Hvor meget tjener en politimæssigt undersøgelsesarbejde?

Med en median på 60.135 kr. om måneden ser lønnen for politimæssigt undersøgelsesarbejde flot ud på papiret. Men det tal lander ikke på kontoen. Efter AM-bidrag og skat står en efterforsker i politiet tilbage med omkring 37.727 kr. om måneden. En del af forskellen er skat. Resten er pension, som arbejdsgiveren lægger til side, og som hverken beskattes eller udbetales nu. Denne side handler om, hvad en efterforsker reelt har at leve for, og hvordan bruttolønnen bliver til det, der står nederst på lønsedlen.

Nettomedianen på 37.727 kr. er det, en efterforsker typisk har til rådighed hver måned, når AM-bidrag og skat er betalt. De fleste ligger mellem 35.527 kr. og 41.466 kr. til hånden, afhængigt af anciennitet og hvor meget skæv arbejdstid der ligger i vagtplanen. Bruttolønnen på 60.135 kr. dækker mere end de timer, der står i kontrakten. Den rummer også arbejdsgiverens pensionsindbetaling, som i staten er høj, plus genetillæg for aften, nat og weekend. Pensionen tæller med i bruttotallet, men går direkte i depotet og kan ikke bruges nu. Derfor er råderummet tættere på nettotallet end på de 60.135 kr. Sammenlignet med beslægtede fag i den offentlige forvaltning ligger politimæssigt undersøgelsesarbejde i den høje ende. En told- og grænsebetjent lander omkring 28.958 kr. netto, og andet arbejde med forvaltning og udøvelse af lovgivning omkring 32.473 kr. De faste tillæg og de skæve arbejdstider er en stor del af forklaringen.

Af en bruttoløn på 60.135 kr. ryger 4.811 kr. til AM-bidrag med det samme. AM-bidraget er 8 procent og trækkes før den egentlige indkomstskat. Derefter går 17.597 kr. til A-skat, altså bundskat og kommuneskat. Tilsammen er det et træk på cirka 37 procent, og tilbage står de 37.727 kr. Oven i det kommer pensionen. En stor del af den samlede løn sættes til side til pension og beskattes ikke nu. Den del ser man ikke på kontoen. Regnestykket her er vejledende og bygger på en gennemsnitlig trækprocent. Din kommune og dine fradrag flytter tallet nogle hundrede kroner op eller ned. Vil du se, hvad et bestemt bruttobeløb giver til hånden, kan du regne på det i lønberegneren.

En del af nettolønnen afhænger af, hvad der bliver trukket fra, inden skatten regnes ud. Kontingent til Politiforbundet og til a-kasse er fradragsberettiget. For fagforening kan du i 2026 trække op til 7.000 kr. om året fra, mens der ikke er noget loft på a-kasse. Kører du langt til skiftende tjenestesteder, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km hver vej. Fradragene fjerner ikke skatten, men de sænker den indkomst, du betaler skat af, og det løfter nettolønnen. Selve grundlønnen er der til gengæld ikke meget at forhandle om. Den følger overenskomsten, og det, der rykker, er tillæg for særlige funktioner og for skæv arbejdstid. Skats oversigt over fradrag for fagforening og a-kasse viser de aktuelle satser.

Efterforskning følger ikke altid en fast dagvagt. Arbejde om aftenen, om natten og i weekenden udløser genetillæg. Efter statens overenskomster gives de som faste tillæg pr. time eller pr. vagt, ikke som en procent af lønnen. Timelønnen ligger omkring 401 kr. før tillæg. Genetillæg er almindelig løn og beskattes som resten af lønnen. De faste tillæg tæller med i pensionen, mens overarbejde typisk ikke gør. Overarbejde honoreres derimod med et tillæg på 50 procent oven i timelønnen. For nettolønnen betyder det, at to efterforskere med samme grundløn kan have vidt forskellige beløb på kontoen, alt efter hvor meget skæv arbejdstid der ligger i vagtplanen.

Bruttolønnen på 60.135 kr. om måneden svarer til godt 720.000 kr. om året, og det kan ligne noget, der rammer mellemskat eller topskat. Men det gør det sjældent. En stor del af bruttolønnen er pension, som ikke indgår i den personlige indkomst, der betales skat af. Når pensionen og AM-bidraget er trukket fra, ligger indkomsten for de fleste efterforskere under mellemskattegrænsen på 641.200 kr. og et godt stykke fra topskat, der først sætter ind ved 777.900 kr. i 2026. Det er først for erfarne efterforskere og politikommissærer med store funktionstillæg og meget overarbejde, at mellemskatten kan komme i spil. For de fleste i faget er topskat ikke en aktuel bekymring.

Startlønnen ligger et stykke under medianen. En nyuddannet i 20'erne har typisk omkring 33.427 kr. til hånden om måneden. Lønnen i politiet stiger med anciennitet gennem faste skalatrin, og de fleste har flere års erfaring som betjent bag sig, før de kommer til at lave undersøgelsesarbejde. Med årene følger højere skalatrin, funktionstillæg for særlige opgaver og ofte mere skæv arbejdstid, og det trækker nettolønnen op mod den øverste fjerdedel omkring 41.466 kr. Springet fra start til erfaren handler altså både om grundløn og om, hvor mange tillæg der ligger oven på.