Hvor meget tjener en landskabsarkitekt?

En landskabsarkitekt får omkring 34.658 kr. til hånden om måneden. Det er, hvad der er tilbage af en typisk bruttoløn på 54.588 kr., når AM-bidrag og skat er trukket. De knap 20.000 kr., der forsvinder undervejs, går til AM-bidrag og indkomstskat. Oveni gemmer bruttotallet på en stor pensionsindbetaling, der bliver sat til side i stedet for at ryge på kontoen nu. Bruttolønnen er tallet, man forhandler om ved ansættelsen. Nettolønnen er det, hverdagsøkonomien faktisk kører på.

De 34.658 kr. er medianen. Halvdelen af landets landskabsarkitekter får mere til hånden, halvdelen mindre. Spændet er til at tage og føle på. Den fjerdedel med lavest løn lander under 30.606 kr. udbetalt, mens den bedst lønnede fjerdedel har over 38.622 kr. på kontoen. Sektoren rykker kun lidt. I det private udbetales der typisk 35.340 kr., mens kommunerne ligger på 34.728 kr. Forskellen på under 700 kr. dækker over, at den kommunale pension til gengæld er højere, så en del af den private lønfordel bliver spist af en mindre pensionsopsparing.

Bruttolønnen på 54.588 kr. er mere end den kontante løn. Den rummer også arbejdsgiverens pensionsindbetaling og feriepenge. Derfor er der langt fra det tal, en landskabsarkitekt aftaler med sin leder, til det beløb, der rammer lønkontoen den sidste bankdag i måneden. Det er det udbetalte beløb, ikke bruttolønnen, en landskabsarkitekt skal have privatøkonomien til at løbe rundt på, når bolig og faste udgifter er betalt.

Springet fra 54.588 kr. til det udbetalte sker i to hug. Først trækkes AM-bidraget på 8 procent, der for en landskabsarkitekt lyder på 4.367 kr. Det betales, før der overhovedet regnes indkomstskat, og reglerne står hos Skattestyrelsen. Derefter tager skatten 15.563 kr., sammensat af bundskat på 12,01 procent og en kommuneskat på omkring 25 procent.

Personfradraget på 54.100 kr. om året gør den første bid af lønnen skattefri. Tilsammen ryger cirka 37 procent af bruttolønnen til AM-bidrag og skat, og tilbage står de 34.658 kr. Trækprocenten flytter sig lidt med bopælskommunen, fordi kommuneskatten ikke er ens over hele landet. Nettotallet her er derfor et standardoverslag og ikke en kommunepræcis beregning.

En stor del af forskellen mellem det, en landskabsarkitekt koster, og det, der udbetales, er pension. Hvor stor en del afhænger af, om man sidder i en kommune eller på en privat tegnestue. På den private arkitektoverenskomst indbetales 14 procent af lønnen, hvor arbejdsgiveren står for 11,67 procent og landskabsarkitekten selv for 2,33 procent. Pengene ryger typisk til en branchepensionskasse som PJD, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger. I kommuner og stat, hvor en stor del af faget arbejder med parker, natur og klimatilpasning, er akademikerpensionen højere, typisk 17 til 19 procent af den pensionsgivende løn.

De penge er reelt en del af lønnen, men de bliver ikke udbetalt nu. De sættes ind på en pensionsordning og beskattes først, den dag de kommer til udbetaling. Pensionen ligger inde i bruttolønnen på 54.588 kr., uden nogensinde at passere lønkontoen. Den enkle brutto-til-netto-beregning tager ikke højde for, at pensionen lægges til side før skat. For en kommunalt ansat landskabsarkitekt betyder den høje pensionsprocent lidt mindre på kontoen hver måned, men til gengæld en større opsparing, der bygger sig op år for år.

Der er nogle knapper, en landskabsarkitekt selv kan dreje på. Fagforeningskontingent kan trækkes fra i skat med op til 7.000 kr. om året i 2026. Mange landskabsarkitekter er organiseret i Jordbrugsakademikerne, mens de, der arbejder på klassiske tegnestuer, ofte er med i Forbundet Arkitekter og Designere eller DM. Kontingent til a-kasse, typisk Akademikernes A-kasse til omkring 517 kr. om måneden, er også fradragsberettiget, og her er der intet loft. Bor man mere end 24 kilometer fra arbejdspladsen, dækker befordringsfradraget 3,17 kr. pr. kilometer på den del af turen, der ligger mellem 25 og 120 kilometer.

Vær opmærksom på, at et medlemskab af interesseforeningen Danske Landskabsarkitekter ikke tæller som fagligt kontingent og ikke uden videre kan trækkes fra. Størst effekt har dog selve lønforhandlingen. Overenskomsten sætter kun et gulv, og de fleste ligger over minimalsatserne. Et kvalifikationstillæg eller et skifte til en større rådgiver rykker mere på udbetalingen end de fleste fradrag tilsammen. Du kan regne på, hvad en ændring i løn eller fradrag betyder for din udbetaling, med en lønberegner.

For langt de fleste landskabsarkitekter er svaret nej. Med en median på 54.588 kr. om måneden ender årslønnen på godt 655.000 kr., og en del af det tal er pension, der ryger ud af den personlige indkomst, før skatten regnes. Mellemskatten rammer først ved en personlig indkomst på 641.200 kr. efter AM-bidrag, og topskatten ved 777.900 kr. Når pensionen er trukket ud, ligger en typisk landskabsarkitekt klart under begge grænser og betaler kun bund- og kommuneskat.

Det bliver først aktuelt højere oppe. Erfarne projektledere og chefer i de store rådgivende virksomheder med en kontant løn i omegnen af 65.000 kr. om måneden begynder at nærme sig mellemskatten, mens topskat kræver et lønniveau, som kun de færreste i faget når. For hovedparten er skatteregningen altså bundskat plus kommuneskat, ikke mere.

Startlønnen ligger et pænt stykke under medianen. En nyuddannet landskabsarkitekt mellem 25 og 29 år får omkring 30.626 kr. til hånden. Derfra vokser udbetalingen med erfaring, ansvar og specialisering. Medianen på 34.658 kr. rammer man typisk efter en håndfuld år, og den mest erfarne fjerdedel er oppe over 38.622 kr. netto. Fra nyuddannet til erfaren er der altså cirka 8.000 kr. mere til hånden om måneden.

Geografien trækker også. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland på grund af områdetillæg og leveomkostninger, men de dyrere boliger i hovedstadsområdet æder en del af forskellen igen. Vil man holde tallet op mod beslægtede fag, kan man sammenligne med en arkitekt, en byplanlægger eller en landmåler. Resten af arbejdsmarkedet ligger i oversigten over erhverv.