Hvor meget tjener en trykker?

En trykker med en løn midt i feltet får omkring 29.248 kr. udbetalt om måneden. Bruttolønnen er 45.242 kr., men før pengene rammer kontoen, ryger der 8 procent i AM-bidrag, omkring 12.375 kr. i skat og en pensionsindbetaling, du ikke får i hånden nu. Det er hele forskellen mellem det, du tjener på papiret, og det, du reelt kan bruge.

På en lønseddel i trykkeribranchen fylder skiftehold og genetillæg ofte en del, fordi maskinerne kører tæt på døgnet rundt. Det løfter bruttolønnen, men en stor bid går igen til skat. Her ser vi på, hvad en trykker har tilbage til sig selv, og hvor du realistisk kan flytte tallet opad. Ligger du tæt på en trykpresse-operatør, er billedet stort set det samme.

Medianen for en trykker er 29.248 kr. udbetalt om måneden. Det svarer til en trækprocent på cirka 35, når AM-bidrag og skat er trukket fra bruttolønnen på 45.242 kr. Arbejder du i det private, ligger nettoen lidt højere, omkring 29.618 kr., fordi bruttolønnen der i snit er en smule større.

Bruttolønnen dækker mere end det, der udbetales. En del er pension, som sættes direkte ind på din ordning og først beskattes mange år senere, når den bliver udbetalt. Derfor er de 29.248 kr. det, en trykker faktisk har til husleje, mad, transport og opsparing hver måned. For en husholdning med to indkomster er det en stabil mellemindkomst. Skal den alene bære en familie, er der ikke meget luft.

Tag bruttolønnen på 45.242 kr. Først trækkes 8 procent i AM-bidrag, altså 3.619 kr. Af resten går omkring 12.375 kr. til indkomstskat. Tilbage står 29.248 kr. Oveni kommer pensionen, der aldrig passerer din konto, men går direkte til din pensionsordning.

Skatten er ikke ekstraordinær for en trykker. Den følger en helt almindelig trækprocent på cirka 35, og faget rammer hverken mellemskat eller topskat. Vil du se, hvad et konkret tillæg eller en lønstigning betyder efter skat, kan du regne det efter i vores lønberegner.

Trykkerier planlægger ofte arbejdet som holddrift, fordi en moderne trykpresse er dyr og skal udnyttes. Derfor arbejder mange trykkere aften, nat og weekend, og for det får de genetillæg oven i grundlønnen. Tillæggene kan gøre en mærkbar forskel på månedslønnen.

Men de beskattes præcis som almindelig løn. Der er 8 procent AM-bidrag og indkomstskat af hver tillægskrone, så en nattevagt giver mindre ekstra på kontoen, end tallet på lønsedlen antyder. Et beslægtet grafisk fag som bogbinder ligger lavere med 25.226 kr. udbetalt om måneden.

En del af nettolønnen kan du selv påvirke. Kører du langt på arbejde, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for den daglige afstand mellem 25 og 120 km. Er du med i en fagforening, kan du trække kontingentet fra med op til 7.000 kr. om året, og på a-kassekontingentet er der slet intet loft. Reglerne står hos Skattestyrelsen.

Fradragene sænker ikke bruttolønnen, men de sætter trækprocenten en anelse ned, så en større del af lønnen ender hos dig. Selve lønnen forhandles typisk lokalt. Overenskomsten fastsætter kun en mindsteløn, og det du får derudover, afhænger af erfaring, ansvar og de personlige tillæg, du og arbejdspladsen aftaler. HK Privat og 3F fører lønstatistik for grafiske fag, og den er værd at have med til en lønsamtale.

En nyere trykker i 20'erne får omkring 25.845 kr. udbetalt om måneden. Med årene, og de tillæg der følger med erfaring og skiftehold, når de fleste op omkring medianen på 29.248 kr. Den øverste fjerdedel af faget ligger på cirka 33.445 kr. netto.

Springet er ikke voldsomt, og det kommer især fra flere personlige tillæg og mere arbejde på skæve tidspunkter. Geografien spiller også ind. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Nord- og Vestjylland, blandt andet på grund af områdetillæg og højere leveomkostninger. Vil du se, hvordan en trykker står i forhold til andre fag, kan du sammenligne på tværs i oversigten over erhverv.