Hvor meget tjener en rigger?

En rigger anhugger og sikrer tunge løft. På kran, i industrien, på havnen og ude ved havvindmøllerne. Lønnen ligger pænt for et fag, man kan komme ind i uden en lang uddannelse, men det tal, de fleste går op i, er ikke bruttolønnen. Det er, hvad der står på kontoen, når skatten har været forbi. En rigger har en median bruttoløn på 45.240 kr. om måneden, og efter AM-bidrag og skat bliver det til cirka 29.247 kr. udbetalt. Der forsvinder omkring 15.993 kr., før pengene rammer kontoen, svarende til et træk på cirka 35 %. Herunder står, hvad tallet dækker, hvorfor tillæg og offshore-arbejde flytter det, og hvordan en rigger får mest muligt ud af sin løn.

De 29.247 kr. om måneden er det, en rigger på medianløn har til rådighed, når de faste træk er betalt. Bruttolønnen på 45.240 kr. er ikke det samme som rådighedsbeløb. Først ryger 8 % i AM-bidrag, altså 3.619 kr., og derefter 12.374 kr. i indkomstskat. Oven i det trækkes din egen andel af pensionen, typisk omkring 2 %, som ikke indgår i skatteberegningen på siden her. Nettotallet er vejledende og afhænger af din kommune og dine fradrag, men det ligger tæt på det, en rigger på medianløn reelt kan disponere over. De fleste riggere er ansat i det private, hvor nettolønnen ligger lidt højere, omkring 30.231 kr. Det er de penge, en rigger betaler bolig og regninger med, mens pensionen står og vokser et andet sted.

Forskellen mellem de 45.240 kr., en rigger tjener, og de 29.247 kr., der bliver udbetalt, handler om tre ting. Først trækkes AM-bidraget på 8 %, altså 3.619 kr., direkte af bruttolønnen. Det, der er tilbage, er grundlaget for indkomstskatten, og her går der 12.374 kr. til bundskat og kommuneskat. Personfradraget på 54.100 kr. om året gør en del af lønnen skattefri, men resten beskattes med en gennemsnitlig trækprocent omkring 35 % for en rigger på medianløn. Den tredje del er pensionen. I industrien indbetales typisk omkring 12-13 % af lønnen til pension, hvoraf arbejdsgiveren står for størstedelen. De penge beskattes ikke nu, men de kommer heller ikke til hånden. Det er udskudt løn, du først får som pensionist.

En riggers løn er sjældent kun en fast timeløn. Grundtimelønnen ligger omkring 293 kr., og oven i kommer genetillæg for skiftehold, nat og weekend, overtid og ofte et offshore- eller udstationeringstillæg, når arbejdet foregår på havet eller langt hjemmefra. Alle de tillæg er skattepligtig A-indkomst på samme måde som grundlønnen. De tæller med i AM-bidrag og skat, og de kan derfor løfte bruttolønnen markant uden at give tilsvarende mere til hånden. Anderledes ser det ud med rejse- og kørselsgodtgørelse. Når en rigger er udstationeret og ikke kan overnatte hjemme, kan arbejdsgiveren udbetale skattefri kost- og logigodtgørelse efter statens satser, i 2026 omkring 625 kr. til kost og 268 kr. til logi i døgnet. De penge går ubeskåret ind på kontoen. Forskellen er stor. Et offshore-tillæg på 1.000 kr. bliver efter AM-bidrag og skat typisk til omkring 600 kr., mens 1.000 kr. i korrekt udbetalt rejsegodtgørelse rammer kontoen fuldt ud. Derfor kan det betyde penge for en rigger at sikre, at rejsedage bliver afregnet som godtgørelse og ikke pakket ind i et skattepligtigt tillæg.

Der er flere greb, en rigger kan tage i brug. Kører du mere end 24 km til og fra arbejde, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km mellem 25 og 120 km i 2026, og med skiftende arbejdssteder løber det hurtigt op. Kontingent til fagforening som Dansk Metal eller 3F og til a-kasse kan trækkes fra, og betaler arbejdsgiveren skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervskørsel i egen bil, går de penge direkte til hånden. Du kan se dine egne fradrag på skat.dk. Pensionen er en anden mulighed. Rammer du ikke topskat, sænker ekstra pensionsindbetaling din udbetalte løn nu, men beløbet beskattes lavere senere, og fritvalgskontoen lader dig vælge mellem kontant udbetaling, ekstra pension eller mere frihed. Og så er der lønforhandlingen. Overenskomsten sikrer en mindsteløn, men den reelle løn aftales lokalt, og erfarne riggere med ansvar for komplekse løft ligger ofte et pænt stykke over bunden. Vil du se, hvad du kan lande på i et beslægtet fag, kan du kigge på en svejser, en pladearbejder eller en elektriker.

For langt de fleste riggere er svaret nej. Med en bruttoløn omkring 45.240 kr. om måneden bliver årsindkomsten cirka 543.000 kr., og efter AM-bidrag ligger den personlige indkomst omkring 500.000 kr. Det er et godt stykke under mellemskatten, der først sætter ind ved 641.200 kr. efter AM-bidrag, og endnu længere fra topskatten ved 777.900 kr. Begge skatter er på 7,5 %. En almindelig rigger betaler altså bundskat og kommuneskat, men hverken mellem- eller topskat. Billedet skifter for offshore-riggere med mange tillæg og lange rotationer. Kommer bruttolønnen op omkring 60.000 kr. om måneden, begynder mellemskatten at bide, og en senior offshore-rigger med brutto over 70.000 kr. om måneden kan nærme sig topskattegrænsen. For dem bliver ekstra pensionsindbetaling en måde at holde en del af indkomsten under de høje satser.

De 29.247 kr. er et midtpunkt. En rigger i starten af karrieren, i 25-29-årsalderen, har omkring 25.844 kr. til hånden, mens de mest erfarne ligger op mod 33.239 kr. Geografien betyder også noget. Nettolønnen for en rigger ligger typisk lidt højere i og omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af leveomkostninger. For en enlig rigger på medianløn rækker udbetalingen til de faste udgifter i de fleste dele af landet, men den højere husleje i og omkring København spiser hurtigt gevinsten op. Det er også derfor, tillæg, skattefri godtgørelser og fradrag betyder mere for en rigger end for mange andre. De flytter reelt, hvad der er tilbage, når regningerne er betalt. Vil du regne på dit eget tal, kan du bruge lønberegneren eller sammenligne med andre fag under erhverv.