Hvor meget tjener en tandplejer?

En tandplejer i Danmark har typisk en bruttoløn på 40.082 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Efter AM-bidrag og skat er der 26.220 kr. tilbage til hånden. Cirka 35 procent af lønnen går til AM-bidrag og skat, før den bliver til penge, du kan bruge. Oven i det indbetales en forholdsvis stor del til pension, og de penge udbetales ikke nu. Derfor er springet fra bruttoløn til udbetaling større, end tallet øverst på lønsedlen antyder.

De 26.220 kr., en tandplejer får udbetalt, er medianen. Halvdelen får mere, halvdelen mindre. Bruttolønnen på 40.082 kr. svarer til en timeløn omkring 258 kr. Af den trækkes 3.207 kr. i AM-bidrag og 10.655 kr. i skat, og tilbage står de 26.220 kr. De fleste tandplejere ligger mellem 23.972 kr. og 28.943 kr. udbetalt, afhængigt af anciennitet, sektor og hvor i landet man arbejder. Oven i den kontante løn indbetales en høj pension, som er din egen opsparing og ikke noget, der kommer til udbetaling nu. De godt 26.000 kr. er det tal, der tæller i privatøkonomien, ikke bruttotallet. Du kan regne på din egen løn i lønberegneren.

Forskellen mellem de 40.082 kr. og de 26.220 kr. er 13.862 kr. om måneden, og den fordeler sig på to store poster. Først trækkes AM-bidraget på 8 procent, altså 3.207 kr. Af resten beregnes skatten, og med et personfradrag på 54.100 kr. om året ender den samlede skat på 10.655 kr. om måneden. Den samlede trækprocent for en tandplejer ligger omkring 35 procent, når AM-bidrag og skat regnes sammen. Pensionen er den tredje ting, mange glemmer. En del af lønpakken sættes ind på en pensionsordning, og de penge ser du ikke på kontoen nu. Til gengæld beskattes de først ved udbetaling, så pensionen er udskudt løn frem for et fradrag i din udbetaling.

Det meste af skatten er fastlagt af din kommune og af overenskomsten, men et par ting kan du selv rykke på. Kontingent til Danske Tandplejere er fradragsberettiget op til 7.000 kr. om året i 2026, og der er intet loft over fradraget for a-kasse. Kører du mere end 24 km til klinikken hver vej, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km. Satser og loft står hos Skattestyrelsen. Fradragene sænker den skattepligtige indkomst, så en større del af lønnen bliver til rådighed. Ud over fradrag er lokale tillæg og et skift til en privat klinik de to ting, der rykker mest på selve lønnen.

Topskat er ikke noget, en tandplejer skal forholde sig til på en almindelig løn. En bruttoløn på 40.082 kr. om måneden svarer til en personlig indkomst omkring 442.000 kr. om året efter AM-bidrag. Mellemskatten på 7,5 procent sætter først ind ved 641.200 kr., og topskatten på yderligere 7,5 procent ved 777.900 kr. Der er altså langt op til begge grænser. En tandplejer skal op omkring 58.000 kr. om måneden, før mellemskatten overhovedet bliver relevant, og det ligger et godt stykke over, hvad faget betaler. Pensionsindbetalingen tæller ikke med i den personlige indkomst, så den skubber grænsen endnu længere væk.

De fleste tandplejere er ansat i en privat tandlægeklinik eller i den kommunale børne- og ungetandpleje. I det private ligger det udbetalte omkring 27.697 kr. om måneden mod 25.960 kr. i kommunerne, altså cirka 1.685 kr. mere til hånden. Regionalt ansatte ligger midt imellem med 26.402 kr. Forskellen er mindre markant end i mange andre sundhedsfag, fordi tandplejere sjældent har store vagttillæg at gøre godt med. Til gengæld følger en fast pensionsordning med i begge sektorer. Beslægtede fag ligger lidt over. En optikerassistent og en fysioterapeutassistent får begge omkring 28.200 kr. udbetalt. Vil du sammenligne bredere, finder du alle fag under erhverv.

En nyuddannet tandplejer mellem 25 og 29 år får omkring 23.096 kr. udbetalt om måneden. Det er startpunktet. Lønnen stiger med anciennitet, fordi overenskomsten giver erfaringstillæg, og den bedst lønnede fjerdedel får 28.943 kr. eller mere til hånden. En stor del af springet fra start til erfaren kommer fra anciennitetstillæg og lokale tillæg oven i grundlønnen frem for fra selve grundlønnen. Til sammenligning får en sundhedsplejerske med videreuddannelse omkring 28.200 kr. udbetalt, altså i den øvre ende af, hvad en erfaren tandplejer lander på.

En tandplejer arbejder næsten altid i dagtimerne, både i den kommunale tandpleje og på private klinikker. Der er sjældent nattevagter eller weekendarbejde, og derfor fylder genetillæg og vagttillæg meget lidt på lønsedlen. Det betyder to ting for økonomien. Udbetalingen er forudsigelig fra måned til måned, hvilket gør det nemmere at lægge budget end for faggrupper med svingende vagtlønninger. Og en større del af lønpakken ligger i grundløn og pension frem for i tillæg for skæve arbejdstider. Netop pensionen er stor. I den private overenskomst indbetales 19 procent af bruttolønnen, fordelt på 15 procent fra arbejdsgiveren og 4 procent fra tandplejeren selv, og de penge beskattes først ved udbetaling.