Hvor meget tjener en mekaniker?

En mekaniker med en typisk løn får omkring 27.587 kr. til hånden om måneden. Bruttolønnen er 42.372 kr., men før pengene rammer kontoen, trækker Skattestyrelsen 8 % i AM-bidrag og derefter A-skat. Tilsammen forsvinder cirka 35 % af lønnen, og tilbage står det, du reelt kan bruge på husleje, regninger og hverdag. Tallet dækker en faglært automekaniker på et almindeligt værksted og siger mere om din privatøkonomi end bruttolønnen på ansættelseskontrakten gør.

De 27.587 kr. er medianen. Halvdelen af mekanikerne får mere, halvdelen mindre. På et privat værksted ligger en mekaniker typisk lidt højere med omkring 27.709 kr. til hånden, mens en mekaniker i det offentlige lander på cirka 24.531 kr. Bruttolønnen på 42.372 kr. er det, arbejdsgiveren registrerer som løn, og oveni betaler arbejdsgiveren pension. Forskellen mellem de 42.372 kr. og de 27.587 kr. er skat og AM-bidrag, ikke pension. For en mekaniker er de 27.587 kr. en fast, forudsigelig indkomst, som de fleste kan regne med måned efter måned, fordi lønnen sjældent svinger meget uden overarbejde.

Regnestykket er til at overskue. Af bruttolønnen på 42.372 kr. ryger først 8 % i AM-bidrag, altså 3.390 kr. Derefter beregnes A-skatten af resten, og den lander på cirka 11.395 kr. for en mekaniker med almindelig trækprocent. Tilbage er de 27.587 kr. til hånden. Samlet betaler du omkring 35 % af lønnen i skat og bidrag. Oveni lønnen kommer pensionen, typisk omkring 13 % af lønnen, hvor arbejdsgiveren betaler cirka to tredjedele og du selv den sidste tredjedel. De penge går direkte på pensionsopsparingen og bliver først beskattet den dag, de bliver udbetalt. Derfor tæller pensionen ikke med i det, du får til hånden nu, men den er reelt en del af din løn.

Det, du får til hånden, afhænger ikke kun af bruttolønnen, men også af dine fradrag. Er du medlem af Dansk Metal, kan du trække fagforeningskontingentet fra med op til 7.000 kr. i 2026, og kontingentet til a-kassen kan du trække fra uden loft. Har du mere end 24 km til værkstedet frem og tilbage hver dag, giver befordringsfradraget et fradrag pr. kilometer over grænsen. Beskæftigelsesfradrag og jobfradrag beregnes automatisk, så dem skal du ikke selv gøre noget ved. Til gengæld kan du som lønmodtager sjældent trække værktøj og arbejdstøj fra, fordi der er en bundgrænse på 7.600 kr. i 2026, og de fleste værksteder stiller alligevel værktøjet til rådighed. Du kan se de aktuelle satser og regler hos Skattestyrelsen. Vil du se, hvad en ændret løn eller et fradrag betyder for dit rådighedsbeløb, kan du regne det efter i vores lønberegner. Selve lønnen rykker mest gennem overarbejde, specialisering i el- og hybridbiler eller ved at tage ansvar som diagnosetekniker eller værkfører.

Nej. En mekaniker med medianløn har en årsindkomst på godt en halv million kroner før skat, og efter AM-bidrag er den personlige indkomst omkring 468.000 kr. Grænsen for mellemskat, som frem til 2025 hed topskat, ligger på 641.200 kr. efter AM-bidrag i 2026, og topskatten sætter først ind ved 777.900 kr. Der er altså god afstand op til begge grænser. En mekaniker skal have en løn på omkring 58.000 kr. om måneden, før mellemskatten overhovedet bliver relevant, og det kræver enten meget overarbejde, en høj personlig timeløn eller en lederstilling. For langt de fleste mekanikere er svaret, at du betaler kommuneskat, bundskat og AM-bidrag, men hverken mellemskat eller topskat.

Som nyudlært starter du lavere. En mekaniker i aldersgruppen 25-29 år får omkring 24.316 kr. til hånden, og lærlinge ligger under det med en elevløn, der er fastsat i overenskomsten. Med anciennitet, svendeprøve og specialisering stiger lønnen. De mest erfarne mekanikere får omkring 32.037 kr. til hånden, altså godt 4.000 kr. mere end medianen. Vil du sammenligne med beslægtede fag, tjener en industrimekaniker lidt mere med 30.769 kr., en flymekaniker markant mere med 37.683 kr., mens en cykelmekaniker ligger lavere. Skiftet mellem fagene handler ofte om specialisering og branche mere end om selve håndværket.

De fleste mekanikere er timelønnede under en overenskomst, og den gennemsnitlige timeløn ligger omkring 265 kr. Oveni kommer tillæg for overarbejde, forskudt arbejdstid, rådighedsvagt og smudstillæg, og de kan løfte månedslønnen mærkbart. Men skattemæssigt behandles alle tillæg som helt almindelig løn. Der er ikke noget skattefrit genetillæg for mekanikere, så af hver ekstra hundredekroneseddel i overarbejde forsvinder de samme cirka 35 % i skat og bidrag som af grundlønnen. En del af overenskomsten er også en fritvalgskonto, hvor en procentdel af lønnen sættes til side og senere kan udbetales som løn, bruges til ekstra frihed eller lægges oven i pensionen. Det ændrer ikke på, at overarbejde er en effektiv, men beskattet vej til en højere udbetaling.