Hvor meget tjener en pædagog?

En pædagog får typisk 27.438 kr. til hånden om måneden. Det er beløbet, der lander på kontoen, når AM-bidrag og skat er trukket fra en bruttoløn på 42.115 kr. Forskellen på de to tal er knap 15.000 kr., og det er her mange bliver overraskede. Bruttolønnen ser pæn ud på papiret, men det er nettolønnen, der betaler husleje og indkøb. På denne side regner vi baglæns fra det beløb, du reelt kan bruge, og ser på, hvad der trækkes fra undervejs, hvordan lønnen udvikler sig med årene, og hvor du kan hente lidt ekstra hjem.

De 27.438 kr. er medianen. Den midterste halvdel af landets pædagoger ligger mellem 24.943 kr. og 28.986 kr. til hånden. Bruttolønnen på 42.115 kr. er den løn, skatten beregnes af. Oveni den betaler arbejdsgiveren typisk 15 % til pension, som ikke tæller med i det, du får udbetalt, fordi pengene går direkte til din opsparing. Et rådighedsbeløb i den størrelse rækker til de faste udgifter på en helt almindelig indkomst, men der er ikke stor luft, hvis man står alene. Beslægtede fag ligger tæt på. En medarbejder i specialpædagogisk arbejde får nogenlunde det samme, mens en folkeskolelærer og en sygeplejerske får nogle tusinde mere til hånden.

Skatten tager sin del i to trin. Først ryger der 8 % i AM-bidrag, altså 3.369 kr., som trækkes før alt andet. Af resten betaler pædagogen indkomstskat, og her lander regningen på 11.308 kr. om måneden. Tilsammen tager AM-bidrag og skat omkring 35 % af bruttolønnen. Det er en helt almindelig trækprocent for en fuldtidsløn i den størrelse, og den er lavere end for en topskatteyder, netop fordi en pædagog ikke rammer topskat. Pensionen er en tredje post. Den er på 15 % af lønnen, men den beskattes ikke nu og udbetales ikke nu. Den står og vokser hos PBU, til den skal bruges senere.

Med en median på 42.115 kr. om måneden tjener en pædagog godt 505.000 kr. om året før skat. Efter AM-bidrag er den personlige indkomst omkring 465.000 kr. Topskatten rammer først, når den personlige indkomst efter AM-bidrag overstiger 777.900 kr. i 2026, så en typisk pædagog ligger over 300.000 kr. under grænsen. Selv med genetillæg for aften- og weekendarbejde skal der meget til at nå derop. Det er en fordel, mange overser. Fordi pensionsindbetalingen holdes uden for den skattepligtige indkomst, og fordi lønnen bliver under grænsen, beholder pædagogen en større andel af hver ekstra tjent krone end en kollega, der betaler topskat.

Der er tre steder, hvor en pædagog kan flytte noget. Det første er fradragene. Kontingentet til BUPL og til a-kassen er fradragsberettiget, og a-kassen har ingen øvre grænse for fradraget. Det andet er kørslen. Pendler du mere end 24 km frem og tilbage om dagen, får du befordringsfradrag på 3,17 kr. pr. km for den daglige kørsel mellem 25 og 120 km, og du kan regne dit eget beløb ud på skat.dk. Det tredje er pensionen. Som pædagog med 15 års erfaring stiger dit pensionsbidrag fra 15 % til 17 %. En del af pensionen kan du vælge at få udbetalt som løn i stedet. Det giver mere til hånden nu, men mindre opsparing til senere. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge vores lønberegner.

En nyuddannet pædagog i 20'erne får omkring 24.179 kr. til hånden om måneden. Med årene stiger lønnen ad løntrin og lokale tillæg, og medianen på 27.438 kr. rammer man et stykke inde i karrieren. Springet fra start til median er altså godt 3.000 kr. om måneden efter skat. Anciennitet betyder også noget for pensionen. Efter 15 år på pædagogoverenskomsten stiger bidraget fra 15 % til 17 %, hvilket reelt er en lønstigning, selv om pengene lander i pensionsdepotet og ikke på lønkontoen. Erfaring giver med andre ord både lidt mere til hånden og en tydeligt større opsparing.

Hvor en pædagog er ansat, kan ses på lønsedlen. De fleste arbejder i kommunerne, og her er nettolønnen omkring 26.496 kr. I regionerne, hvor mange bo- og døgntilbud ligger, er den oppe på 30.695 kr., mens staten og det private ligger midt imellem på henholdsvis 29.613 kr. og 27.849 kr. En del af forskellen er genetillæg. Arbejder du aften, nat eller weekend, for eksempel på et døgntilbud eller bosted, kan tillæggene fylde en pæn del af lønnen. De beskattes som almindelig løn og tæller med i det, du får udbetalt, men de er ofte ikke pensionsgivende. I en almindelig daginstitution med åbningstid på hverdage er genetillæg til gengæld sjældne, så her ligger lønnen tættere på grundlønnen. Du kan se, hvordan pædagogen ligger i forhold til andre erhverv.