Hvor meget tjener en landbrugstekniker?

En landbrugstekniker har en bruttoløn omkring 46.223 kr. om måneden, men det er ikke det tal, der lander på kontoen. Efter arbejdsmarkedsbidrag og skat er der typisk 29.816 kr. tilbage til dig selv. Forskellen på godt 16.000 kr. forsvinder ikke tilfældigt. Den går til AM-bidrag, indkomstskat og en pension, du først får glæde af senere. Her ser vi på, hvad en landbrugstekniker reelt har til rådighed hver måned, og hvor du kan flytte en del af beløbet tilbage i din egen retning.

De 29.816 kr., en landbrugstekniker har til hånden om måneden, er et medianbeløb. Halvdelen tjener mere, og halvdelen mindre. De fleste ligger mellem 26.559 kr. og 33.623 kr. udbetalt, alt efter erfaring, sektor og tillæg. Bruttolønnen på 46.223 kr. er det, der står i stillingsopslaget, men godt en tredjedel bliver trukket fra, inden pengene når din konto.

Ud over lønnen indbetaler arbejdsgiveren typisk omkring 6.485 kr. om måneden til din arbejdsmarkedspension. De penge er dine, men de er bundet til pension og bliver først beskattet, når de bliver udbetalt mange år senere. Vil du se, hvad din egen løn giver efter skat, kan du regne på det i en lønberegner.

Bruttolønnen på 46.223 kr. bliver beskåret to gange, før den bliver til de 29.816 kr., du får udbetalt. Først ryger der 8 procent i arbejdsmarkedsbidrag, hvilket for en landbrugstekniker er 3.698 kr. om måneden. AM-bidraget trækkes af hele lønnen, før der overhovedet regnes indkomstskat. Bagefter betaler du bundskat og kommuneskat af resten, i alt cirka 12.709 kr. om måneden. Samlet er trækket på omkring 35 procent af bruttolønnen.

En landbrugstekniker slipper for både mellemskat og topskat, fordi lønnen ligger et godt stykke under grænserne. Personfradraget på 54.100 kr. om året gør en del af indkomsten skattefri, og beskæftigelsesfradraget trækker yderligere ned i det, du betaler skat af. Det er derfor de 29.816 kr., og ikke de 46.223 kr., der sætter rammen for dit månedlige budget.

Der er nogle konkrete steder, hvor en landbrugstekniker kan få mere ud af lønnen. Mange kører langt til arbejde, fordi bedrifter og maskinstationer ligger spredt i landdistrikterne, og så er befordringsfradraget værd at bruge. De første 24 km om dagen giver intet fradrag, men derover er satsen 3,17 kr. pr. km for den daglige afstand mellem 25 og 120 km i 2026. Bor du 40 km fra arbejde, løber det op i flere tusind kroner om året i fradrag, som du selv taster ind i forskudsopgørelsen. Satserne finder du på skat.dk.

Kørsel ud til marker og kunder i arbejdstiden tæller ikke med. Det er tjenestekørsel, som arbejdsgiveren dækker særskilt. Er du medlem af 3F eller en anden fagforening, kan du trække kontingentet fra med op til 7.000 kr. om året, og kontingentet til a-kasse er også fradragsberettiget. Fradragene sænker ikke din bruttoløn, men den indkomst, du betaler skat af, så en større del af lønnen ender på din konto.

Nej. En landbrugstekniker med en bruttoløn omkring 46.223 kr. om måneden tjener cirka 554.000 kr. om året. Mellemskatten sætter først ind ved 641.200 kr. efter AM-bidrag, og topskatten ved 777.900 kr. Der er altså god afstand op til begge grænser, og en landbrugstekniker betaler i praksis kun bundskat og kommuneskat.

Selv i den private sektor, hvor en landbrugstekniker i median har 53.442 kr. om måneden, er der stadig et stykke op til mellemskatten. Topskat bliver først aktuelt, hvis du kombinerer en høj løn med meget overarbejde over en længere periode, eller rykker op i en stilling som driftsleder med tilsvarende ansvar og løn.

Landbruget følger sæsonen, og derfor er der ofte tillæg for overarbejde, høst, weekend og forskudt arbejdstid. I jordbrugsoverenskomsten mellem GLS-A og 3F betales overarbejde og arbejde på søn- og helligdage med et tillæg oven i timelønnen, og under høst kan der køres mange timer på kort tid.

Det er godt for bruttolønnen, men husk, at tillæg og overarbejdsbetaling beskattes som almindelig løn. Der ryger 8 procent AM-bidrag og derefter indkomstskat af hver ekstra krone, præcis som af grundlønnen. En travl høstmåned med meget overarbejde giver derfor ikke fuld effekt på kontoen, men den løfter til gengæld årsindkomsten og din pensionsindbetaling.

En nyuddannet landbrugstekniker starter typisk med omkring 26.368 kr. udbetalt om måneden. Med årene stiger det. Medianen ligger på 29.816 kr., og den fjerdedel, der tjener mest, har omkring 33.623 kr. til hånden. Det, der flytter lønnen op, er anciennitet, et tillæg for faglærte, og mere ansvar. En landbrugstekniker, der bliver driftsleder eller specialiserer sig i GPS-styret præcisionslandbrug og avanceret maskinbetjening, kan forhandle sig til mere.

Sektoren betyder også noget. I det private ligger nettolønnen i median på 33.995 kr., mens den i kommunerne er 30.045 kr. Til sammenligning har en skovbrugstekniker omkring 33.612 kr. og en biolaborant cirka 33.173 kr. til hånden. Vil du sammenligne flere fag, finder du dem under erhverv.