Hvor meget tjener en SOSU-hjælper?

En SOSU-hjælper med en typisk løn får omkring 25.454 kr. udbetalt om måneden. Bruttolønnen står til 38.829 kr., men det er ikke det tal, der lander på kontoen. Først ryger der 8 procent i AM-bidrag, så trækkes der skat, og en stor del af lønnen sættes til side som pension, du først får som pensionist. Oveni er syv ud af ti SOSU-hjælpere på deltid, så mange får reelt mindre end de 25.454 kr. Her er, hvad der sker med lønnen på vejen fra lønseddel til bankkonto, og hvordan du får mest muligt ud af den.

Med en bruttoløn på 38.829 kr. om måneden lander der omkring 25.454 kr. til hånden for en SOSU-hjælper. Forskellen på knap 13.400 kr. er AM-bidrag og skat, der tilsammen tager omkring 34 procent af lønnen. Bruttolønnen er ikke ren løn. Den dækker grundløn, kvalifikationsløn, genetillæg for skæve vagter og en pensionsopsparing, du ikke får udbetalt nu.

De fleste SOSU-hjælpere ligger mellem 22.817 kr. og 28.886 kr. udbetalt om måneden, alt efter timetal, vagter og hvor de er ansat. Timelønnen er omkring 248 kr. før skat. Vil du regne på din egen løn, kan du bruge lønberegneren og indtaste dit eget timetal. Det er de cirka 25.000 kr., ikke bruttotallet på kontrakten, en SOSU-hjælper reelt har at gøre godt med til faste udgifter, mad og opsparing.

Regnestykket bag de 25.454 kr. er til at følge. Af bruttolønnen på 38.829 kr. trækker arbejdsgiveren først 8 procent i AM-bidrag, altså 3.106 kr. Derefter beregnes A-skatten, som her udgør omkring 10.269 kr. Tilbage står de 25.454 kr., der udbetales. AM-bidrag og skat løber dermed op i cirka 34 procent af lønnen.

Oveni sætter din arbejdsgiver pension til side. Det er omkring 15 procent af lønnen, både i kommuner og regioner, og pengene ryger direkte i PenSam. Den opsparing beskattes ikke nu, men den udbetales heller ikke i denne måned. Det er penge til dig selv senere, ikke kontanter på kontoen i dag. Netop derfor føles springet fra brutto til netto stort. Sidens nettotal er vejledende, fordi din trækprocent afhænger af kommune og fradrag.

Medianlønnen på 38.829 kr. svarer til en fuldtidsstilling, men fuldtid er undtagelsen på SOSU-området. Omkring syv ud af ti SOSU-hjælpere er på deltid, og den gennemsnitlige arbejdstid ligger på cirka 27 timer om ugen. Arbejder du 30 timer i stedet for 37, følger lønnen med ned, og så får du mindre end de 25.454 kr. udbetalt.

Det er den vigtigste grund til, at mange SOSU-hjælpere oplever et lavere beløb på kontoen, end løntabeller antyder. Cirka 18 procent er timelønnede, hvor udbetalingen svinger fra måned til måned efter antal vagter. Vil du op i tid eller tage ekstra vagter, er det den mest direkte vej til mere udbetalt, fordi hver ekstra time bliver til løn efter samme skat som resten.

SOSU-hjælpere arbejder i skiftende vagter, og genetillæg for skæve tidspunkter er en fast del af lønnen. I kommunerne giver aftenarbejde 36 procent oven i timelønnen, nattevagter 40 procent og lørdagsarbejde 32 procent efter OK24. For en, der tager mange aften- og nattevagter, kan tillæggene løfte bruttolønnen mærkbart.

Genetillæg er skattepligtig A-indkomst på linje med resten af lønnen. Der trækkes AM-bidrag og skat, præcis som af grundlønnen, så et aftentillæg på 100 kr. giver ikke 100 kr. ekstra på kontoen. Til gengæld tæller tillæggene med i pensionen, så en del af dem bliver til opsparing. Vagttillæg er altså en reel lønforskel mellem to SOSU-hjælpere på samme løntrin, men skatten tager sin andel af hver eneste vagt.

Hvor du er ansat, kan du mærke på kontoen. De fleste SOSU-hjælpere arbejder i en kommune, typisk i hjemmeplejen eller på plejehjem, og her er udbetalingen lavest med omkring 24.070 kr. om måneden. I en region, for eksempel på et sygehus, er tallet cirka 26.354 kr. Højest ligger det private område med omkring 28.964 kr., hvor især vikarbureauer betaler mere for at dække vagter.

Forskellen handler både om løntrin, tillæg og hvor mange skæve vagter der ligger i stillingen. Vil du sammenligne med beslægtede fag, tjener en hjemmehjælper og en plejehjælper lidt mindre til hånden end en SOSU-hjælper. Et skift fra kommune til privat vikararbejde kan give mere udbetalt, men ofte mod mindre tryghed i vagtplanen.

Nogle fradrag lander direkte på din årsopgørelse og sænker skatten. Både FOA-kontingent og a-kasse er fradragsberettiget, så en del af det, du betaler for medlemskabet, får du igen via skatten. Fagforeningsfradraget har dog et årligt loft. Kører du langt til arbejde, kan du trække befordringsfradrag fra, når der er mere end 12 km hver vej, med 3,17 kr. pr. km mellem 25 og 120 km. Du kan se dine fradrag og satser på skat.dk.

Husk også, at pensionen er udskudt løn, ikke tabte penge. De omkring 15 procent, der sættes til side, er din egen opsparing. Ekstra vagter, flere timer og aften- eller nattevagter er de mest håndgribelige måder at hæve det udbetalte beløb på, så længe du kan holde til vagtplanen.