Hvor meget tjener en arkitekt?

En arkitekt får omkring 36.396 kr. til hånden om måneden. Det er, hvad der er tilbage af en typisk bruttoløn på 57.591 kr., når AM-bidrag og skat er betalt. Springet på godt 21.000 kr. går til AM-bidrag og indkomstskat, og oven i det gemmer bruttotallet på en stor pensionsindbetaling, der bliver sat til side i stedet for at blive udbetalt nu. Bruttolønnen er tallet, man forhandler om. Nettolønnen er det, husholdningen faktisk råder over.

De 36.396 kr. er medianen. Halvdelen af landets arkitekter får mere til hånden, halvdelen får mindre. Spændet er mærkbart. En fjerdedel lander under 31.820 kr., mens den bedst lønnede fjerdedel har over 40.460 kr. på kontoen. Hvor man arbejder, betyder også noget. I det private udbetales der typisk 37.667 kr., mens staten ligger på 36.213 kr. og kommunerne på 35.445 kr.

Bruttolønnen på 57.591 kr. dækker mere end den kontante løn. Den indeholder også arbejdsgiverens pensionsindbetaling og feriepenge. Derfor er der langt fra det tal, en arkitekt aftaler med sin chef, til det beløb, der rammer lønkontoen den sidste bankdag i måneden.

Der er to træk mellem bruttolønnen og det, der står på kontoen. Først trækkes AM-bidraget på 8 procent, hvilket for en arkitekt er 4.607 kr. Det beløb betales, før der overhovedet regnes indkomstskat. Af resten går der 16.588 kr. til skat, som dækker bundskat på 12,01 procent og kommuneskat på omkring 25 procent.

Personfradraget på 54.100 kr. om året sørger for, at den første del af lønnen er skattefri. Samlet ryger cirka 37 procent af bruttolønnen til AM-bidrag og skat, og tilbage står de 36.396 kr. Trækprocenten svinger lidt med bopælskommune, fordi kommuneskatten ikke er ens over hele landet. Nettotallet her er derfor et standardoverslag og ikke en kommunepræcis beregning.

En stor del af forskellen mellem det, en arkitekt koster, og det, der udbetales, er pension. Arkitekter har traditionelt en høj pensionsprocent. På den private arkitektoverenskomst indbetales der 14 procent af lønnen til pension, hvor arbejdsgiveren står for 11,67 procent og arkitekten selv for 2,33 procent. I staten og kommunerne ligger pensionen typisk højere, omkring 18 til 21 procent.

De penge er reelt en del af lønnen, men de bliver ikke udbetalt nu. De sættes ind på en pensionsordning og beskattes først, den dag de kommer til udbetaling. Pensionen indgår i bruttolønnen på 57.591 kr., uden at den nogensinde passerer lønkontoen. Den simple brutto-til-netto-beregning tager ikke højde for, at pensionen sættes til side før skat, så for en arkitekt er det en tvungen opsparing, der bygger formue op måned for måned, selvom den ikke kan mærkes i hverdagsbudgettet.

Der er nogle poster, en arkitekt selv kan påvirke. Fagforeningskontingent kan trækkes fra i skat med op til 7.000 kr. om året i 2026, og de fleste arkitekter er medlem af Forbundet Arkitekter og Designere, tidligere Arkitektforbundet. Kontingent til a-kasse, typisk Akademikernes A-kasse til omkring 517 kr. om måneden, er også fradragsberettiget, og her er der intet loft. Har man mere end 24 kilometer til og fra arbejde, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. kilometer i intervallet 25 til 120 kilometer. Et samlet overblik over fradragene findes hos Skattestyrelsen.

Den største forskel gør dog lønforhandlingen. Overenskomsten sætter kun et gulv, og langt de fleste arkitekter ligger over minimalsatserne. Individuelle kvalifikationstillæg og et skifte til en større tegnestue eller det private flytter mere på udbetalingen end de fleste fradrag. Du kan regne på, hvad en ændring i løn eller fradrag betyder for din udbetaling, med en lønberegner.

For de fleste arkitekter er svaret nej. En typisk arkitekt tjener 57.591 kr. om måneden, hvilket giver godt 691.000 kr. om året. Men mellemskat rammer først ved en personlig indkomst på 641.200 kr. efter AM-bidrag, og topskat først ved 777.900 kr. Når pensionsindbetalingen er trukket fra, før skatten regnes, lander den typiske arkitekt under begge grænser.

Det er først længere oppe ad karrierestigen, det bliver aktuelt. Seniorarkitekter og projektledere med en kontant løn omkring 65.000 kr. om måneden begynder at betale mellemskat, mens partnere og indehavere med 80.000 kr. og derover rammer topskat. På medianlønnen betaler en arkitekt altså kun bundskat og kommuneskat af sin indkomst.

Startlønnen ligger et godt stykke under medianen. En nyuddannet arkitekt mellem 25 og 29 år får omkring 32.142 kr. til hånden. Derfra stiger udbetalingen med erfaring, ansvar og specialisering. Medianen på 36.396 kr. når man typisk efter en håndfuld år, og den mest erfarne fjerdedel er oppe på over 40.460 kr. netto.

Sektor og geografi trækker også. En privatansat arkitekt får typisk 37.667 kr. udbetalt, mens en kommunalt ansat lander på 35.445 kr. Regionalt ligger lønnen typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af områdetillæg og højere leveomkostninger. Vil man se lønnen for beslægtede fag, kan man sammenligne med en landskabsarkitekt eller en byplanlægger. Løntal for resten af arbejdsmarkedet ligger i oversigten over erhverv.