Hvor meget tjener en elektromekaniker?

En elektromekaniker med en typisk løn får omkring 32.019 kr. udbetalt om måneden. Bruttolønnen står på lønsedlen som cirka 50.029 kr., men det er ikke det tal, der lander på kontoen. Cirka 36 % ryger til AM-bidrag og skat, før pengene er dine. Oveni sætter din arbejdsgiver et større beløb til side i pension, som du først ser mange år senere. Her ser vi på, hvad en elektromekaniker reelt har mellem hænderne hver måned, hvorfor der er så langt fra brutto til netto, og hvad du selv kan gøre for at få lidt mere ud af lønnen.

De 32.019 kr. om måneden er medianen. Halvdelen af faget tjener mere, halvdelen mindre, og det er et mere ærligt tal end et gennemsnit, fordi nogle få meget høje lønninger ellers trækker snittet op. Bruttolønnen på 50.029 kr. dækker mere end det, du kan bruge. Oveni betaler din arbejdsgiver typisk et pensionsbidrag, og en del af din egen løn går også til pension, før skatten overhovedet regnes. Det, der er tilbage efter AM-bidrag og A-skat, er de godt 32.000 kr., som skal dække husleje eller boliglån, mad, forsikringer og alt det faste i en almindelig husholdning. For en enlig er det til at leve for. For en familie på én indkomst er der ikke voldsomt meget luft.

Regnestykket bag lønsedlen er enkelt, selvom resultatet kan overraske. Først trækkes AM-bidrag på 8 %, hvilket for en elektromekaniker svarer til cirka 4.002 kr. om måneden. AM-bidraget er en skat, du betaler af hele lønnen, og det ryger, før resten af skatten beregnes. Du kan læse mere hos Skattestyrelsen om AM-bidrag. Derefter beregnes A-skatten, som lander på omkring 14.008 kr. om måneden. Tilsammen forsvinder der cirka 36 % af bruttolønnen, før pengene er til rådighed. Dertil kommer pensionen. På Industriens Overenskomst indbetales typisk 12-13 % af lønnen til pension, og hovedparten kommer fra arbejdsgiveren. De penge beskattes ikke nu, men det betyder også, at de ikke kommer til hånden i denne måned. Din udbetalte løn er altså både renset for skat og for den opsparing, du bygger op til pensionsalderen.

Der er flere steder at sætte ind, og de fleste kræver kun, at du får tjekket din forskudsopgørelse. Befordringsfradrag er det oplagte for et fag med skiftende arbejdssteder og udkørsel. Har du mere end 24 km til og fra arbejde, kan du trække 3,17 kr. pr. km fra i afstanden 25-120 km. Kontingent til Dansk Metal og til a-kassen er også fradragsberettiget, og det samme gælder, hvis du selv indbetaler ekstra til pension. Et konkret greb er Fritvalgs Lønkontoen, som på Industriens Overenskomst stiger til 10 % af lønnen fra marts 2026. Du kan vælge at få en del af den udbetalt som løn, hvor den beskattes som almindelig indkomst, eller lade den gå til pension. Endelig er den største enkeltfaktor din grundløn. Mindstelønnen er kun bunden, og de fleste elektromekanikere ligger langt over via personlige tillæg. Vil du regne på, hvad en ændring i lønnen betyder for din udbetaling, kan du bruge vores lønberegner.

Kort sagt nej, ikke ved en normal løn. Topskatten rammer først, når indkomsten efter AM-bidrag overstiger 777.900 kr. om året. En elektromekaniker med medianlønnen tjener omkring 600.348 kr. brutto om året, og efter AM-bidrag er der cirka 552.320 kr. tilbage. Der er altså god afstand op til topskatten. Det er heller ikke mellemskatten, som starter ved 641.200 kr. efter AM, der rammer en typisk elektromekaniker. Først i den øverste fjerdedel af faget, hvor bruttolønnen ligger omkring 58.876 kr. om måneden og opefter, begynder man at betale en smule mellemskat. Topskat kræver et lønniveau, der ligger markant over det, faget normalt giver, og det ses reelt kun med meget store mængder overarbejde. For langt de fleste elektromekanikere er hverken mellemskat eller topskat noget, der påvirker udbetalingen.

En nyuddannet elektromekaniker i midten af tyverne får omkring 28.323 kr. udbetalt om måneden. Med årene og de personlige tillæg stiger det til medianens 32.019 kr., og i den bedst lønnede fjerdedel er man oppe omkring 37.085 kr. til hånden. Springet fra nyuddannet til erfaren er altså knap 8.800 kr. om måneden efter skat, og det kommer sjældent af sig selv. Det handler om at bygge specialer op, tage ansvar for anlæg og forhandle grundlønnen op. Til sammenligning får en elektriker omkring 30.709 kr. udbetalt, mens en linjemontør med de tunge tillæg for udearbejde og gener lander på cirka 34.226 kr. En mekaniker ligger lavere med omkring 27.587 kr. til hånden. Faget ligger dermed i den pæne ende blandt de tekniske håndværk.

Geografien betyder mere, end man skulle tro. Lønnen ligger typisk lidt højere i og omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af flere store virksomheder inden for industri og forsyning og højere leveomkostninger i hovedstadsområdet. Til gengæld er faste udgifter som husleje også højere der, så flere kroner til hånden er ikke det samme som flere frie penge. Sektoren spiller også ind. Privatansatte elektromekanikere får mest med omkring 32.685 kr. udbetalt, mens ansatte i staten ligger på cirka 31.760 kr. og i regionerne på 31.431 kr. Forskellen på privat og offentlig er ikke stor på selve udbetalingen, og en del af det offentliges lavere nettoløn hentes ind igen på en typisk højere pensionsprocent.