Hvor meget tjener en luftfartstekniker?

En luftfartstekniker med en typisk løn får omkring 34.791 kr. udbetalt om måneden. På papiret lyder lønnen på 54.818 kr., men der trækkes 8 % i AM-bidrag og derefter indkomstskat af resten, før pengene lander på kontoen. Tilsammen tager AM-bidrag og skat cirka 37 % af bruttolønnen. Oveni sætter arbejdsgiveren hver måned et pensionsbeløb til side, som tæller med i bruttolønnen, men ikke kommer til udbetaling nu. Derfor er forskellen mellem den aftalte løn og det, der reelt kan bruges, større end mange regner med.

De 34.791 kr. er medianen. Halvdelen af landets luftfartsteknikere får altså mere udbetalt, og halvdelen får mindre. Den midterste halvdel ligger mellem cirka 27.965 kr. og 39.786 kr. om måneden efter skat, og hvor du selv lander, afhænger især af certificeringer, anciennitet og hvor meget vagt- og weekendarbejde der er i skemaet.

Bruttolønnen på 54.818 kr. dækker mere end det, der udbetales. Omkring 7.635 kr. om måneden er pension, cirka 14 % af lønnen, som indbetales til din pensionsordning og først beskattes den dag, den kommer til udbetaling. Det er penge, du sparer op, men ikke kan bruge nu. Selve trækket til det offentlige er et AM-bidrag på 4.385 kr. og skat på 15.642 kr., og tilbage står de 34.791 kr., du har til rådighed. Beløbet er et vejledende skøn, fordi den præcise skat afhænger af din kommune og dine personlige fradrag.

To træk forklarer det meste af forskellen mellem bruttolønnen og det, der udbetales. Først tages AM-bidraget på 8 %, som for en luftfartstekniker er 4.385 kr. om måneden, og det sker, før der regnes indkomstskat. Af resten betales bund- og kommuneskat, og efter beskæftigelsesfradrag ender den samlede træk af AM-bidrag og skat på omkring 37 % af bruttolønnen. Det er 15.642 kr. i skat oven i AM-bidraget, og tilbage står de 34.791 kr.

Oven i det ligger pensionen, som spiller en anden rolle. Cirka 7.635 kr. om måneden indbetales til din pensionsordning og indgår i den løn, statistikken opgør, men beløbet kommer ikke til udbetaling nu. Til gengæld beskattes det først, når du senere trækker det ud. For en luftfartstekniker betyder det, at en stor del af den samlede lønpakke er opsparing frem for rådighedsbeløb, og det er med til at forklare, hvorfor det udbetalte kan virke lavt sammenlignet med den aftalte løn.

Mange luftfartsteknikere arbejder i lufthavne, der ligger langt fra bopælen. Kastrup, Billund og Skrydstrup trækker folk til fra et stort opland, og har du over 24 km til og fra arbejde, kan du få befordringsfradrag. I 2026 er satsen 3,17 kr. pr. km for de daglige 25-120 km, og du retter det selv i forskudsopgørelsen. Reglerne står på skat.dk.

Fagforening og a-kasse kan også trækkes fra. Kontingent til en faglig organisation giver fradrag op til et årligt loft, og a-kasse kan trækkes fra fuldt ud. Er du organiseret gennem Metal Luftfart under Dansk Metal, som forhandler mange af luftfartens overenskomster, er en del af kontingentet altså finansieret via skatten.

Selve lønnen forhandles i luftfarten typisk lokalt oven på overenskomstens mindsteløn. Certificeringer efter EASA Part-66 og typerettigheder på konkrete flytyper hører til de kvalifikationer, der kan trække lønnen op. En tekniker med selvstændig frigivelsesret og rettigheder på flere flytyper er svær at erstatte, og det kan give både højere grundløn og funktionstillæg. Vil du regne på, hvad en lønstigning betyder efter skat, kan du bruge vores lønberegner.

Med en median på 54.818 kr. om måneden lander årsindkomsten på cirka 657.800 kr. Efter AM-bidraget svarer det til omkring 605.000 kr. i personlig indkomst. Mellemskatten sætter først ind ved 641.200 kr. og topskatten ved 777.900 kr., begge efter AM-bidrag. En luftfartstekniker på medianløn betaler derfor hverken mellem- eller topskat.

Billedet ændrer sig i toppen af faget. Teknikere i staten, for eksempel i Forsvaret og hos Naviair, ligger med en median omkring 59.534 kr. om måneden. Det bringer den personlige indkomst efter AM-bidrag tæt på grænsen for mellemskat, og med meget vagt-, nat- og overarbejde betales der 7,5 % mellemskat af den del af indkomsten, der ligger over 641.200 kr. Topskat er derimod uden for rækkevidde for de fleste i faget, medmindre der køres usædvanligt meget overarbejde oven i en høj grundløn.

Luftfartsteknik følger flyets døgn. Eftersyn og reparationer foregår om aftenen, om natten og i weekenden, når flyene står på jorden, og derfor er skifteholds- og genetillæg en fast del af mange luftfartsteknikeres løn. Tillæggene aftales i overenskomsten og lægges oven på grundlønnen.

Skattemæssigt er der ingen rabat. Aften-, nat- og weekendtillæg beskattes som almindelig A-indkomst, præcis som grundlønnen, og der betales både AM-bidrag og indkomstskat af dem. Til gengæld tæller nogle af tillæggene ikke altid med, når pensionen beregnes, hvilket afhænger af den konkrete overenskomst. En måned med mange nattevagter giver derfor mere udbetalt, men den ekstra indkomst beskattes i toppen af din samlede løn, så nettoandelen af et genetillæg er lavere end af de første kroner, du tjener.

En nyuddannet luftfartstekniker starter lavere. Det typiske startniveau svarer til omkring 30.742 kr. udbetalt om måneden, altså cirka 4.000 kr. mindre end medianen. Forskellen ligger dels i grundlønnen, dels i, at de fleste tillæg og certificeringer først kommer med årene.

Lønnen stiger, i takt med at du får flere licenser og typerettigheder og påtager dig ansvar som for eksempel inspektør eller senior tekniker. En erfaren tekniker i den øverste fjerdedel af faget får omkring 39.786 kr. udbetalt om måneden. Springet fra start til top er dermed betydeligt, og det drives mere af certificeringer og funktion end af anciennitet alene. Til sammenligning ligger en pilot og en flyveleder højere, mens du kan se hele feltet af tekniske og maritime fag under erhverv.