Hvor meget tjener en soldat?

En soldat i Danmark tjener omkring 35.154 kr. om måneden før skat, men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Efter AM-bidrag og skat får en soldat typisk 23.210 kr. udbetalt. De knap 12.000 kr. i forskel går til arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat, og oven i lønnen betaler Forsvaret en pension, som ikke kommer til udbetaling nu, men først når du stopper på arbejdsmarkedet. De fleste professionelle soldater er ansat som konstabler, og det er den løn, tallene her bygger på. Vil du regne på din egen situation med dine tillæg og din kommune, kan du bruge lønberegneren.

De 23.210 kr. er medianen, altså det en soldat midt i feltet får til hånden. Bruttolønnen på 35.154 kr. dækker over grundløn, et fast militærtillæg og de tillæg, der følger med øvelser, vagter og skæve arbejdstider. Grundlønnen alene for en ufaglært konstabel ligger omkring 24.000 kr. om måneden, og militærtillægget lægges oveni. Resten af vejen op til medianen kommer fra genetillæg og anciennitet. Gennemsnitslønnen er højere end medianen, omkring 36.939 kr. brutto, fordi en gruppe med mange øvelsesdøgn og tillæg trækker snittet op. Medianen giver derfor et mere ærligt billede af, hvad en almindelig soldat får.

For en husholdning er godt 23.000 kr. til hånden en beskeden, men stabil indkomst. En del af den samlede pakke ses ikke på kontoen, nemlig pensionen, som Forsvaret betaler oven i lønnen. Beslægtede stillinger ligger et pænt stykke højere. En militær befalingsmand får omkring 28.719 kr. til hånden, og en sprogofficer cirka 38.890 kr., fordi ansvar, uddannelse og grad løfter både grundløn og tillæg.

Det første, der ryger, er arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent. Det trækkes af hele bruttolønnen, før der overhovedet regnes indkomstskat, og udgør 2.812 kr. om måneden. Af resten beregnes bundskat og kommuneskat, når personfradraget er trukket fra, og for en soldat lander den samlede skat på omkring 9.132 kr. Tilsammen ryger cirka 34 procent af bruttolønnen til AM-bidrag og skat, før der er 23.210 kr. tilbage.

Oven i det kommer pensionen. En konstabel er overenskomstansat, ikke tjenestemand, og Forsvaret indbetaler omkring 12 procent af lønnen til en arbejdsmarkedspension. De penge er reelt en del af din løn, men du ser dem først som pensionist, og de beskattes ikke nu. Derfor fortæller bruttolønnen ikke hele historien om, hvad du har at leve for i dag. En del er skat, og en del er opsparing bundet til alderdommen. Nettotallet er vejledende og afhænger af din kommune og dine fradrag, men størrelsesordenen holder.

Bliver en soldat udsendt på international mission, for eksempel til Baltikum eller tidligere til Afghanistan, Irak og Mali, ændrer regnestykket sig markant. Du beholder din almindelige danske løn, som stadig bliver sat ind på kontoen herhjemme og beskattes som normalt. Oven i den kommer et skattefrit udetillæg og en række missionstillæg, der skal dække de ekstra byrder ved at være væk hjemmefra under svære forhold.

Det afgørende for det, der lander på kontoen, er, at udetillægget er skattefrit efter reglerne i ligningsloven. Der bliver hverken trukket AM-bidrag eller skat af den del, så hele beløbet er dit. I praksis kan en udsendelse hæve nettoudbetalingen med 10.000 til 15.000 kr. om måneden, og for nogle er det tæt på en fordobling af det, de får til hånden hjemme. Til gengæld følger der en reel personlig risiko og lange perioder væk fra familien med, så det er en betaling for vilkår, de færreste andre job har.

En stor del af forskellen mellem grundløn og den løn, en soldat reelt får, kommer fra tillæg for øvelser og skæve arbejdstider. Øvelsesdøgn, døgntjeneste, vagt, beredskab og arbejde om aftenen, natten og i weekenden udløser genetillæg, og i travle måneder kan de løfte bruttolønnen fra omkring 26.000 kr. til de 35.000 kr., der er medianen. Det er derfor lønnen svinger fra måned til måned.

Men genetillæg beskattes som helt almindelig løn. Der er ingen skatterabat, fordi arbejdet ligger om natten eller på en øvelse langt hjemmefra. Tillæggene lægges oven i den øvrige indkomst og betaler AM-bidrag og skat på linje med grundlønnen. En måned med mange øvelsesdøgn giver derfor mere på kontoen end en rolig kontormåned, men forskellen er mindre, end bruttotallene lover, fordi skatten tager sin andel af hver eneste tillægskrone.

Lønnen starter lavt og stiger med årene. Under den grundlæggende uddannelse aflønnes en konstabelelev uden aftjent værnepligt de første måneder på værnepligtsvilkår med omkring 9.150 kr. om måneden plus fri kost, og derefter stiger lønnen til omkring 25.400 kr. plus pension, når man bliver konstabel. De yngste soldater mellem 25 og 29 år får cirka 20.469 kr. til hånden om måneden.

Med anciennitet, funktionstillæg og flere øvelsesdøgn stiger udbetalingen. En erfaren soldat i den øvre fjerdedel ligger på omkring 27.434 kr. til hånden. Springet opad kommer især, når man rykker videre i graderne eller specialiserer sig, hvor både grad og faste tillæg trækker lønnen op. Vil du se, hvor faget ligger i forhold til andre stillinger, kan du sammenligne på tværs af erhverv.

Den nemmeste vej til flere kroner på kontoen går gennem fradragene. Mange garnisoner ligger langt fra de større byer, i Oksbøl, Holstebro, Skive, Fredericia, Slagelse eller Karup, og har du mere end 24 km til og fra tjeneste, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km. Med daglig pendling til en garnison langt hjemmefra bliver det hurtigt til et stort årligt fradrag. Satserne står på skat.dk.

Kontingent til fagforening og a-kasse kan også trækkes fra. Er du medlem af HKKF, som organiserer konstabler og korporaler i Hæren, kan du trække både a-kassekontingent og fagforeningskontingent fra, og det sænker din skattepligtige indkomst. Husk at rette befordring og kontingenter på din forskudsopgørelse, så pengene kommer løbende hen over året i stedet for som en efterbetaling. Grundlønnen er fastsat ved overenskomst, men funktions- og kvalifikationstillæg forhandles, og de er som regel pensionsgivende, så de løfter både det, du får nu, og din pension.