Hvor meget tjener en hjemmehjælper?

En hjemmehjælper har en typisk fortjeneste på 37.395 kr. om måneden, men det er langtfra det beløb, der står på lønkontoen. Efter AM-bidrag og skat får en hjemmehjælper omkring 24.578 kr. udbetalt. De cirka 13.000 kr., der forsvinder undervejs, går til AM-bidrag, bundskat og kommuneskat, og en del af bruttotallet er arbejdsgiverbetalt pension, som ryger direkte i pensionsopsparingen og aldrig bliver til løn på kontoen. Oven i det arbejder de fleste hjemmehjælpere på deltid, så den faktiske månedsudbetaling ligger for mange under medianen.

De 24.578 kr. er, hvad der er tilbage, når AM-bidrag på 2.992 kr. og skat på 9.825 kr. er trukket fra en median-fortjeneste på 37.395 kr. Bruttotallet fra Danmarks Statistik er bredt og dækker også pensionsindbetalingen, der for kommunalt ansatte hjemmehjælpere ligger omkring 14 % af den pensionsgivende løn i 2026, hvoraf arbejdsgiveren betaler størstedelen. Pension beskattes ikke nu, men den ryger direkte i opsparingen og bliver ikke til løn på kontoen. Netto-tallet her er derfor et vejledende estimat og ikke en kommune-præcis lønseddel. De knap 25.000 kr. er det, en hjemmehjælper reelt har at gøre godt med, ikke de 37.395 kr. Spændet er stort. De fleste hjemmehjælpere får mellem 20.414 kr. og 28.022 kr. til hånden, afhængigt af anciennitet, tillæg og timetal. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge lønberegneren.

Rækkefølgen på lønsedlen forklarer, hvorfor forskellen er så stor. Først trækkes AM-bidraget på 8 %, altså 2.992 kr. af de 37.395 kr. Derefter beregnes indkomstskatten af resten, og for en hjemmehjælper løber den op i omkring 9.825 kr. Tilsammen tager AM-bidrag og skat cirka 34 % af bruttolønnen. Skatten består af bundskat på 12,01 % og kommuneskat på omkring 25 %, mens personfradraget på 54.100 kr. om året betyder, at der ikke betales bund- og kommuneskat af de første godt 4.500 kr. hver måned. En hjemmehjælper kommer ikke i nærheden af topskat. Den rammer først ved en personlig indkomst på 777.900 kr. efter AM-bidrag i 2026, svarende til over 60.000 kr. om måneden. På et lønniveau omkring 37.000 kr. er det derfor kun bundskat og kommuneskat, der er i spil.

En stor del af en hjemmehjælpers reelle løn kommer fra genetillæg, fordi arbejdet dækker hele døgnet. Efter OK24-overenskomsten mellem FOA og KL giver aftenarbejde 36 % oven i timelønnen, nattevagter 40 %, lørdage 32 % og søn- og helligdage 50 %. For en medarbejder med mange skæve vagter kan det løfte månedslønnen flere tusinde kroner over grundlønnen. Skattemæssigt er der ingen rabat. Genetillæg er almindelig A-indkomst og beskattes præcis som resten af lønnen, med AM-bidrag og indkomstskat. Til gengæld tæller tillæggene med i pensionen. Fra 2026 indbetales der 8,15 % i pension af aften-, nat- og weekendtillæg, og den del betaler arbejdsgiveren typisk. Det er altså ekstra opsparing oven i den ekstra løn, selvom skatten tager sit af det, der udbetales.

Flere fradrag trækker skatten ned og hæver dermed det udbetalte beløb. Kontingent til FOA og a-kasse er fradragsberettiget, og for hjemmehjælpere med kørsel mellem borgere eller langt til arbejde tæller befordringsfradraget. Det giver 3,17 kr. pr. km for den daglige afstand mellem 25 og 120 km. Oven i det får alle lønmodtagere automatisk et beskæftigelsesfradrag på 12,75 % af den AM-pligtige indkomst, op til 63.300 kr., samt et jobfradrag på 4,5 % af indkomsten over 235.200 kr., op til 3.100 kr. De to sidste sker automatisk via årsopgørelsen, mens fagforening, a-kasse og kørsel skal stå på forskudsopgørelsen for at slå igennem i den løbende udbetaling. Satser og betingelser kan tjekkes på skat.dk.

Median-tallet gælder en fuldtidsstilling, men fuldtid er undtagelsen i faget. Omkring 72 % af social- og sundhedspersonalet på det kommunale ældreområde er ansat på deltid, og kun cirka 10 % er på fuld tid. Er man ansat 30 timer om ugen i stedet for 37, får man omkring 81 % af lønnen, og så falder de 24.578 kr. til cirka 19.900 kr. udbetalt. Ved færre timer er det endnu lavere. Det er en vigtig pointe for privatøkonomien, for to hjemmehjælpere med samme timeløn kan have vidt forskellige månedsudbetalinger alene på grund af timetallet. Nyansatte mellem 25 og 29 år ligger typisk lavest og får omkring 21.664 kr. til hånden, før anciennitet og tillæg for alvor tæller med.

De fleste hjemmehjælpere er ansat i kommunen på FOA-overenskomst, og her ligger nettoudbetalingen omkring 24.276 kr. Hos private leverandører er den en anelse lavere, omkring 23.850 kr. til hånden. Vikarbureauer skiller sig ud med markant højere timeløn, ofte over 225 kr. i timen for en almindelig dagvagt, men beskæftigelsen er mere ustabil og pensionsprocenten typisk lavere, så en høj timeløn giver ikke nødvendigvis en høj og stabil årsindkomst. Sammenlignet med beslægtede fag ligger hjemmehjælperen midt i feltet. En SOSU-hjælper får omkring 25.454 kr. udbetalt, mens en plejehjælper lander på cirka 21.877 kr. til hånden. Se flere omsorgsfag under erhverv.