Hvor meget tjener en udviklingschef?

En udviklingschef tjener godt over gennemsnittet, men bruttolønnen siger ikke meget om, hvad der reelt er til rådighed. Medianen er 94.622 kr. om måneden. Efter AM-bidrag på 7.570 kr. og skat på 33.408 kr. står der omkring 53.644 kr. tilbage på kontoen. Lønnen er høj nok til, at en del af den beskattes med topskat, og derfor tager skatten en større bid end hos de fleste andre lønmodtagere.

Med en bruttoløn på 94.622 kr. om måneden får en udviklingschef omkring 53.644 kr. udbetalt. Cirka 43 % af lønnen forsvinder i AM-bidrag og skat, før pengene rammer kontoen. Bruttolønnen dækker mere end den kontante udbetaling. Den indeholder som regel også en arbejdsgiverbetalt pension, og i lønstatistikken tæller bonus og personalegoder med i tallet. De 53.644 kr. er et højt rådighedsbeløb for en husholdning, men en fast andel af lønpakken er bundet i pension og kan ikke bruges nu.

En udviklingschefs løn beskattes i flere lag. Først trækkes AM-bidrag på 8 %, hvilket svarer til 7.570 kr. om måneden. Af resten betales bundskat på 12,01 % og kommuneskat på omkring 25 %. Fordi lønnen ligger højt, kommer der mellemskat og topskat oven i den øverste del af indkomsten. Personfradraget på 54.100 kr. og beskæftigelsesfradraget trækker den gennemsnitlige skat lidt ned, men samlet lægger AM-bidrag og skat beslag på cirka 43 % af bruttolønnen. Det bliver til 33.408 kr. i skat plus de 7.570 kr. i AM-bidrag hver måned.

Med en median på 94.622 kr. om måneden tjener en udviklingschef omkring 1,13 mio. kr. om året. Efter AM-bidrag er den personlige indkomst godt 1 mio. kr., og det ligger et pænt stykke over både mellemskattegrænsen på 641.200 kr. og topskattegrænsen på 777.900 kr., begge opgjort efter AM-bidrag. Den øverste del af lønnen bliver derfor beskattet med 7,5 % mellemskat og 7,5 % topskat oven i bundskat og kommuneskat. Det mærkes tydeligst ved en lønstigning eller bonus. Af hver ekstra 1.000 kr. i bruttoløn lander kun omkring 450 kr. på kontoen, for marginalskatten inklusive AM-bidrag ligger omkring 55 % i toppen. Satser og grænser fremgår af skat.dk.

En del af det, der i statistikken tæller som løn, er reelt pension. På de fleste private aftaler indbetales omkring 12 % af lønnen til arbejdsmarkedspension, og for ledere er satsen ofte forhandlet højere, typisk mellem 12 og 17 %. Arbejdsgiveren betaler som regel omkring to tredjedele, mens resten trækkes af din egen løn. Pengene beskattes ikke nu. Skatten er udskudt til den dag, pensionen bliver udbetalt. Derfor lander pensionsdelen aldrig på kontoen som løn, men den er din egen opsparing. For en udviklingschef med topskat er ekstra pensionsindbetaling ofte en fornuftig måde at bruge en lønstigning på, fordi indbetalingen giver fradrag med en høj marginalskat.

De 53.644 kr. er medianen. En udviklingschef sidst i tyverne får typisk omkring 48.321 kr. udbetalt, mens den nederste fjerdedel af feltet ligger omkring 44.709 kr. og den øverste fjerdedel omkring 65.345 kr. til hånden. Sektoren betyder også noget. I det private er nettolønnen i snit 56.502 kr., altså over medianen for alle udviklingschefer. Med årene og ansvaret nærmer en udviklingschef sig en direktør, der får omkring 55.624 kr. udbetalt, mens en afdelingsleder ligger lavere med cirka 43.301 kr. Vil du se, hvad din egen løn giver efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Ved dette lønniveau er de fleste standardfradrag allerede regnet med i skatten, men et par ting kan flytte nettobeløbet. Pendler du langt, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km hver vej. Kontingent til fagforening og a-kasse kan trækkes fra, og mange udviklingschefer er organiseret hos Lederne eller IDA. Fordi marginalskatten er høj, er det ofte mere værd at forhandle en større del af lønpakken over i pension end at tage hele stigningen som kontant løn. En bonus beskattes som almindelig løn og rammer topskatten, så af et bonusbeløb på 100.000 kr. bør du regne med, at under halvdelen ender på kontoen. Sammenlign gerne med andre erhverv for at se, hvor lederlønningerne placerer sig.