Hvor meget tjener en tv- og radiojournalist?

En tv- og radiojournalist tjener omkring 45.234 kr. om måneden før skat, men det er ikke det tal, der står på kontoen den sidste bankdag. Efter AM-bidrag og skat er der cirka 29.243 kr. tilbage til hånden. De cirka 16.000 kr., der forsvinder undervejs, går til AM-bidrag og indkomstskat, og oveni trækker arbejdsgiveren en pensionsindbetaling, som du heller ikke ser udbetalt. På denne side ser vi på, hvad tallet reelt dækker, hvad genetillæg for skæve vagter betyder for udbetalingen, og hvordan du får mest muligt ud af lønnen.

Med en bruttoløn omkring medianen på 45.234 kr. lander cirka 29.243 kr. på kontoen hver måned. Det svarer til, at knap 65 procent af lønnen bliver til rådighedsbeløb, mens resten går til AM-bidrag og skat. For en nyuddannet i 25-29-årsalderen er tallet lavere, omkring 25.841 kr. til hånden, fordi lønnen starter under medianen og stiger med erfaring og personlige tillæg.

Bruttolønnen dækker mere end det, du får udbetalt. En del af den samlede aftale er pension, som arbejdsgiveren indbetaler oveni, og som ikke figurerer i det månedlige rådighedsbeløb. Halvdelen af alle tv- og radiojournalister ligger mellem 25.294 kr. og 34.366 kr. til hånden, afhængigt af sektor, landsdel og hvor mange skæve vagter der er i kalenderen. Det er de 29.243 kr., ikke bruttolønnen, der afgør, hvad en journalist reelt har at leve for hver måned.

Forskellen mellem bruttoløn og det udbetalte kommer fra to træk. Først ryger der 8 procent i AM-bidrag, hvilket ved en løn på 45.234 kr. er 3.619 kr. Derefter beregnes indkomstskatten af resten. Med et personfradrag på 54.100 kr. om året og en gennemsnitlig trækprocent omkring 37 procent bliver skatten cirka 12.372 kr. om måneden. Tilbage er 29.243 kr. Samlet tager AM-bidrag og skat altså omkring 35 procent af bruttolønnen, før den når kontoen. Oveni kommer pensionen, som behandles for sig. Vil du regne på en anden løn end medianen, kan du bruge lønberegneren.

En stor del af en tv- og radiojournalists samlede løn er pension, og den lander ikke på kontoen nu. Ved DR indbetaler arbejdsgiveren 11,2 procent af den pensionsgivende løn, mens journalisten selv lægger 4 procent til. Samlet ryger der 15,2 procent i pension hver måned. Pengene beskattes ikke på indbetalingstidspunktet, men først når de bliver udbetalt som pensionist. Det har to konsekvenser i praksis. Din skattepligtige løn bliver lavere her og nu, og en del af det, du reelt tjener, står som opsparing i stedet for som rådighedsbeløb. Netto-tallet på siden er vejledende og tager ikke højde for dit konkrete pensionsvalg eller din kommunes skatteprocent.

Nyheds- og programproduktion kører døgnet rundt, og derfor er genetillæg en fast del af mange tv- og radiojournalisters løn. Der udløses tillæg for arbejde om aftenen, natten, tidligt om morgenen og i weekender. Ved DR gives der desuden tidskompensation for nattevagter, så en time mellem midnat og klokken 06 tæller ekstra i afspadsering. Ved TV 2 er genetillæggene for skæve vagter hævet i overenskomsten for 2026 til 2029. Det vigtige for udbetalingen er, at genetillæg er skattepligtig A-indkomst på linje med grundlønnen. Der trækkes 8 procent i AM-bidrag og derefter almindelig skat, så et genetillæg giver cirka det samme til hånden som en tilsvarende del af grundlønnen. Mange skæve vagter løfter altså bruttolønnen mærkbart, men skatten følger med op.

Der er nogle muligheder for at flytte det udbetalte beløb opad. Kontingent til Dansk Journalistforbund kan trækkes fra med op til 7.000 kr. om året i 2026, og a-kasse kan trækkes fra uden loft. Kører du mellem hjem og skiftende optagesteder eller redaktioner, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for den daglige transport mellem 25 og 120 km. Fradragene sænker den skattepligtige indkomst og øger dermed det, der lander på kontoen. Du kan se satserne og indberette hos Skattestyrelsen. Selve grundlønnen er forhandlet i overenskomsten, mens de personlige tillæg aftales individuelt med chefen. Ved både DR og TV 2 ligger overenskomstens grundløn omkring 32.000 kr., og forskellen op til medianen på 45.234 kr. er i høj grad personlige tillæg og genetillæg. Det er de tillæg, man skal forberede sig grundigt på inden en lønsamtale.

For de fleste er svaret nej. En median-bruttoløn på 45.234 kr. svarer til cirka 542.800 kr. om året. Topskatten rammer først personlig indkomst over 777.900 kr. efter AM-bidrag i 2026, og mellemskatten sætter ind ved 641.200 kr. En almindelig tv- og radiojournalist ligger altså et pænt stykke under begge grænser. Topskat bliver først relevant for erfarne værter og redaktører med store personlige tillæg, eller hvis der kommer freelanceopgaver, foredrag eller andre indtægter oveni fastlønnen. Rammer du grænsen, kan ekstra pensionsindbetaling via fritvalgskontoen holde den skattepligtige indkomst nede, så du undgår mellemskat og topskat af den øverste del af lønnen.

Der er forskel på, hvad der lander på kontoen, alt efter hvor og hvem du arbejder for. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Nord- og Vestjylland, blandt andet på grund af områdetillæg og højere leveomkostninger. Privat ansatte ligger typisk højest med omkring 32.647 kr. udbetalt, mens staten ligger lavere omkring 29.724 kr., blandt andet fordi tillæg og overarbejde fylder mere hos de private medier og produktionsselskaber. Sammenlignet med beslægtede kreative fag ligger niveauet tæt på en musiker, der får cirka 29.118 kr. til hånden, og et stykke over en skuespiller med omkring 26.591 kr. Vil du se andre fag, kan du bladre i oversigten over erhverv.