Hvor meget tjener en værktøjsmager?

En værktøjsmager har en typisk bruttoløn på 45.043 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Efter AM-bidrag og skat er der omkring 29.133 kr. tilbage til hånden. De cirka 15.910 kr., der forsvinder undervejs, går til AM-bidrag (3.603 kr.) og indkomstskat (12.307 kr.). Oven i det sættes en del af bruttolønnen direkte til side i pension, før du overhovedet ser den. Her ser vi på, hvad en værktøjsmager reelt får udbetalt, hvorfor tallet er lavere end lønnen, og hvad du selv kan gøre for at få mere ud af den.

Med en bruttoløn omkring 45.043 kr. lander en værktøjsmager på cirka 29.133 kr. til hånden om måneden. Det er medianen, altså midten, hvor den ene halvdel tjener mere og den anden mindre. Fjerdedelen med lavest løn får omkring 25.563 kr. udbetalt, mens den bedst lønnede fjerdedel er oppe på cirka 32.237 kr.

Bruttolønnen dækker mere end det, du ser på kontoen. En stor del er pension, typisk 13 % under Industriens Overenskomst, som spares op til dig selv og først beskattes den dag, den bliver udbetalt. Med godt 29.000 kr. til hånden rækker en værktøjsmagerløn alene til de faste udgifter i størstedelen af landet. Hvor stort råderummet så bliver, afhænger af bolig, gæld, og om der er to indkomster i husstanden.

Forskellen mellem de 45.043 kr. i bruttoløn og de 29.133 kr., der bliver udbetalt, kommer fra to træk. Først AM-bidraget på 8 %, som udgør 3.603 kr. og beregnes af hele lønnen. Derefter indkomstskatten på 12.307 kr., der beregnes af resten efter dit personfradrag på 54.100 kr. om året. Tilsammen tager AM-bidrag og skat omkring 35 % af bruttolønnen.

En del af bruttolønnen er desuden pension. Under Industriens Overenskomst indbetales 13 % af lønnen, 11 % fra arbejdsgiveren og 2 % fra dig selv. De penge er dine, men de spares op og beskattes først, når de bliver udbetalt som pension. Derfor er det beløb, du kan bruge her og nu, mindre end bruttolønnen antyder, selvom pensionen tæller med i din samlede løn.

Flere ting påvirker, hvor meget der ender på kontoen. Det største for mange værktøjsmagere er befordringsfradraget. Kører du mellem 25 og 120 km til og fra arbejde, kan du trække 3,17 kr. pr. km fra i 2026. Med daglig pendling til en fabrik løber det hurtigt op i et femcifret årligt fradrag. Reglerne og satserne står hos Skattestyrelsen.

Kontingent til Dansk Metal kan trækkes fra med op til 7.000 kr. om året, og bidrag til a-kassen kan du trække fra fuldt ud. Begge dele sænker den skattepligtige indkomst, men ikke AM-bidraget. En anden mulighed er Fritvalgs Lønkontoen, som under Industriens Overenskomst udgør 10 % af lønnen i 2026. Du vælger selv, om beløbet skal udbetales som løn, gå til ekstra pension eller til fridage. Vil du have mest muligt til hånden nu, kan du få det udbetalt, men så mister du opsparingen.

Endelig er den personlige løn til forhandling. Industrien bruger et minimallønssystem, hvor overenskomsten kun sætter en bund, så det er de personlige tillæg for CNC-arbejde, ansvar og erfaring, der afgør, om du ligger i den lave eller høje ende. Vil du regne på, hvad en ændring betyder for din udbetaling, kan du bruge vores lønberegner.

Nej, ikke på en almindelig værktøjsmagerløn. Med en median på 45.043 kr. om måneden svarer årslønnen til cirka 540.500 kr. Efter AM-bidrag er den personlige indkomst omkring 497.000 kr., og der er langt op til mellemskatten, som i 2026 først sætter ind ved 641.200 kr. efter AM-bidrag. For at nå dertil skal bruttolønnen op omkring 700.000 kr. om året, altså cirka 58.000 kr. om måneden.

Topskatten ligger endnu højere og rammer først ved 777.900 kr. efter AM-bidrag, hvilket kræver en bruttoløn tæt på 845.000 kr. Det ser man sjældent for en værktøjsmager. Selv den bedst lønnede fjerdedel med omkring 50.406 kr. om måneden holder sig under grænsen. Kun med meget overarbejde og faste skifteholdstillæg over lang tid kommer nogle i nærheden af mellemskatten. Det gode ved det er, at ekstra timer beskattes med den almindelige trækprocent og ikke med et højere topskattetræk.

En nyuddannet værktøjsmager i 25-29-årsalderen får omkring 25.740 kr. udbetalt om måneden. Med årene og de personlige tillæg stiger det til medianens 29.133 kr. og videre op mod 32.237 kr. for den øverste fjerdedel. Erfaring, specialisering i CNC og ansvar er det, der flytter lønnen opad, ikke overenskomstens mindstesats.

Hvor du arbejder, betyder også noget. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af områdetillæg og højere leveomkostninger. En stor del af metalindustrien ligger i Midtjylland og Syddanmark, hvor der også er mange værktøjsmagerjob. Langt de fleste værktøjsmagere er privat ansat, og her er den typiske udbetaling omkring 28.656 kr.

Sammenlignet med beslægtede metalfag ligger en værktøjsmager tæt på en smed og en maskinoperatør, mens en elektriker typisk får lidt mere til hånden. Du kan sammenligne flere fag under erhverv.