Hvor meget tjener en industrimekaniker?

En industrimekaniker tjener typisk 47.870 kr. om måneden før skat, men det er ikke det tal, der lander på kontoen. Efter AM-bidrag og A-skat er der omkring 30.769 kr. tilbage til hånden. De godt 18.400 kr., der forsvinder undervejs, går til arbejdsmarkedsbidrag og skat, og oven i det dækker bruttolønnen også en pensionsopsparing, du ikke får udbetalt nu. Det er nettobeløbet på de 30.769 kr., der afgør, hvad du reelt har at leve for hver måned.

Med en bruttoløn omkring 47.870 kr. ender en industrimekaniker med cirka 30.769 kr. udbetalt om måneden. Det svarer til en samlet trækprocent på cirka 36, når AM-bidrag og skat lægges sammen. Bruttolønnen er mere end den kontante løn, for den dækker også pension, som bliver sparet op og ikke udbetalt nu. De 30.769 kr. er et vejledende beløb, fordi den præcise skat afhænger af din kommune og dine fradrag. For en enlig industrimekaniker rækker beløbet til et almindeligt privatforbrug med husleje, mad og transport, mens større faste udgifter som et boliglån typisk forudsætter to indkomster i husstanden.

Din bruttoløn bliver beskåret to gange, før den bliver til udbetalt løn. Først trækkes AM-bidraget på 8 procent, hvilket for en industrimekaniker er omkring 3.830 kr. om måneden. Af resten betaler du A-skat på cirka 13.271 kr. Tilbage står de 30.769 kr., der udbetales. AM-bidraget bliver trukket, før din almindelige skat regnes ud, og det rammer hver eneste krone, du tjener.

Oven i skatten kommer pensionen. En industrimekaniker på Industriens Overenskomst får indbetalt 13 procent til pension i 2026. Arbejdsgiveren betaler de 11 procent oven i lønnen, og de sidste 2 procent trækkes fra din egen løn. På en løn i det her niveau er det godt 6.000 kr. om måneden, der bliver sat til side som opsparing i stedet for udbetalt. Pengene beskattes ikke nu, men først når de senere kommer til udbetaling som pension. Det er derfor, den samlede løn, Danmarks Statistik opgør, er højere end det, der ender på kontoen.

Det meste af skatten ligger fast, men du kan flytte på nettolønnen med dine fradrag. Pendler du til en fabrik, er befordringsfradraget ofte det største. I 2026 er satsen 3,17 kr. pr. km for den daglige transport mellem 25 og 120 km, og du får kun fradrag for de kilometer, der ligger ud over 24 km om dagen. Bor du 30 km fra arbejdet, er den daglige tur frem og tilbage 60 km, og du får fradrag for de 36 km, der ligger ud over de 24 km.

Er du med i en fagforening som Dansk Metal, kan du trække kontingentet fra med op til 7.000 kr. om året, og a-kasse kan du trække fuldt ud uden loft. Reglerne står på skat.dk. Det, der flytter mest, er dog selve lønnen. Industriens Overenskomst er en minimallønsoverenskomst, hvor den overenskomstmæssige mindsteløn kun er et gulv. Den faktiske løn aftales lokalt på virksomheden, og en erfaren industrimekaniker ligger typisk et godt stykke over mindstelønnen. Vil du se, hvad en anden løn betyder for dit rådighedsbeløb, kan du regne på det i lønberegneren.

Mange industrimekanikere arbejder skiftehold eller tager overarbejde, og det giver tillæg oven i grundlønnen. Skifteholdstillæg, aften- og nattillæg, weekendtillæg og overarbejdsbetaling er alt sammen almindelig løn i skattens øjne. Der er ikke noget skattefrit gene-tillæg. Tillæggene lægges oven i din indkomst og beskattes præcis som resten af lønnen.

Det betyder, at et tillæg fylder mindre på kontoen, end det ser ud på lønsedlen. Af hver ekstra 100 kr. i tillæg trækkes der først 8 kr. i AM-bidrag, og efter A-skat er der omkring 56 kr. tilbage. Overarbejde og skiftehold kan altså løfte lønnen mærkbart, men knap halvdelen af det ekstra går til skat og AM-bidrag. Derfor er det nettobeløbet, der afgør, om den ekstra vagt er besværet værd.

Nej. Med en løn omkring 47.870 kr. om måneden tjener en industrimekaniker cirka 574.000 kr. om året, og det ligger et godt stykke under grænserne for de høje skatter. Mellemskatten på 7,5 procent sætter først ind, når den personlige indkomst passerer 641.200 kr. om året efter AM-bidrag, hvilket svarer til en månedsløn omkring 58.000 kr. Topskatten, også 7,5 procent, rammer først ved 777.900 kr. om året, altså en månedsløn omkring 70.000 kr.

En almindelig industrimekaniker kommer der ikke i nærheden med grundlønnen alene. Selv i Hovedstaden, hvor lønnen er højest, ligger medianen under mellemskattegrænsen. Det kræver rigtig meget overarbejde og mange tillæg hen over et år, før en industrimekaniker begynder at betale mellemskat, og topskat er endnu længere væk. For langt de fleste betyder det, at hele lønnen beskattes med den samme trækprocent, uanset om der kommer en ekstra vagt eller to.

En nyuddannet industrimekaniker starter lavere end en erfaren. For de 25-29-årige er den udbetalte løn omkring 27.233 kr. om måneden, mens en industrimekaniker i den øverste fjerdedel af lønskalaen har cirka 34.097 kr. til hånden. Forskellen på godt 6.800 kr. om måneden kommer med årene, i takt med at du får rutine, specialiserer dig og forhandler lønnen op. I den nederste fjerdedel ligger nettolønnen omkring 26.943 kr.

Hvor du arbejder betyder også noget. Lønnen ligger typisk lidt højere i og omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af områdetillæg og højere leveomkostninger, men til gengæld er husleje og transport også dyrere i og omkring København. Til sammenligning har en almindelig mekaniker cirka 27.587 kr. til hånden, en elektriker omkring 30.709 kr., og en flymekaniker, der er mere specialiseret, helt op til 37.683 kr.