Hvor meget tjener en direktør?

En direktør har en typisk bruttoløn på 99.114 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Efter arbejdsmarkedsbidrag og skat er der 55.624 kr. tilbage til hånden. Knap 44 procent forsvinder på vejen, og det er en større bid end for de fleste andre lønmodtagere.

Grunden er, at en direktørløn ligger så højt, at en stor del af den rammes af både mellemskat og topskat. Jo længere op i lønnen man kommer, jo hårdere beskattes den sidst tjente krone. Derfor giver det mening at se på, hvad der reelt er tilbage, når skatten har taget sit, og hvilke muligheder der er for at få mere ud af lønnen.

Medianen for det, en direktør får udbetalt, er 55.624 kr. om måneden. Det er beløbet, når arbejdsmarkedsbidrag på 7.929 kr. og skat på 35.561 kr. er trukket fra en bruttoløn på 99.114 kr. Halvdelen af alle direktører får udbetalt mere end det, den anden halvdel mindre.

Den bruttoløn, statistikken opgør, tæller også arbejdsgiverens pensionsindbetaling med. De penge ryger direkte på pensionsdepotet. De beskattes ikke nu, men de lander heller ikke på din konto i dag. Det tal, du kan bruge til huslejen og de faste udgifter, er nettobeløbet. For en husholdning med to indkomster gør en direktørløn en mærkbar forskel, men afstanden fra de 99.114 kr. til de 55.624 kr. overrasker mange, første gang de ser lønsedlen.

Rækkefølgen er den samme som på alle lønsedler, men beløbene er større. Først trækkes arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent, altså 7.929 kr. af de 99.114 kr. Af resten betales bundskat, kommuneskat og for en direktør oveni mellemskat og topskat. Tilsammen ender skatten på 35.561 kr., og det udbetalte bliver 55.624 kr.

Den samlede trækprocent lander omkring 44 for en direktør mod cirka 37 for en gennemsnitlig lønmodtager. Forskellen er ikke kommuneskatten, den er nogenlunde ens. Forskellen er, at direktørens indkomst er høj nok til at udløse de ekstra statsskatter, som først sætter ind et godt stykke oppe. Nettotallet her er et vejledende skøn og ikke en beregning ned på din egen kommune.

Ja. Med en løn omkring 1,19 mio. kr. om året ligger en direktør klart over grænserne. Mellemskatten på 7,5 procent sætter ind, når den personlige indkomst efter AM-bidrag passerer 641.200 kr., og topskatten på yderligere 7,5 procent rammer alt over 777.900 kr. En median-direktør betaler begge dele af en stor del af lønnen. Du kan se de aktuelle grænser hos Skattestyrelsen.

Konsekvensen mærkes tydeligst på lønforhøjelser og bonus. Den sidst tjente krone beskattes med omkring 55 til 56 procent, når AM-bidrag, bund-, kommune-, mellem- og topskat lægges sammen. En lønstigning på 10.000 kr. om måneden giver derfor under 4.500 kr. ekstra på kontoen. Først ved godt 2,5 mio. kr. om året kommer en ekstra top-topskat på 5 procent i spil, og der havner de færreste direktører.

Hvor direktøren er ansat, flytter beløbet. I det private er nettomedianen 65.648 kr. om måneden, i staten 60.523 kr. Forskellen på godt 5.000 kr. til hånden følger den højere bruttoløn i det private, hvor bonus og resultatløn typisk fylder mere.

Til sammenligning ligger en administrationschef eller en salgs- og marketingchef et lag under direktøren i udbetalt løn. Springet op til direktørniveau er både et spring i ansvar og et spring op i skatteklasse, og en større del af hver ekstra krone forsvinder derfor i skat.

Tidligt i en direktørkarriere, i slutningen af tyverne, er nettomedianen omkring 50.048 kr. om måneden. Med årene og større ansvar stiger den. De 25 procent bedst lønnede direktører får omkring 76.233 kr. udbetalt, mens de 25 procent lavest placerede ligger nær 42.116 kr.

Spændet er stort, fordi titlen dækker alt fra direktøren i den lille virksomhed til topchefen i en større koncern. Bevægelsen opad handler mindre om anciennitet og mere om virksomhedens størrelse og resultater, og en stor del af stigningen ædes op af topskatten, jo højere man kommer.

En direktørs løn er sjældent kun fast løn. Bonus, fri bil, fri telefon og andre personalegoder beskattes som personlig indkomst på linje med lønnen. Fordi de lægger sig oven på en indkomst, der allerede er i topskat, beskattes de reelt med den høje marginalskat på omkring 55 procent. En bonus på 100.000 kr. bliver derfor til godt 44.000 kr. på kontoen.

Aktieløn kan være en undtagelse. Bruges reglerne i ligningslovens § 7 P, beskattes gevinsten på medarbejderaktier som aktieindkomst med 27 eller 42 procent i stedet for som løn, når aktierne sælges. Det kræver, at ordningen er sat rigtigt op, og at værdien holder sig inden for en andel af årslønnen, men forskellen på 42 procent frem for 55 kan være mange penge for en direktør.

Størst betydning har pensionen. Indbetaling til pension sker af bruttolønnen, før skatten beregnes, og en ekstra indbetaling skæres derfor af toppen af indkomsten, hvor topskatten sidder. En direktør, der sætter mere ind på en livrente eller ratepension, sparer op mod 55 øre i skat for hver krone på den del af lønnen mod cirka 40 øre længere nede. Pengene er ikke væk, de er blot flyttet til pensionsdepotet.

De almindelige fradrag batter mindre ved høj løn, men de tæller stadig. Kontingent til en lederorganisation eller fagforening og til a-kasse kan trækkes fra, og kører man langt på arbejde, giver befordringsfradraget på 3,17 kr. pr. km mellem 25 og 120 km en fradragsværdi. For en topskatteyder er selve lønforhandlingen dog det, der rykker mest, for en større del af en direktørs vederlag afgøres individuelt frem for af en overenskomst. Vil du se, hvad en bestemt bruttoløn giver til hånden, kan du regne på den med vores lønberegner.