Hvor meget tjener en elektronikmekaniker?

En elektronikmekaniker med medianløn tjener omkring 49.202 kr. om måneden før skat, men så meget lander ikke på lønkontoen. Efter AM-bidrag og skat er der cirka 31.540 kr. til hånden. De knap 17.700 kr., der ryger fra undervejs, er AM-bidrag på 8 procent og A-skat. Oveni indeholder bruttolønnen en pensionsopsparing, der sættes til side til senere i stedet for at blive udbetalt nu. Her får du overblik over, hvad en elektronikmekaniker faktisk får udbetalt, hvorfor der er så stor forskel på brutto og til hånden, og hvad du selv kan gøre for at få mere ud af lønnen.

Med en bruttoløn på 49.202 kr. om måneden får en elektronikmekaniker omkring 31.540 kr. udbetalt efter skat. Det svarer til, at cirka 36 procent af lønnen forsvinder i AM-bidrag og skat, mens resten er til rådighed. Bruttolønnen dækker mere end den kontante udbetaling, for den indeholder også både arbejdsgiverens og din egen pensionsindbetaling. Under Industriens Overenskomst udgør den samlet cirka 13 procent af lønnen, og de penge beskattes ikke nu, men først når pensionen udbetales. Derfor mærker du dem ikke i det daglige forbrug. De knap 32.000 kr. er det, en elektronikmekaniker reelt kan bruge på bolig, forsikringer og det daglige forbrug hver måned. Ligger du i den øverste fjerdedel af faget, er der nærmere 34.885 kr. til hånden, mens en i den nederste fjerdedel har omkring 27.210 kr.

Af de 49.202 kr. i bruttoløn trækkes først AM-bidrag på 8 procent, hvilket for en elektronikmekaniker er cirka 3.936 kr. Derefter beregnes A-skat af resten, og den udgør omkring 13.726 kr. om måneden. Tilbage står de 31.540 kr., der udbetales. Skatten dækker bundskat, kommuneskat og eventuel kirkeskat, og den præcise procent afhænger af, hvilken kommune du bor i. Estimatet her er vejledende og bruger en gennemsnitlig trækprocent, så dit eget tal kan ligge lidt over eller under.

Pensionen er den anden store post, der gør bruttolønnen større end udbetalingen. Under Industriens Overenskomst, som mange elektronikmekanikere er dækket af, blev arbejdsgiverens pensionsbidrag hævet til 11 procent fra 1. maj 2025, og med din egen andel på 2 procent oveni giver det en samlet pensionsindbetaling på cirka 13 procent. Arbejdsgiveren betaler altså langt størstedelen, mens du selv står for den mindre del. Pengene ryger direkte på en pensionskonto med udskudt skat, så de bygger opsparing op i stedet for at lande til hånden nu.

Nej, en elektronikmekaniker med medianløn betaler ikke topskat. Med 49.202 kr. om måneden bliver årslønnen omkring 590.400 kr., og efter AM-bidraget er der cirka 543.000 kr. tilbage som personlig indkomst. Mellemskatten sætter først ind ved 641.200 kr., og topskatten ved 777.900 kr. Der er altså et pænt stykke op, før nogen af de to satser bliver aktuelle.

Skal du op i nærheden af mellemskatten, kræver det ekstra indtægt på over 100.000 kr. om året i overarbejde, tillæg eller bonus. Topskat ligger endnu længere væk og svarer i praksis til et helt ekstra deltidsjob i overarbejde oveni den normale løn. Pensionsindbetalingen trækker desuden den skattepligtige indkomst ned, så selv med en del overarbejde skal der meget til, før en elektronikmekaniker rammer de høje satser. For langt de fleste betyder det, at hele lønnen beskattes med bund- og kommuneskat.

Elektronikmekanikere arbejder ofte med skiftehold, forskudt tid, weekendvagter eller overarbejde, når anlæg skal repareres uden for normal arbejdstid. Under Industriens Overenskomst udløser det tillæg, der står som særskilte linjer på lønsedlen. Overarbejde honoreres med stigende satser, jo længere ind i aftenen du kommer, og skiftehold, forskudt tid samt søn- og helligdagsarbejde giver hver deres tillæg.

Skattemæssigt er der ingen rabat på de penge. Genetillæg og overarbejdsbetaling er almindelig A-indkomst og beskattes præcis som grundlønnen med både AM-bidrag og skat. Der findes ingen skattefrihed for at arbejde på skæve tidspunkter. Kun godtgørelser, der dækker konkrete udgifter som kørsel eller rejse, kan være skattefrie, og det er noget andet end betaling for selve generne. En vagt i weekenden giver derfor mere brutto, men skatten æder en større bid, end mange regner med, fordi tillægget lægges oveni den løn, der allerede er beskattet.

Der er flere fradrag, der løfter det, en elektronikmekaniker har til hånden. Kontingent til fagforening og a-kasse er fradragsberettiget, og for et fuldtidsmedlem af eksempelvis Dansk Metal med a-kasse ligger det samlede fradrag typisk på 10.000 til 13.000 kr. om året. Befordringsfradraget er ofte det største enkeltfradrag, hvis du pendler. I 2026 er satsen 3,17 kr. pr. km for den daglige strækning mellem 25 og 120 km, og der gives kun fradrag for de kilometer, der ligger ud over 24 km om dagen. Du kan se de aktuelle satser og regne dit eget fradrag ud hos Skattestyrelsen.

Beskæftigelsesfradrag og jobfradrag beregnes automatisk af din lønindkomst, så dem skal du ikke selv gøre noget ved. Vil du se, hvad ændringer i løn eller pendling betyder for din udbetaling, kan du bruge vores lønberegner. Ud over fradragene er lønforhandling det, der batter mest. Industriens Overenskomst er en mindstelønsoverenskomst med en fast bund, mens den reelle løn aftales lokalt på virksomheden. Det betyder, at din erfaring, dine specialer inden for fejlfinding og teleanlæg og din forhandling afgør, hvor langt over mindstelønnen du lander.

Erfaring rykker mærkbart på udbetalingen. En elektronikmekaniker i starten af karrieren, typisk mellem 25 og 29 år, får omkring 27.906 kr. til hånden om måneden. Det er cirka 3.600 kr. mindre end medianen på 31.540 kr., og forskellen kommer af, at lønnen under en mindstelønsoverenskomst stiger med anciennitet, specialisering og lokal forhandling.

Med årene og de rette kompetencer inden for avanceret elektronik, styring og telekommunikation kan udbetalingen nå 34.885 kr. for dem i den øverste fjerdedel af faget. Springet fra nyuddannet til erfaren er altså på omkring 7.000 kr. om måneden i det, der reelt lander på kontoen. En del af den stigning kan du selv fremskynde ved at tage certificeringer og påtage dig opgaver, som få andre kan løse. Til sammenligning ligger en elektriker på cirka 30.709 kr. og en IT-hardware-tekniker på 30.195 kr. til hånden.

Hvor du er ansat, og hvor i landet du bor, påvirker udbetalingen. En elektronikmekaniker i det private får omkring 31.876 kr. til hånden, mens ansættelse i det offentlige giver cirka 29.460 kr. De fleste i faget arbejder i private industri- og servicevirksomheder, hvor lønnen typisk ligger højest.

Geografisk er der også forskel. Lønnen ligger typisk lidt højere i og omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af højere leveomkostninger. Vil du sammenligne med beslægtede fag, kan du se lønnen for en mekaniker eller få overblik over alle erhverv.