Hvor meget tjener en veterinærtekniker?

En veterinærtekniker tjener omkring 33.113 kr. om måneden før skat, men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Efter AM-bidrag og skat får en veterinærtekniker på medianløn cirka 21.963 kr. udbetalt. Forskellen på de to tal er det, de fleste egentlig vil vide: hvad arbejdet giver til hånden, når skatten er betalt. Tallene bygger på lønnen for 713 lønmodtagere i 2024 og gælder det, statistikken kalder assisterende veterinærarbejde, altså det mange kender som veterinærsygeplejerske eller dyrlægeassistent.

Medianlønnen på 21.963 kr. netto er midterpunktet. Halvdelen får mindre, halvdelen mere. Bruttolønnen på 33.113 kr. dækker mere end det, du ser på kontoen. En del af den sættes til side til pension, og oven i det trækkes AM-bidrag og skat, før resten udbetales. Derfor er springet fra brutto til netto stort. Er du ansat i en privat dyreklinik, som langt de fleste er, ligger tallene tæt på gennemsnittet: cirka 32.833 kr. brutto og 21.792 kr. netto om måneden.

De 21.963 kr. er det beløb, husleje, mad, transport og faste regninger skal betales af. Det er en beskeden løn set i forhold til en uddannelse på op til tre år og to måneder og et arbejde med ansvar for bedøvelse, medicin og pleje af syge dyr. Til gengæld kan vagter, tillæg og fradrag flytte det udbetalte beløb mærkbart, og det er dem, det kan betale sig at have styr på.

Forskellen mellem brutto og netto er skat og bidrag. Af en bruttoløn på 33.113 kr. går der først 8 procent i AM-bidrag, hvilket svarer til 2.649 kr. Derefter beregnes indkomstskatten af resten, og den udgør omkring 8.501 kr. Tilsammen bliver den samlede trækprocent cirka 34 %, og tilbage står de 21.963 kr., der udbetales. Trækprocenten varierer lidt fra kommune til kommune, så tallet på din egen lønseddel kan afvige et par hundrede kroner.

En del af lønnen sættes desuden til side til pension, omkring 3.335 kr. om måneden. De penge er ikke tabt. De ryger ind på din pensionsopsparing og beskattes først, når de en dag udbetales. Derfor tæller de ikke med i det, du får til hånden nu, men de er reelt en del af din samlede løn.

Mange dyrehospitaler har døgnvagt eller udvidet åbningstid, og det giver tillæg. Efter overenskomsten mellem Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening får du fra august 2024 et tillæg på 30 procent af timelønnen for arbejde på hverdage mellem 17.30 og 22.00 og på lørdage, og hele 100 procent for nattetimer mellem 22.00 og 06.30 samt på søn- og helligdage. Arbejder du meget skæve timer, kan det løfte månedslønnen med flere tusinde kroner.

Tillæggene beskattes som almindelig løn, så du betaler AM-bidrag og skat af dem på linje med grundlønnen. Til gengæld er de pensionsgivende, så de øger også den pension, der bliver sat til side. En veterinærtekniker med mange vagter har derfor både en højere bruttoløn og en større pensionsopsparing end en kollega på samme grundløn uden vagter.

Den hurtigste vej til flere penge på kontoen går gennem fradrag, som mange glemmer at rette til på forskudsopgørelsen. Kontingent til fagforening kan trækkes fra med op til 7.000 kr. om året, og a-kassekontingent er også fradragsberettiget. Ligger klinikken uden for byen, hvilket mange gør, kan befordringsfradraget være stort. Der er fradrag for transport, når der er mere end 24 km frem og tilbage til arbejde på en dag. Du kan se de aktuelle satser og læse, hvordan du taster fradraget ind, hos Skattestyrelsen.

Lønnen selv er der også spillerum i. Overenskomsten fastsætter en basisløn, i 2024 på 26.072 kr. om måneden, men oven på den kan arbejdsgiveren give kvalifikations- og funktionstillæg. Tager du ansvar for eksempelvis bedøvelse, operationsstue eller oplæring af elever, er det et konkret argument i en lønforhandling. Vil du regne på, hvad en højere løn betyder efter skat, kan du bruge vores lønberegner.

Topskat fylder meget i debatten, men den er ikke noget, en veterinærtekniker på normal løn skal forholde sig til. Medianlønnen svarer til en årsindkomst på cirka 397.000 kr. før skat. Grænsen for mellemskat er 641.200 kr. og for topskat 777.900 kr., begge målt efter AM-bidrag. Der skal altså en markant højere løn til, før nogen af delene overhovedet kommer i spil.

Selv den fjerdedel af veterinærteknikere, der tjener mest, ligger et godt stykke under de grænser. For langt de fleste er den relevante skat derfor bundskat og kommuneskat, og det er her, personfradrag og beskæftigelsesfradrag har størst betydning for, hvor meget der bliver tilbage.

Som elev tjener man beskedent, typisk omkring 10.000 kr. om måneden i begyndelsen stigende til cirka 12.500 kr. sidst i uddannelsen. Som færdiguddannet stiger lønnen mærkbart. En nyuddannet veterinærtekniker får omkring 19.382 kr. udbetalt om måneden, og med erfaring, tillæg og vagter arbejder de fleste sig op mod og over medianen på 21.963 kr.

Spændet i faget er stort. Den fjerdedel, der tjener mindst, får omkring 14.538 kr. netto, mens den fjerdedel, der tjener mest, får op mod 26.549 kr. Forskellen skyldes især deltid, erfaring og mængden af vagter. Sammenlignet med beslægtede kontor- og servicefag ligger lønnen i den lave ende. En regnskabsmedarbejder og en it-brugersupporter får begge over 31.000 kr. netto om måneden. Du kan se flere erhverv og deres udbetalte løn under alle erhverv.