Hvor meget tjener en brandmand?

En brandmand med en typisk løn tjener 44.134 kr. om måneden før skat, men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Efter AM-bidrag og skat er der omkring 28.606 kr. tilbage til dig selv. Det er de penge, husleje, regninger og hverdag skal betales med, og forskellen på de to tal fanger mange på det forkerte ben, når de sammenligner jobopslag eller forhandler løn. Her ser vi på, hvad en brandmand reelt får udbetalt, hvorfor der er så langt fra brutto til netto, og hvordan du får mest muligt ud af lønnen. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge lønberegneren.

De 28.606 kr. er medianen. Det vil sige, at halvdelen af brandmændene får mindre, og halvdelen får mere. En nyuddannet brandmand i 20'erne starter typisk omkring 25.255 kr. til hånden, mens de bedst lønnede med mange vagter og tillæg lander over 32.997 kr. Gennemsnitslønnen ligger højere end medianen, på 47.292 kr. brutto, netop fordi en gruppe med mange genetimer og ledelsestillæg trækker snittet op. Medianen er derfor et mere ærligt billede af, hvad en almindelig brandmand får.

For en husholdning er godt 28.000 kr. en stabil, men ikke høj indkomst. Til sammenligning får en politibetjent omkring 29.645 kr. og en fængselsbetjent cirka 28.769 kr. til hånden. Brandmandsfaget ligger tæt på de øvrige beredskabs- og myndighedsjob, men et stykke over fx en vagt, der lander omkring 24.905 kr.

Vejen fra 44.134 kr. til 28.606 kr. går gennem tre led. Først trækkes AM-bidraget på 8 procent, hvilket er 3.531 kr. Af resten betaler du indkomstskat, i alt cirka 11.997 kr. når bundskat og kommuneskat er lagt sammen. Tilsammen ryger omkring 35 procent af bruttolønnen til AM-bidrag og skat, altså 15.528 kr. hver måned.

Oveni kommer pensionen. I beredskabet indbetales typisk 12 til 14 procent af lønnen til din pensionsordning, og i det kommunale beredskab er satsen højere, omkring 16 procent. De penge er reelt en del af din løn, men du ser dem først som pensionist, og de beskattes ikke nu. Derfor fortæller bruttolønnen ikke hele historien om, hvad du har at leve for i dag. En del er skat, og en del er opsparing bundet til alderdommen. Nettotallet er vejledende og afhænger af din kommune og dine fradrag, men størrelsesordenen holder.

En stor del af en brandmands løn kommer fra arbejde på skæve tidspunkter. Døgnvagter, nattetimer, weekender og helligdage udløser genetillæg, og for en brandmand med mange vagter kan de tillæg løbe op i flere tusinde kroner om måneden. Det er derfor timelønnen på omkring 295 kr. hurtigt bliver til en pæn månedsløn.

Men genetillæg beskattes som helt almindelig løn. Der er ingen skatterabat, fordi arbejdet ligger om natten. Tillæggene lægges oveni den øvrige indkomst og betaler AM-bidrag og skat på linje med grundlønnen. Det betyder også, at lønnen svinger fra måned til måned. En måned med mange nattevagter giver mere på kontoen end en rolig måned med dagvagter, men forskellen er mindre, end bruttotallene antyder.

Hvor du er ansat, og hvor i landet du arbejder, betyder mere for nettolønnen, end mange regner med. Brandmænd i kommunale beredskaber får typisk mest til hånden, omkring 31.876 kr., mens ansatte i staten og i det private ligger lidt lavere, på henholdsvis cirka 30.180 kr. og 30.274 kr.

Geografien spiller også ind. Nettolønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden og de store byer end i Vest- og Nordjylland. Forskellen skyldes både lokale tillæg, vagtstruktur og at store beredskaber i byerne har flere fuldtidsstillinger med faste vagter. En del af den højere hovedstadsløn æder de dyrere boligudgifter dog op igen.

Ikke alle brandmænd er ansat på fuld tid. Mange steder, især i mindre kommuner og på landet, bygger beredskabet på deltidsbrandmænd, der passer et andet job og rykker ud, når alarmen går. Deres løn er skruet helt anderledes sammen. De får et fast månedligt rådighedsvederlag for at stå klar, og oveni betaling for de timer, de faktisk bruger på udrykninger, øvelser og uddannelse.

Både rådighedsvederlag og udrykningsbetaling er skattepligtig indkomst, så der betales AM-bidrag og skat på normal vis. Til gengæld modregnes selve rådighedsvederlaget ikke i dagpenge eller efterløn efter en politisk aftale fra 2017. Løn for de timer, man reelt arbejder som deltidsbrandmand, trækkes stadig fra i dagpengene. For de fleste er deltidsfunktionen derfor en sidegevinst ved siden af en hovedindtægt, ikke en løn man kan leve af alene.

Et par ting kan flytte penge fra skat til konto. Kontingent til fagforening som FOA eller 3F kan trækkes fra med op til 7.000 kr. om året, og der er intet loft over fradraget for a-kasse. Kører du langt til stationen, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for den daglige transport ud over de første 24 km. For en brandmand med døgnvagter, der pendler, kan det blive til flere tusinde kroner i lavere skat på et år. Satser og regler står på skat.dk.

Det, der rykker mest, er dog lønnen selv. Grundlønnen er overenskomstbestemt, men funktionstillæg for at være holdleder, instruktør eller røgdykker, og kvalifikationstillæg for ekstra uddannelse, forhandles lokalt. De tillæg er som regel pensionsgivende, så de løfter både det, du får nu, og din pension. Vil du se, hvor faget ligger i forhold til andre job, kan du sammenligne på tværs af erhverv.