Hvor meget tjener en politiker?

Midt i feltet får en politiker 46.489 kr. udbetalt om måneden. Bruttovederlaget er 78.393 kr., og der ryger cirka 41 % til AM-bidrag og skat, før pengene rammer kontoen. Men vederlaget er kun den ene halvdel af historien. En politikers løn hedder ikke løn, den hedder vederlag, og oven i det skattepligtige beløb kan der ligge skattefrie tillæg, som aldrig tæller som løn, men alligevel øger det, der er til rådighed. Tallene her dækker den øverste del af det politiske felt, altså folketingsmedlemmer, ministre og topposter i kommuner og regioner. De tusindvis af lokalpolitikere i kommunalbestyrelserne passer til gengæld hvervet som et bijob ved siden af et almindeligt arbejde.

De 46.489 kr. er, hvad en politiker i midten af feltet får udbetalt om måneden. Fra et bruttovederlag på 78.393 kr. trækkes først 6.271 kr. i AM-bidrag og derefter 25.633 kr. i skat. Spændet er stort. De 25 % lavest placerede får 34.932 kr. til hånden, mens de 25 % højest placerede får 66.467 kr. eller mere. Forskellen skyldes ikke anciennitet, men hvilken post man sidder på. Et menigt folketingsmedlem, en minister og en borgmester i en stor kommune tælles i samme kategori, men får vidt forskellige beløb. Til forskel fra de fleste andre job følger der heller ikke en almindelig arbejdsmarkedspension med. Folketingsmedlemmers og ministres pension er en særlig ordning, der optjenes efter, hvor længe man har siddet, ikke som en fast procent af lønnen hver måned. Til sammenligning får en offentlig direktør 61.148 kr. og en direktør 55.624 kr. til hånden, mens en organisationsdirektør lander tæt på en politiker. Hele oversigten findes under erhverv.

Skatten tages i to tempi. Først ryger 8 % af bruttovederlaget til AM-bidrag, altså 6.271 kr., før noget andet regnes med. Af resten betales bundskat, kommuneskat og for en politiker i midten af feltet også mellem- og topskat. Samlet ender skatten på 25.633 kr. om måneden, og tilbage står 46.489 kr. Det giver en effektiv trækprocent på cirka 41. Det er ikke det samme som marginalskatten. Den sidste tjente krone beskattes tættere på 56 %, fordi vederlaget ligger i topskattelaget. Derfor giver et tillæg for en tungere post mindre på kontoen, end bruttobeløbet lader ane.

Ja, for langt de fleste i denne kategori. Med et bruttovederlag på 78.393 kr. om måneden tjener en politiker i midten godt 940.000 kr. om året. Efter AM-bidrag er det cirka 865.000 kr., og det ligger klart over topskattegrænsen på 777.900 kr. i 2026. Et folketingsmedlem er også over grænsen. Grundvederlaget er 801.037 kr. om året, altså 66.753 kr. om måneden i 2025 efter Folketingets egne satser, og det alene udløser topskat. På den del af indkomsten, der ligger over grænsen, betales både mellemskat og topskat på hver 7,5 %, oven i bund- og kommuneskat. For menige kommunalbestyrelsesmedlemmer er billedet et andet. Deres vederlag alene holder sig som regel under grænsen, men det lægges oven i lønnen fra deres almindelige arbejde og kan skubbe den samlede indkomst op i topskat.

Her adskiller politik sig fra de fleste andre erhverv. Et folketingsmedlem får ud over det skattepligtige vederlag et skattefrit omkostningstillæg på 6.213 kr. om måneden i 2025, tænkt til at dække kontorhold, transport og andre udgifter ved hvervet. Beløbet beskattes ikke, så det lander ubeskåret oven i det, der er til rådighed. Medlemmer, der bor uden for hovedstaden og har brug for en bolig i København, kan desuden få skattefri boliggodtgørelse på op til cirka 10.670 kr. om måneden. Fordi tillæggene er skattefrie, er den reelle værdi høj. Skulle de samme beløb udbetales som almindeligt vederlag, ville en topskatteyder sidde tilbage med under halvdelen efter skat. Det er grunden til, at en politikers økonomiske råderum er større, end det skattepligtige vederlag alene viser. Netop derfor har det skattefrie omkostningstillæg også været politisk omdiskuteret.

Mulighederne for at flytte noget på kontoen er de samme som for andre lønmodtagere. Fradrag er det første. Kontingent til en fagforening kan trækkes fra med op til 7.000 kr. i 2026, mens a-kasse kan fradrages fuldt ud uden loft. Reglerne står hos Skattestyrelsen. Pendler man langt til sit arbejde, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km af den daglige tur-retur. Det andet er pension. En ekstra indbetaling trækkes fra, før mellem- og topskat beregnes, så en krone lagt til side i toppen af vederlaget kun koster omkring 45 øre i mistet nettoløn nu. Vil man se, hvad et konkret vederlag giver til hånden, kan man regne på det med lønberegneren.

Nej, ikke af sig selv. Et folketingsmedlem får det samme grundvederlag på første dag som efter tyve år på Christiansborg. Vederlaget stiger ikke med anciennitet, men med posten. Bliver man udvalgsformand, minister eller borgmester, følger et større vederlag med, og forsvinder posten igen, forsvinder tillægget. En minister får omkring 124.000 kr. om måneden i 2025, en statsminister mere, mens et menigt regionsrådsmedlem uden formandspost kun får omkring 140.000 kr. om året, altså omtrent det samme som en minister får på en enkelt måned. En politiker sidst i tyverne får i denne kategori omkring 41.936 kr. udbetalt om måneden. Til forskel fra et fast job er der heller ingen overarbejdsbetaling. Vederlaget er det samme, uanset om ugen byder på en valgkamp eller en lang finanslovsforhandling. Til gengæld findes eftervederlag, en overgangsydelse, når man forlader Folketinget eller en borgmesterpost, så indtægten ikke stopper fra den ene dag til den anden.