Hvor meget tjener en motorcykelbud?

Et motorcykelbud tjener typisk omkring 32.938 kr. om måneden før skat, men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Til hånden er der cirka 21.856 kr. tilbage, når AM-bidrag og skat er trukket. Forskellen på 11.082 kr. er penge, du aldrig ser på din egen konto, og for et fag med mange unge og deltidsansatte er det ofte den udbetalte løn, ikke bruttolønnen, der afgør, om økonomien hænger sammen.

Med en gennemsnitlig timeløn omkring 213 kr. brutto handler et buds økonomi lige så meget om ansættelsesform og fradrag som om selve satsen. Om du kører for en platform, et kurérfirma eller som selvstændig ændrer både, hvad du får udbetalt, og hvad du selv skal huske at betale.

Medianen for et motorcykelbud er 21.856 kr. udbetalt om måneden. Tallet dækker bud, madudbringning og kurérkørsel på motorcykel og scooter under ét, og det er efter AM-bidrag og skat, men før eventuelle egne pensionsindbetalinger og fagforeningskontingent. Bruttolønnen på 32.938 kr. skal altså dække både det offentlige og din pension, før resten er din.

I det private, hvor de fleste bude er ansat, ligger bruttolønnen lidt højere på 34.107 kr. og giver omkring 22.570 kr. til hånden. Er du ny i faget og mellem 25 og 29 år, er udbetalingen typisk lavere, omkring 19.289 kr., fordi anciennitet og faste tillæg endnu ikke er kommet med. Halvdelen af faget ligger mellem 18.652 kr. og 25.705 kr. udbetalt, så spændet er relativt smalt sammenlignet med brancher med store bonusordninger.

Af de 32.938 kr. i bruttoløn ryger der først 2.635 kr. til AM-bidrag, som er de faste 8 procent af lønnen. Derefter trækkes indkomstskat på cirka 8.447 kr. Tilsammen forsvinder omkring 34 procent af bruttolønnen, inden pengene når din konto. Det er en helt almindelig trækprocent for en lav til mellemindkomst, hvor bundskat og kommuneskat udgør størstedelen.

Til gengæld er der ét træk, et motorcykelbud slipper for. Med en årsløn omkring 395.000 kr. ligger faget langt under grænsen for både mellemskat og topskat, som først rammer indkomster over henholdsvis 641.200 kr. og 777.900 kr. efter AM-bidrag. Et bud betaler derfor aldrig topskat af sin budløn, og en ekstra vagt eller et tillæg beskattes med samme almindelige sats som resten af lønnen.

Det største spørgsmål for et buds økonomi er, om du er lønmodtager eller selvstændig. Er du ansat, for eksempel hos et kurérfirma eller under en overenskomst, får du A-indkomst. Så trækker arbejdsgiveren AM-bidrag og skat automatisk, og du skal reelt kun holde øje med, at din forskudsopgørelse passer. Wolt-bude blev tidligere behandlet som små selvstændige, men efter Skatterådets afgørelse anses de skattemæssigt som lønmodtagere, og Wolt trækker nu A-skat og AM-bidrag, før pengene udbetales.

Kører du derimod som reelt selvstændig kurér med eget CVR, har du B-indkomst. Så er der ingen, der trækker skat for dig. Du skal selv beregne AM-bidrag og skat af dit overskud og betale løbende via forskudsopgørelsen. Glemmer du det, ender du med en restskat med renter oveni. Til gengæld kan en selvstændig trække sine driftsudgifter fra, og netop der bliver forskellen stor for et bud, der kører mange kilometer.

Pension er det, der for alvor skiller et buds vilkår ad. Er du ansat under 3F's budoverenskomst, indbetaler arbejdsgiveren efter den seneste aftale 10,4 procent til pension, mens du selv lægger 1,7 procent oveni, tilsammen 12,1 procent. De penge trækkes fra før indkomstskat og beskattes ikke nu, men først når de bliver udbetalt som pension. Din udbetalte løn bliver derfor en anelse lavere hver måned, men du bygger en opsparing op, som medianen på 21.856 kr. ikke viser.

Mange bude i platformsøkonomien har ingen arbejdsgiverpension. Et Wolt-bud får hele lønnen efter skat i hånden, hvilket ser bedre ud på kontoen lige nu, men der bliver ikke lagt noget til side til alderdommen. Vil du have samme sikkerhed som et overenskomstansat bud, skal du selv oprette en pensionsordning, og det kræver disciplin på en løn, hvor der ikke er meget luft.

Budkørsel topper om aftenen og i weekenden, og netop der ligger de tillæg, der kan løfte et buds løn. Under budoverenskomsten udløser arbejde mellem klokken 23 og 06 et gennemsnitligt genetillæg omkring 27,73 kr. i timen, og weekendarbejde honoreres tilsvarende. Tillæggene er A-indkomst på lige fod med grundlønnen, så der er ingen særlig lav skat på dem. De beskattes med din almindelige træk, men fordi et bud ikke rammer topskat, æder skatten ikke ekstra af en aftenvagt.

Overenskomsten sætter samtidig en bund under lønnen. Budoverenskomsten sikrer en aftalt mindstebetaling pr. time, mens medianen for faget svarer til cirka 205 kr. i timen. Forskellen er anciennitet, tillæg og fuldtidsbud, der trækker gennemsnittet op. Kører du på en platform uden overenskomst, findes den bund ikke, og satsen afhænger af algoritmen og efterspørgslen.

Det mest oversete fradrag for et bud er kørslen til og fra arbejde. Har du over 24 km frem og tilbage til det sted, hvor din vagt starter, kan du trække 3,17 kr. pr. km fra for strækningen mellem 25 og 120 km. Vær opmærksom på, at det kun gælder transporten til og fra arbejdet, ikke selve budkørslen i løbet af vagten. Reglerne og de aktuelle satser står på skat.dk.

Er du medlem af en fagforening og en a-kasse, er kontingentet fradragsberettiget, og a-kassen giver samtidig ret til dagpenge, hvis arbejdet tørrer ud. Er du selvstændig kurér, er billedet et andet. Så kan du trække driftsudgifterne fra, altså brændstof, forsikring, service og slid på din motorcykel eller scooter. De udgifter er reelle og kan æde en stor del af en ellers pæn timeløn, så regn dem med, før du vurderer, om selvstændig kørsel kan betale sig. En lønberegner giver dig et hurtigt overslag på, hvad der reelt er tilbage.

Med omkring 21.856 kr. til hånden ligger et motorcykelbud i den lave ende af transportfagene. En taxichauffør lander stort set det samme med cirka 21.849 kr. udbetalt, mens en buschauffør når 25.349 kr. og en lastbilchauffør omkring 26.710 kr. Springet opad handler typisk om kørekort til større køretøjer, mere anciennitet og faste tillæg, som budarbejdet sjældent giver i samme grad.

For en enlig rækker de knap 22.000 kr. til husleje og faste udgifter i de fleste dele af landet, men der er ikke meget luft til opsparing, hvis pensionen ikke kommer via en overenskomst. Vil du se, hvordan budlønnen står i forhold til andre fag, kan du sammenligne på tværs af alle erhverv.