Hvor meget tjener en IT-driftsassistent?

En IT-driftsassistent har en bruttoløn omkring 58.009 kr. om måneden, men det er ikke det tal, der lander på kontoen. Efter AM-bidrag og skat er der 36.638 kr. tilbage til hånden. Forskellen på 21.371 kr. forsvinder i træk, før du overhovedet ser lønnen. Oven i det sætter arbejdsgiveren penge til pension, som heller ikke udbetales nu. Det, der er tilbage til forbrug, er altså en del mindre end lønnen på papiret.

En IT-driftsassistent med en typisk løn får omkring 36.638 kr. udbetalt om måneden. Det er pengene efter 4.641 kr. i AM-bidrag og 16.730 kr. i skat, altså cirka 37 procent af bruttolønnen i træk. Bruttolønnen på 58.009 kr. dækker mere end det, du ser på kontoen, for en del er pension, som arbejdsgiveren sætter til side, og som først udbetales senere. De 36.638 kr. er det, en IT-driftsassistent har til faste udgifter, mad og opsparing.

Det placerer en IT-driftsassistent stort set på niveau med en netværkstekniker, mens en IT-brugersupporter og en webtekniker typisk ligger nogle tusinde kroner lavere til hånden. Nyuddannede i 25-29-årsalderen starter omkring 32.353 kr., og de mest erfarne når op mod 42.767 kr.

Af de 58.009 kr. i bruttoløn ryger 4.641 kr. til AM-bidrag med det samme. AM-bidraget er 8 procent og trækkes, før skatten regnes ud. Derefter tager A-skatten 16.730 kr. Tilbage er 36.638 kr. Samlet betaler en IT-driftsassistent altså cirka 37 procent af lønnen i træk.

Dertil kommer pensionen. På en privat IT-overenskomst indbetales typisk 13 procent af lønnen til pension, hvilket svarer til omkring 7.500 kr. om måneden. De penge er ikke tabt, men de står på en pensionskonto og bliver først beskattet den dag, de udbetales. Derfor er det, du har til forbrug her og nu, mindre end både bruttolønnen og det, lønsedlen kalder pensionsgivende løn.

For de fleste er svaret nej. En løn på 58.009 kr. om måneden svarer til 696.108 kr. om året, og efter AM-bidrag lander den lige under grænsen for mellemskat på 641.200 kr. Når egen pension trækkes fra, er der endnu længere op. En typisk IT-driftsassistent betaler derfor hverken mellemskat eller topskat.

Mellemskatten på 7,5 procent begynder at bide lige over medianen, når årsindkomsten efter AM-bidrag passerer 641.200 kr., altså fra omkring 58.100 kr. om måneden. For den bedst lønnede fjerdedel omkring 70.000 kr. om måneden fylder den mere. Selv der holder de fleste sig under topskatgrænsen på 777.900 kr. Ekstra indtægt fra rådighedsvagt, overarbejde eller bonus kan dog skubbe en over mellemskatgrænsen, fordi de tillæg lægges oven i den almindelige løn.

IT-drift kører ofte i døgndrift, og mange IT-driftsassistenter indgår i rådighedsvagt med tilkald om aftenen, i weekenden eller om natten. Det giver tillæg oven i grundlønnen. Skattemæssigt er der ingen rabat på de penge. Rådighedstillæg, genetillæg og betaling for udkald er skattepligtig A-indkomst på lige fod med resten af lønnen.

Der trækkes både AM-bidrag og skat, så af et vagttillæg på 1.000 kr. er der omkring 600 kr. tilbage, når trækket er det samme som på grundlønnen. I det offentlige er satserne for rådighedsvagt fastsat i overenskomsten, mens de i det private ofte aftales lokalt eller i den enkelte kontrakt. Vælger man i stedet afspadsering, kommer der ingen ekstra løn, men heller ingen ekstra skat.

Der er et par ting, du selv kan gøre for at få mere til hånden. Kører du mellem 25 og 120 km til arbejde, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km. Kontingent til fagforening kan trækkes fra med op til 7.000 kr. om året, og a-kasse har intet loft. Et ligningsmæssigt fradrag tæller ikke krone for krone. Det sænker skatten med omkring 25 øre pr. krone, så det handler om at få alle fradrag med. Beskæftigelsesfradraget og jobfradraget lægges på automatisk. Du kan se dine egne fradrag på skat.dk.

Størst effekt har dog lønforhandlingen, for en højere grundløn slår igennem hver måned og bliver ikke spist af tillæg, der forsvinder igen. Vil du regne på, hvad en lønstigning betyder efter skat, kan du bruge en lønberegner.

Hvor en IT-driftsassistent er ansat, betyder mere for lønnen, end mange regner med. I det private er gennemsnittet 60.182 kr. brutto og 37.751 kr. til hånden. I det offentlige er det 51.386 kr. brutto og 32.804 kr. til hånden. Det er en forskel på 4.954 kr. om måneden efter skat.

Regnestykket er dog ikke helt så enkelt, for det offentlige lægger typisk mere til pension, ofte 15 procent mod cirka 13 procent i det private. En del af den lavere udbetaling i det offentlige kommer altså tilbage som pension senere. Geografien spiller også ind. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Nord- og Vestjylland, blandt andet på grund af højere leveomkostninger. Vil du se, hvordan faget står i forhold til andre job, kan du sammenligne på tværs af erhverv.