er en del af lønnen og en opsparing, der vokser hver måned. For en privatansat uden overenskomst kan pensionsprocenten være lavere eller helt mangle, og det bør afklares allerede ved ansættelsen.

Der er et par greb, en ledelsessekretær selv kan bruge. Beskæftigelsesfradraget på 12,75 % og jobfradraget bliver beregnet automatisk og giver ved en løn på dette niveau det fulde fradrag på henholdsvis 63.300 kr. og 3.100 kr. om året, så dem skal man ikke gøre noget for. Befordringsfradraget skal derimod ofte tilføjes selv. Er der mere end 24 km hver vej, kan man trække 3,17 kr. pr. km fra for kilometerne mellem 25 og 120, og for mange pendlere bliver det til et par tusinde kroner i lavere skat om året.

Kontingent til HK og bidrag til a-kasse er også fradragsberettiget og bør fremgå af årsopgørelsen. De aktuelle satser og regler for fradrag findes på borger.dk. Den største enkeltfaktor er dog stadig selve lønnen. Et funktions- eller kvalifikationstillæg for at betjene direktionen slår direkte igennem på udbetalingen, og vil man regne på, hvad en lønstigning betyder efter skat, kan man bruge en lønberegner.

Topskat er ikke noget, en typisk ledelsessekretær skal bekymre sig om. Med en median bruttoløn på 48.599 kr. om måneden bliver årsindkomsten omkring 583.000 kr., og efter AM-bidrag er det cirka 536.000 kr. Mellemskatten sætter først ind ved 641.200 kr. efter AM-bidrag, og topskatten ved 777.900 kr.

En ledelsessekretær skal altså op omkring 58.000 kr. om måneden, før bare mellemskatten på 7,5 % bliver aktuel. Selv de 25 % bedst lønnede, der tjener over 57.754 kr., ligger lige under grænsen. Topskat kræver en løn tættere på 70.000 kr. om måneden og ses stort set kun hos direktionssekretærer i de største virksomheder med store tillæg. For langt de fleste betyder det, at hele lønnen beskattes med bund- og kommuneskat, og at en lønstigning ikke bliver ekstra hårdt beskattet.

Lønnen følger erfaringen. En ledelsessekretær i starten af karrieren, typisk mellem 25 og 29 år, får omkring 27.602 kr. udbetalt om måneden. Med årene rykker det op mod medianen på 31.191 kr., og de mest erfarne i den øverste fjerdedel får omkring 36.491 kr. til hånden.

På overenskomst sker en del af stigningen automatisk gennem løntrin, der følger anciennitet, mens resten kommer via tillæg og forhandling. Det største spring kommer ofte, når man går fra en almindelig sekretærstilling til at betjene direktionen direkte, hvor ansvaret for kalender, mødeforberedelse og fortrolige oplysninger udløser funktionstillæg. En medarbejder inden for regnskabsarbejde ligger til sammenligning på omkring 31.358 kr. udbetalt, altså på niveau med en erfaren ledelsessekretær.