Hvor meget tjener en tagdækker?

En tagdækker får omkring 32.160 kr. til hånden om måneden. Bruttolønnen står til 50.273 kr., men godt 18.000 kr. af den forsvinder i AM-bidrag og skat, før pengene rammer kontoen. Samtidig dækker de 50.273 kr. også en pensionsindbetaling, der først kommer til udbetaling mange år ude i fremtiden. Derfor er det udbetalte beløb det, der betyder noget, når huslejen og de faste regninger skal dækkes.

De 32.160 kr. er, hvad en tagdækker med en helt almindelig løn har tilbage, når AM-bidrag og skat er betalt. Bruttolønnen på 50.273 kr. er den samlede fortjeneste, som Danmarks Statistik opgør den, og AM-bidrag og skat tager tilsammen omkring 36 procent af den. En bruttoløn i den størrelse svarer til cirka 322 kr. i timen før skat. Beløbet til hånden er et vejledende estimat, for den præcise skat afhænger af kommune og fradrag.

Det er de 32.160 kr., ikke bruttolønnen, som en tagdækker skal lægge budget efter. Hvor du bor, flytter det en del. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af områdetillæg og hvor meget akkord der er at hente lokalt.

Regnestykket er til at følge. Af de 50.273 kr. ryger der først 4.022 kr. i AM-bidrag, som trækkes af hele lønnen, før der overhovedet regnes skat. Derefter betales der 14.091 kr. i indkomstskat. Tilbage står 32.160 kr. Med et personfradrag på 54.100 kr. om året og en gennemsnitlig trækprocent omkring 37 efter fradraget er det den skat, en tagdækker med denne løn typisk betaler.

Pensionen er en anden grund til, at lønnen og udbetalingen ikke er det samme. En del af det, en tagdækker tjener, indbetales til arbejdsmarkedspension, og de penge beskattes ikke nu. De kommer til gengæld heller ikke til udbetaling nu, men står og vokser til alderdommen. Det er reelt en opsparing, men den fylder ikke på kontoen ved månedens udgang.

En tagdækkers løn er sjældent bare en fast timeløn. Faget hører under 3F og Bygge- og Anlægsoverenskomsten, hvor akkord er normen. Ved akkord afhænger lønnen af, hvor meget tag der bliver lagt, og en rutineret tagdækker kan trække sin effektive timeløn et pænt stykke over mindstelønnen. Det er også derfor, at spændet i faget er stort. De 25 procent, der tjener mindst, ligger på 43.770 kr. før skat, mens de 25 procent bedst lønnede når op på 57.975 kr.

Oven i timelønnen kommer der tillæg, der er særlige for tagarbejde. Der er et tagdækningstillæg på 16,20 kr. i timen fra maj 2026, et tillæg for særligt tilsmudset arbejde ved gamle tage og brandskader, og skurpenge, hvis der ikke er ordentlige forhold på pladsen. Alle disse tillæg beskattes som helt almindelig løn. Et tillæg på 16,20 kr. i timen bliver derfor til omkring 10 kr., når AM-bidrag og skat har taget deres del.

Den største besparelse for en tagdækker ligger i kørslen. Byggepladserne skifter hele tiden, og har du mere end 24 km til og fra arbejde, kan du trække befordringsfradrag. Satsen er 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km i 2026. Kører du langt til skiftende pladser, bliver det hurtigt til flere tusinde kroner mindre i skat over et år. Arbejder du så langt hjemmefra, at du overnatter, kan du desuden få rejsefradrag for kost og logi med op til 625 kr. i døgnet for kost og 268 kr. for logi, dog højst 34.400 kr. om året.

Kontingent til 3F og a-kasse er også fradragsberettiget, og det betaler de fleste tagdækkere i forvejen. Sørg for, at fradragene står rigtigt på forskudsopgørelsen, så pengene kommer med det samme i stedet for som en efterbetaling året efter. Vil du se, hvad ændringerne betyder for din egen udbetaling, kan du regne den ud i lønberegneren.

Tagarbejde er vejrfølsomt, og det mærkes på økonomien. Frost, regn og blæst kan stoppe arbejdet, og selvom vinterforanstaltninger holder en del af byggeriet i gang, er vinteren typisk lavsæson. Nogle tagdækkere oplever perioder med hjemsendelse eller mindre akkord, og her bliver a-kassen en del af privatøkonomien. Det skal med i regnestykket, når man ser på månedslønnen, for den kan svinge mere hen over året, end tallet på 32.160 kr. antyder.

Byggeriets overenskomster har desuden en særlig lønopsparing, hvor 15,7 procent af den ferieberettigede løn sættes til side og først kommer til udbetaling på helligdage, feriefridage og andre fridage. Det jævner indkomsten ud over året, men det er også derfor, at en enkelt lønseddel ikke altid viser hele billedet af, hvad en tagdækker får.

En ung tagdækker mellem 25 og 29 år får omkring 28.447 kr. udbetalt om måneden. Med årene stiger det, i takt med at rutinen og tempoet på akkorden vokser. En erfaren tagdækker i den bedst lønnede fjerdedel er oppe på 36.619 kr. til hånden. Der er ikke faste løntrin som i det offentlige. Lønnen følger i stedet, hvor hurtigt og sikkert man arbejder, og hvor godt akkorden bliver forhandlet.

Sammenlignet med beslægtede håndværksfag ligger en tagdækker i den pæne ende. En VVS-installatør får omkring 32.183 kr. til hånden og en ventilationstekniker 32.760 kr., mens en gulvlægger lander lidt lavere på 28.528 kr. Vil du sammenligne med flere fag, kan du se hele oversigten over erhverv.