Hvor meget tjener en politibetjent?

En politibetjent tjener omkring 45.928 kr. om måneden før skat, men så meget rammer aldrig kontoen. Efter AM-bidrag og skat får en betjent midt i feltet cirka 29.645 kr. udbetalt. Forskellen på 16.283 kr. går til arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat. Oven i lønnen sætter politiet en stor pension til side hver måned, og den kommer ikke til udbetaling nu, men først når du forlader korpset. Bruttolønnen ser derfor højere ud end det beløb, en betjent reelt har at leve for.

De 29.645 kr. er et mediantal. Halvdelen af landets betjente får mere, halvdelen mindre. Bruttolønnen på 45.928 kr. dækker grundløn, faste tillæg og genetillæg for aften, nat og weekend. Af den trækkes 3.674 kr. i AM-bidrag og 12.609 kr. i skat, før der er 29.645 kr. tilbage. Det svarer til en samlet trækprocent omkring 35 %.

Bruttolønnen dækker også en pension, som ikke kommer til hånden nu. Politiet består både af tjenestemænd og overenskomstansatte betjente, og på overenskomst indbetales op til 18,4 % af den pensionsgivende løn, hvor arbejdsgiveren betaler to tredjedele og betjenten selv en tredjedel. Den del beskattes først ved udbetaling og lander i et pensionsdepot, ikke på lønkontoen. Til daglig er det derfor de 29.645 kr., ikke bruttolønnen, en betjent har at leve for. Hvor i landet du arbejder betyder også noget. Udbetalingen ligger typisk lidt højere i og omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af stedtillæg og højere leveomkostninger.

Det første, der ryger, er arbejdsmarkedsbidraget på 8 %. Det trækkes af hele bruttolønnen, før der overhovedet regnes indkomstskat, og udgør 3.674 kr. om måneden. Derefter beregnes bundskat og kommuneskat af resten, når personfradraget på 54.100 kr. om året er trukket fra. For en politibetjent lander den samlede skat på omkring 12.609 kr. om måneden.

Pensionen er den anden grund til, at bruttoløn og udbetaling ikke er det samme. På overenskomst trækkes betjentens egen tredjedel af pensionsbidraget af lønnen, før skatten beregnes, så den sænker den skattepligtige indkomst, men pengene ender i pensionsdepotet i stedet for på kontoen. Tjenestemandsansatte betjente ser slet ikke pensionen på lønsedlen. Deres pension er en fremtidig rettighed på op til 57 % af slutlønnen efter fuld tjeneste. Uanset ansættelsesform er de 29.645 kr. et vejledende beløb for det, der er tilbage efter AM-bidrag og skat.

Politiarbejde er døgndrift, og det ses på lønnen. Arbejde mellem klokken 17 og 06 giver 25 % oven i timelønnen, og det samme gør arbejde fra fredag aften til søndag aften og på helligdage. Politiforbundet opgør, at en betjent i gennemsnit får omkring 2.500 kr. om måneden i særlige ydelser, og cirka 4.000 kr. ved fast skiftetjeneste i beredskabet. For en operativ betjent udgør tillæggene typisk mellem 5 og 10 % af den samlede løn, mens en betjent i dagarbejde har en mere ren grundløn.

Overarbejde honoreres ekstra. Timelønnen beregnes som 1/1924 af den faste løn, og oven i den lægges et overtidstillæg på 50 %, så en overarbejdstime betales med halvanden gang den normale timeløn. Bruttotimelønnen ligger omkring 291 kr., og på de skæve timer lægges genetillæg oven i. Alle disse tillæg er skattepligtig A-indkomst på linje med grundlønnen. Der er altså ingen skatterabat på nattevagter og weekender. De hæver udbetalingen, men beskattes fuldt ud.

Nej, ikke med en almindelig politiløn. En median på 45.928 kr. om måneden svarer til godt 551.000 kr. om året, og det er under grænserne for de høje skattetrin. Mellemskatten sætter først ind ved 641.200 kr. efter AM-bidrag, og topskatten ved 777.900 kr. Selv i hovedstaden, hvor lønnen er højest, ligger en betjent under grænsen for mellemskat.

Der skal usædvanligt meget til, før billedet ændrer sig. Det kræver mange nattevagter, meget overarbejde og flere funktionstillæg over et helt år, eller en specialist- eller lederstilling, før en betjent nærmer sig mellemskatten. For langt de fleste består skatten af AM-bidrag, bundskat og kommuneskat, og hverken mellem- eller topskat er i spil.

Man er lønnet fra første dag. Som politibetjent på prøve under uddannelsen ligger grundlønnen ifølge Politiforbundet på omkring 29.200 kr. om måneden i det højeste stedtillægsområde, før tillæg og pension. De yngste betjente mellem 25 og 29 år får omkring 26.211 kr. udbetalt, altså et pænt stykke under medianen.

Efter fastansættelse stiger grundlønnen til godt 30.000 til 31.600 kr. afhængigt af stedtillæg, og en erfaren politiassistent ligger omkring 32.000 til 33.400 kr. i grundløn. Til hånden betyder årene, at en betjent i den øverste fjerdedel får omkring 31.958 kr. udbetalt. Lønnen følger et fast trinsystem plus forhandlede funktions- og kvalifikationstillæg. Sammenlign gerne med en fængselsbetjent eller en brandmand, der ligger tæt på i udbetaling, eller en vagt, der typisk får mindre til hånden.

Den nemmeste vej til flere kroner på kontoen går gennem fradragene. Kontingent til Politiforbundet og fagforening kan trækkes fra med op til 7.000 kr. om året, og der er intet loft over fradraget for a-kasse. Kører du mere end 24 km til stationen, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km, hvilket ofte er relevant, når vagterne fordeles over en hel politikreds. Satserne står på skat.dk. Ret fradragene på forskudsopgørelsen, så pengene kommer løbende i stedet for som en efterbetaling året efter.

Hvor du er ansat flytter også udbetalingen mærkbart. Lønnen ligger typisk lidt højere i og omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af højere stedtillæg og mere beredskabs- og overarbejde i de store byer. Vil du regne på din egen situation med dit antal vagter og din kommune, så brug vores lønberegner, eller se andre fag under erhverv.