Hvor meget tjener en dyrepasser?

En dyrepasser har en typisk løn på 33.934 kr. om måneden før skat, men så meget lander aldrig på kontoen. Efter AM-bidrag og skat er der omkring 22.464 kr. tilbage til hånden. De cirka 11.500 kr., der forsvinder undervejs, går til AM-bidrag på 2.715 kr. og indkomstskat på 8.755 kr. Oveni sætter arbejdsgiveren penge til side til pension, som heller ikke kommer til udbetaling nu. Det er de godt 22.000 kr. efter skat, der skal betale husleje, mad og faste regninger, og derfor er det nettotallet, der er værd at kigge på, når du vurderer et job som dyrepasser.

Med en løn omkring medianen får en dyrepasser cirka 22.464 kr. til hånden om måneden. De fleste ligger mellem 17.079 kr. og 25.080 kr. efter skat, afhængigt af branche, erfaring og hvor mange tillæg der ryger på lønsedlen. Langt de fleste dyrepassere er privatansatte, og her er billedet stort set det samme med omkring 22.138 kr. udbetalt.

Bruttolønnen på 33.934 kr. er ikke det samme som det, du kan bruge. En del af pakken er pension, som arbejdsgiveren sætter til side til dig, og som først bliver din, når du går på pension. Resten bliver beskåret af AM-bidrag og skat, før pengene rammer kontoen. En dyrepasserløn dækker fint de faste udgifter i en enlig økonomi eller som den ene af to indkomster, men der er sjældent stor luft til opsparing uden tillæg eller ekstra vagter. Lønnen ligger på niveau med beslægtede servicefag som servicemedarbejder og hjemmehjælper.

Der er tre ting, der skiller bruttolønnen fra det, du får til hånden. Først trækkes AM-bidrag på 8 %, som for en dyrepasser med medianløn er 2.715 kr. om måneden. Derefter går der 8.755 kr. til indkomstskat, hvor trækprocenten i gennemsnit ligger omkring 34 % efter personfradrag. Tilbage står de 22.464 kr., der bliver udbetalt.

Den tredje bid er pension. På det grønne område, hvor de fleste dyrepassere er ansat, sætter arbejdsgiveren typisk omkring 12-13 % af lønnen ind på en pensionsordning. Størstedelen betaler arbejdsgiveren oveni lønnen, mens din egen andel på et par procent trækkes før skat. Pensionen beskattes ikke nu, men først når den bliver udbetalt mange år ude i fremtiden. Den er altså ikke tabt, men den kan du ikke bruge i denne måned.

Den største gevinst ligger i fradragene, og de fleste kræver bare, at din forskudsopgørelse er sat rigtigt op. Er du medlem af en fagforening og en a-kasse, hvilket mange dyrepassere er gennem 3F, kan du trække kontingentet fra. Kører du langt til stalden, zoo eller internatet, giver befordringsfradrag penge retur, når den daglige tur overstiger 24 km. Satsen er 3,17 kr. pr. km mellem 25 og 120 km, og bor du på landet med lang vej til arbejde, kan det blive til flere tusinde kroner om året.

Fradrag sænker den indkomst, du betaler skat af, så de trækker mere ned i skat, jo højere din marginale skat er. Du kan se satser og regler for AM-bidrag og fradrag på skat.dk, og du kan regne på, hvad et konkret fradrag betyder for din udbetaling, med en lønberegner. Ud over fradrag hæver ekstra vagter, faglært tillæg og en snak om lokale tillæg med arbejdsgiveren den løn, der faktisk kommer ind.

Dyrepasser er en erhvervsuddannelse, og under læretiden er lønnen elevløn efter den grønne overenskomst mellem GLS-A og 3F. Den starter omkring 13.300 kr. om måneden før skat i første år og stiger til godt 21.200 kr. før skat i fjerde år. Er du under 18, betaler du ikke AM-bidrag, så en større del af elevlønnen kommer med hjem, indtil du fylder 18.

Efter svendebrevet stiger lønnen mærkbart, men det gør fradragene i den også. Som færdiguddannet betaler du fuldt AM-bidrag og indbetaler mere til pension, så nettolønnen vokser langsommere end bruttolønnen. En dyrepasser i tyverne med et par års erfaring får typisk omkring 19.819 kr. til hånden, og udbetalingen kryber opad med anciennitet, faglært tillæg og skiftet fra elev til fast stilling. Lønnen varierer også med arbejdspladsen, hvor zoo, forskningsdyr og større institutioner ofte ligger lidt over små landbrug og dyrehandler.

Dyr skal fodres og passes hver eneste dag, også når andre har fri. Derfor er tillæg for arbejde om aftenen, i weekenden og på helligdage en fast del af mange dyrepasseres lønseddel. På det grønne område udløser arbejde lørdag efter middag og på søn- og helligdage faste tillæg pr. gang, og overarbejde betales med 50 % eller 80 % oveni timelønnen.

Tillæggene beskattes som almindelig løn. Der er altså ingen skatterabat på at tage en helligdagsvagt, men de øger stadig det, der kommer ind. Et genetillæg på 2.000 kr. i en måned giver omkring 1.200-1.300 kr. ekstra til hånden efter skat. For en dyrepasser, der jævnligt tager skæve vagter, kan det være forskellen på en stram og en overkommelig måned.

Nej, det gør de færreste. Topskat rammer først, når indkomsten efter AM-bidrag passerer 777.900 kr. om året, hvilket svarer til en løn på cirka 70.000 kr. om måneden. En dyrepasser med en medianløn på 33.934 kr. tjener godt 407.000 kr. om året før AM-bidrag og ligger dermed langt under grænsen.

Selv med faste tillæg, mange vagter og flere års anciennitet skal der meget til, før en dyrepasser nærmer sig topskatten. Det sker reelt kun ved lederstillinger, eller hvis lønnen kombineres med anden indkomst. For langt de fleste handler skatteoptimering derfor ikke om topskat, men om at få styr på fradrag og forskudsopgørelse, så bund- og kommuneskatten ikke bliver højere end nødvendigt.