Hvor meget tjener en IT-chef?

En IT-chef har en af de tungere lønsedler på det danske arbejdsmarked, men der er langt fra bruttoløn til det beløb, der faktisk lander på kontoen. Medianen er 89.386 kr. om måneden før skat. Efter AM-bidrag og skat står der 51.335 kr. tilbage til hånden. Godt 38.000 kr. forsvinder hver måned, før pengene når kontoen, og oveni kommer en pensionsindbetaling på typisk 12-17 procent, som du heller ikke ser nu. For en IT-chef er det derfor sjældent bruttotallet, der styrer privatøkonomien. Det er de omkring 51.000 kr., der er tilbage.

Med en bruttoløn på 89.386 kr. om måneden ender medianen for en IT-chef på 51.335 kr. udbetalt. Bruttolønnen dækker mere, end du ser på kontoen. Den indeholder også arbejdsgiverens pensionsindbetaling, der går direkte i pensionsdepotet uden at blive udbetalt, og den bliver skåret ned af AM-bidrag og en trækprocent, der for en IT-chef ligger højt, fordi lønnen rammer de øverste skattetrin. De fleste IT-chefer ligger mellem 43.773 kr. og 60.230 kr. til hånden, og en forholdsvis ny IT-chef på 25-29 år får omkring 46.307 kr. udbetalt. Til sammenligning ligger en administrationschef på 51.233 kr. og en direktør på 55.624 kr. til hånden, mens en afdelingsleder et niveau under ender på 43.301 kr. Det, en IT-chef reelt har at leve for, afgøres af de tal, ikke af de 89.386 kr. på kontrakten. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge vores lønberegner.

Tre ting står mellem bruttoløn og udbetaling. Først trækkes AM-bidraget på 8 procent, for en IT-chef 7.151 kr. om måneden. Derefter beregnes indkomstskatten af resten, og den løber op i 30.900 kr. Tilbage står 51.335 kr. Det svarer til, at 43 procent af bruttolønnen aldrig når kontoen. Oveni kommer pensionen. En del af den samlede løn indbetales hver måned til pension, typisk 12-17 procent, og de penge ser du heller ikke nu. De er ikke tabt, men bundet til senere. Kombinationen af høj skat og pensionsindbetaling er grunden til, at en IT-chef med en løn tæt på 1,1 mio. kr. om året sjældent har dobbelt så meget til rådighed som en kollega til den halve løn. Skatten stiger nemlig hurtigere end lønnen.

Med en årsløn omkring 1,07 mio. kr. ligger en IT-chef klart over de trin, hvor skatten bider hårdest. Efter AM-bidrag er den personlige indkomst cirka 987.000 kr. Mellemskatten på 7,5 procent rammer alt over 641.200 kr., og topskatten på yderligere 7,5 procent rammer alt over 777.900 kr. En median IT-chef betaler derfor begge dele. Det mærkes tydeligst på det sidste, du tjener. Marginalskatten på toppen af lønnen ligger omkring 56 procent, og den gælder både en lønstigning og en bonus. Får du 10.000 kr. mere om måneden, lander cirka 4.400 kr. på kontoen. En bonus på 50.000 kr. bliver til omkring 22.000 kr. efter skat. Grænser og satser kan tjekkes hos Skattestyrelsen. Først ved en indkomst over 2.592.700 kr. kommer top-topskatten oveni, og der havner de færreste IT-chefer.

Hvor en IT-chef er ansat, betyder mere for udbetalingen end i de fleste andre fag. I det private er gennemsnittet 54.328 kr. til hånden om måneden. I det offentlige er det 41.567 kr. Forskellen er knap 13.000 kr. hver måned. Størstedelen skyldes, at den kontante løn er højere i private virksomheder, og at flere private IT-chefer har bonus eller resultatløn oveni. Til gengæld er pensionsprocenten ofte højere i det offentlige, så en del af forskellen i udbetaling kommer tilbage som pension, du først får glæde af senere. I det private er en IT-chef desuden næsten altid ansat på individuel kontrakt uden overenskomst, hvor løn, bonus og goder aftales enkeltvis. I det offentlige følger lønnen typisk en overenskomst eller en chefaftale med faste rammer for løntrin, tillæg og en aftalt pensionsprocent. Det gør den offentlige løn mere forudsigelig, men også mindre til forhandling.

Når marginalskatten er omkring 56 procent, er pension det stærkeste værktøj til at flytte penge. Hver 1.000 kr., du sender i pension i stedet for at få udbetalt, koster kun cirka 440 kr. i mistet udbetaling, fordi resten alligevel var gået til skat. Pengene beskattes først, når de kommer ud igen, typisk på et tidspunkt, hvor indkomsten er lavere og topskatten væk. Fradragene betyder mindre, men de tæller med. Kontingent til fagforening og a-kasse kan trækkes fra, uanset om det er Lederne, IDA, PROSA eller DJØF. Kører du langt på arbejde, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km hver vej. For en IT-chef på topskat dækker det fradrag dog kun en mindre del af det, skatten tager. Den største forskel ligger stadig i selve lønforhandlingen. Som leder på individuel kontrakt aftales grundløn, bonus og sammensætningen af lønpakken enkeltvis, og her flytter en veldokumenteret markedsløn mere end noget fradrag.

En stor del af IT-chefernes lønpakke ligger uden for grundlønnen. Bonus og resultatløn er udbredt blandt privatansatte ledere og aftales individuelt. Bonus beskattes som almindelig løn, ikke mildere, så den lander oven på topskatten og bliver reelt halveret af skatten, når den udbetales. Personalegoder følger de samme regler. Fri telefon beskattes af et fast, lavt beløb om året, og arbejdsgiverbetalt internet er skattefrit, når forbindelsen giver adgang til virksomhedens netværk. Fri bil er dyrere. Værdien af fri bil sættes til 22,5 procent af bilens pris plus et miljøtillæg og beskattes som løn, så et gode, der ser attraktivt ud på papiret, trækker mærkbart i den skattepligtige indkomst. Arbejdsgiverbetalt computer og udstyr til arbejdet er derimod skattefrit. Pointen for en IT-chef er, at goder sjældent er gratis. De fleste tæller med, når skatten gøres op.