Hvor meget tjener en militær befalingsmand?

En militær befalingsmand har typisk en bruttoløn på 44.328 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der rammer kontoen. Efter AM-bidrag og skat er der omkring 28.719 kr. til hånden. De cirka 15.600 kr., der forsvinder undervejs, går til AM-bidrag og skat, og oveni kommer en arbejdsgiverbetalt pension, du ikke ser på kontoen i dag. For en befalingsmand er der en ekstra krølle. En stor del af lønnen er tillæg for øvelser, vagter og udsendelse, og de svinger fra måned til måned. Derfor viser lønsedlen noget andet i en rolig måned end efter en periode i felten.

Med en bruttoløn på 44.328 kr. om måneden ender en militær befalingsmand med omkring 28.719 kr. til hånden. Det er medianen, altså det midterste beløb. Halvdelen får mere, halvdelen mindre, og den midterste halvdel ligger mellem 23.633 kr. og 33.245 kr. udbetalt. Bruttolønnen er sat sammen af flere dele. Der er en fast grundløn, et militærtillæg, der kompenserer for den særlige arbejdstid, og funktions- eller kvalifikationstillæg, hvis du har en bestemt funktion eller en videreuddannelse bag dig. Oven på lønnen indbetaler Forsvaret pension, typisk over 15 procent for statsansatte. Den pension beskattes ikke nu og kommer derfor ikke til hånden, men den er en reel del af din samlede løn. Det er de 28.719 kr., der skal dække husleje, mad og faste regninger, mens pensionen arbejder i baggrunden.

Af de 44.328 kr. i bruttoløn ryger der først 8 procent i AM-bidrag, altså 3.546 kr. Derefter trækkes indkomstskatten, som for en befalingsmand udgør omkring 12.063 kr. om måneden. Tilsammen tager AM-bidrag og skat cirka 35 procent af bruttolønnen, og tilbage står de 28.719 kr. Regnestykket er mildere, end trækprocenten lyder, fordi der ikke betales bund- og kommuneskat af personfradraget på 54.100 kr. om året. Pensionen tæller ikke med i det udbetalte. Den indbetales før skat og beskattes først den dag, den kommer til udbetaling mange år senere. Din reelle løn er altså højere end de 28.719 kr., men en del af den er bundet til fremtiden.

En stor del af en befalingsmands løn er tillæg, og de fleste af dem beskattes på linje med grundlønnen. Militærtillæg, funktionstillæg, øvelsestillæg, natpenge, weekendtillæg og rådighedstillæg tæller alle med i den personlige indkomst og bliver beskattet, før de når kontoen. En måned med mange øvelser eller vagter giver derfor en højere udbetaling end en rolig måned bag skrivebordet. Der er samtidig en tidsforskydning. Tillæg, du optjener sidst på måneden, kommer typisk først med på næste lønseddel, og der kan gå op mod halvanden måned, fra du står i felten, til pengene er på kontoen. Praktisk betyder det, at en høj udbetaling efter en travl periode ikke er en ny normal, men en pukkel, der er bedre brugt på opsparing eller gæld end på fast forbrug. Svinger indkomsten meget opad hen over året, er det klogt at tjekke forskudsopgørelsen, så de mange tillæg ikke ender med at give restskat.

Bliver du udsendt til en international operation, ændrer økonomien sig markant. Under udsendelse får en befalingsmand et udetillægslignende tillæg, der skal dække merudgifterne ved at være væk hjemmefra. Det tillæg er skattefrit efter ligningslovens § 7, nr. 15, og hele beløbet lander derfor ubeskåret på kontoen. Det løfter rådighedsbeløbet betydeligt uden at trække skatteprocenten op. Ved siden af er der tillæg for selve merarbejdet og ulemperne, og de beskattes som almindelig løn. Tilsammen kan indtægten i en udsendelsesperiode være markant højere end til daglig. Bagsiden er, at de skattepligtige udsendelsestillæg kan skubbe årsindkomsten op mod mellem- eller topskat, selvom en befalingsmand ellers ligger et pænt stykke under de grænser.

For de fleste befalingsmænd er svaret nej. Topskatten på 7,5 procent rammer først den del af indkomsten, der ligger over 777.900 kr. om året efter AM-bidrag, og mellemskatten, også 7,5 procent, sætter ind over 641.200 kr. En bruttoløn omkring 44.328 kr. om måneden svarer til cirka 532.000 kr. om året, og efter AM-bidrag ligger den personlige indkomst under mellemskattegrænsen. En befalingsmand betaler altså bundskat og kommuneskat, men hverken mellem- eller topskat i en normal årgang. Billedet skifter kun, hvis mange skattepligtige tillæg, meget overarbejde eller en lang udsendelse løfter årsindkomsten væsentligt. Så kan en del ryge i mellemskat, mens topskat kræver et indkomstniveau, de færreste befalingsmænd når alene på lønnen.

Der er nogle fradrag, en befalingsmand ofte kan bruge. Har du langt til tjenestestedet, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. kilometer for strækningen mellem 25 og 120 km hver vej, og med skiftende vagt- og øvelsessteder kan det løbe op. Kontingent til fagforening, for de fleste Centralforeningen for Stampersonel, kan trækkes fra med op til 7.000 kr. om året, og a-kasse kan trækkes fuldt fra. Reglerne står på skat.dk. Er du på kursus eller øvelse med overnatning, hvor du selv betaler for mad, kan der være et rejsefradrag på op til 34.400 kr. om året. Endelig giver overenskomsten mulighed for at få den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 procent, udbetalt som løn i stedet. Det giver flere penge til hånden nu og mindre pension senere, så det er et spørgsmål om timing, ikke om gratis penge. Vil du se, hvad et tillæg eller en lønstigning betyder efter skat, kan du regne på det i lønberegneren.

Lønnen stiger med årene, og det kan aflæses i det udbetalte. En befalingsmand i starten af karrieren, typisk mellem 25 og 29 år, får omkring 25.358 kr. til hånden. Medianen for alle befalingsmænd er 28.719 kr., og den øverste fjerdedel ligger omkring 33.245 kr. udbetalt. Springet skyldes både anciennitetstillæg og at man med tiden rykker op i funktioner med højere tillæg. Til sammenligning får en menig soldat omkring 23.210 kr. til hånden, mens vejen videre op mod specialist- og officersniveau, for eksempel en sprogofficer, ligger nærmere 38.890 kr. Geografisk trækker hovedstaden op, blandt andet fordi mange stabe og højere placerede stillinger ligger der.