Hvor meget tjener en folkeskolelærer?

En folkeskolelærer med en median bruttoløn på 50.372 kr. om måneden får omkring 32.217 kr. udbetalt til hånden. Resten forsvinder i arbejdsmarkedsbidrag, skat og pension, før pengene overhovedet rammer kontoen. Til daglig er det de godt 32.000 kr., ikke de godt 50.000 kr. i overenskomsten, en lærer har at leve for. Forskellen på de to tal er større, end mange regner med, og en stor del af den handler om pension, du først ser mange år ude i fremtiden.

Median-lønnen på 50.372 kr. er en bruttoløn. Den tæller pension med, og den er opgjort før AM-bidrag og skat. Det, der reelt lander på lønkontoen for en folkeskolelærer i midten af karrieren, er omkring 32.217 kr. om måneden. En nyuddannet lærer i 20'erne starter lavere, typisk omkring 28.497 kr. til hånden, og arbejder sig opad med anciennitet. Hvad der er råd til, afhænger af de her tal, ikke af bruttolønnen på lønsedlen. Vil du se, hvad din egen løn giver efter skat, kan du regne den igennem i lønberegneren.

Springet fra bruttoløn til udbetalt løn sker i tre ryk. Først trækkes arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent, hvilket for en folkeskolelærer er omkring 4.030 kr. om måneden. Af det, der er tilbage, går cirka 14.125 kr. til A-skat. Tilsammen betyder det, at godt 36 procent af bruttolønnen forsvinder i AM-bidrag og skat, før pengene udbetales. Du kan se, hvordan arbejdsmarkedsbidraget beregnes, hos Skattestyrelsen.

Oveni kommer pensionen. En folkeskolelærer er ansat på overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og KL, og en stor del af lønnen indbetales automatisk til Lærernes Pension. Den samlede pensionsindbetaling ligger typisk på 17 til 18 procent af den pensionsgivende løn, hvor arbejdsgiveren betaler størstedelen. De penge beskattes ikke nu, men først når de en dag bliver udbetalt som pension. Derfor tæller pensionen med i bruttolønnen, men kommer aldrig til hånden i din tid som aktiv lærer.

Folkeskolelærere er på et grundlønssystem, hvor lønnen stiger automatisk med anciennitet. En nyuddannet lærer starter på løntrin 31, og der kommer faste lønspring efter 4, 8 og 12 års beskæftigelse. Det betyder, at en lærer, der bliver i folkeskolen, har en forudsigelig lønudvikling uden at skulle forhandle sig til hvert trin.

Målt på det udbetalte betyder trinene, at en lærer går fra omkring 28.497 kr. til hånden som ung og nyuddannet til en median på 32.217 kr., og den bedst placerede fjerdedel af lærerne ligger på 33.495 kr. eller mere om måneden. Vil man længere op, kræver det typisk videreuddannelse eller et jobskifte. En universitetslektor ligger til sammenligning på cirka 34.373 kr. til hånden, men vejen dertil går gennem kandidat og ph.d.

Nej, en almindelig folkeskolelærer betaler ikke topskat. Med en median bruttoløn på 50.372 kr. om måneden bliver årslønnen omkring 604.000 kr. Efter AM-bidrag er der cirka 556.000 kr. tilbage, og topskatten rammer først indkomst over 777.900 kr. efter AM-bidrag i 2026. Der er altså god afstand op til grænsen.

Selv en lærer i Hovedstaden, hvor lønnen er højest, når ikke derop på en normal fuldtidsløn. Topskat bliver først relevant, hvis man har mange funktionstillæg, en lederstilling eller ekstra indkomst ved siden af. For langt de fleste lærere er det bundskat og kommuneskat, ikke topskat, der bestemmer, hvad der er tilbage efter skat.

Der er flere måder at få lidt mere ud af lønnen på. Kontingentet til Lærernes a-kasse er 521 kr. om måneden i 2026, og kontingentet kan trækkes fra i skat. Det samme gælder kontingentet til Danmarks Lærerforening. Fradragene fjerner ikke udgiften, men staten betaler en del af den tilbage via skatten.

Pendler du til skolen, kan du trække befordring fra med 3,17 kr. pr. kilometer for de daglige kilometer mellem 25 og 120 km. Beskæftigelsesfradraget på op til 63.300 kr. får du automatisk, det kræver ikke, at du gør noget. Endelig har du et valg med fritvalgstillægget på 1,64 procent af den pensionsgivende løn. Du kan få det udbetalt som løn nu eller lægge det oveni pensionen. Det er små beløb hver måned, men over et arbejdsliv løber fradragene op.

Der er også forskel på, hvad en folkeskolelærer får til hånden alt efter, hvor i landet skolen ligger. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, primært fordi lønniveauet og tillæggene er højere i og omkring hovedstaden. I kommunerne, hvor de fleste lærere er ansat, ligger nettolønnen på omkring 32.170 kr.

Sammenlignet med beslægtede fag ligger folkeskolelærere pænt. En pædagog får omkring 27.438 kr. til hånden, altså knap 4.800 kr. mindre om måneden, mens en sygeplejerske ligger tættere på med cirka 30.254 kr. Forskellen skyldes både uddannelseslængde og de tillæg, der følger med lærergerningen.