Hvor meget tjener en bygningsarbejder?

En bygningsarbejder har en bruttoløn omkring 39.951 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Efter arbejdsmarkedsbidrag og skat er der cirka 26.140 kr. tilbage til hånden. Forskellen på knap 14.000 kr. går til AM-bidrag og A-skat, før lønnen overhovedet bliver udbetalt. Oveni sparer arbejdsgiveren op til pension, som heller ikke rammer kontoen nu. Nettotallet er det, der afgør, hvad en bygningsarbejder reelt har at leve for, og der er både fradrag og tillæg, der flytter på det.

De 26.140 kr. til hånden er medianen. Halvdelen af faget får mere, halvdelen mindre. Timelønnen ligger omkring 265 kr., og det placerer bygningsarbejderen lige under de nærmeste håndværksfag. En murer og en tømrer får typisk lidt mere til hånden, og en elektriker ligger højere endnu. En bygningsarbejder skal få hverdagen til at løbe rundt med de 26.140 kr., ikke bruttolønnen. Derfor er det tallet efter skat, der siger noget om, hvad der reelt er at leve for.

Rækkefølgen er fast. Først trækkes arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct., altså 3.196 kr. af de 39.951 kr. Derefter beregnes A-skatten af resten. Du har et personfradrag på 54.100 kr. om året, så en del af lønnen er skattefri, og af det øvrige betaler du bund- og kommuneskat, i gennemsnit omkring 37 pct. For en bygningsarbejder ender skatten på cirka 10.615 kr. om måneden, og tilbage står 26.140 kr. Samtidig sparer du op til pension. I byggeriet sikrer overenskomsten mellem 3F og arbejdsgiverne et pensionsbidrag på 12-13 pct. af lønnen til PensionDanmark, hvor du selv betaler 2 pct. og arbejdsgiveren resten. De penge beskattes ikke nu, men først når du får dem udbetalt som pensionist. Derfor tæller pensionen ikke med i det, du har til hånden i dag.

En bygningsarbejders løn er sjældent bare grundtimelønnen. Der kommer genetillæg for snavset arbejde, forskudttidstillæg for aften- og natarbejde, overtidstillæg oveni timelønnen og akkordoverskud, når arbejdet går stærkt. Det hæver bruttolønnen, men skatten behandler det hele som almindelig A-indkomst. Der bliver trukket både AM-bidrag og A-skat, præcis som af grundlønnen. Et akkordoverskud på 5.000 kr. giver altså ikke 5.000 kr. mere til hånden, men nærmere 2.900 kr. efter skat. Det eneste, der slipper for skat, er visse godtgørelser ved rejsearbejde, for eksempel skattefri dækning af kost og logi, når du arbejder væk hjemmefra.

Skatten er svær at komme udenom, men der er fradrag, som mange bygningsarbejdere glemmer. Kører du til skiftende byggepladser, kan du trække befordring fra, hvis du har mere end 24 km frem og tilbage om dagen. Satsen er 3,17 kr. pr. km for de første 25 til 120 km i 2026. Ved skiftende arbejdssteder skal du selv holde regnskab med kilometrene og lægge dagene sammen, men fradraget kan hurtigt løbe op i tusindvis af kroner om året. Reglerne står på skat.dk. Kontingent til 3F kan du trække fra med op til 7.000 kr. om året, og for a-kasse er der intet loft. Endelig har mange i byggeriet en fritvalgs- eller lønopsparingsordning, hvor en del af lønnen kan lægges til pension, tages som ekstra løn eller bruges på fridage. Vil du have mere til hånden nu, kan du vælge udbetaling frem for ekstra pension. Du kan regne på din egen løn med lønberegneren.

Nej, ikke på den almindelige løn. Topskatten rammer først, når indkomsten efter AM-bidrag passerer 777.900 kr. om året, og mellemskatten sætter ind ved 641.200 kr. En bygningsarbejder med en median på 39.951 kr. om måneden tjener omkring 479.000 kr. før skat på et år, og efter AM-bidraget er der cirka 441.000 kr. tilbage. Der er altså langt op til begge grænser. Skal du derop, kræver det meget overarbejde eller store akkordoverskud år efter år. For langt de fleste er hverken mellem- eller topskat noget, der påvirker lønsedlen.

Ny i faget ligger til hånden lavere. En bygningsarbejder mellem 25 og 29 år får omkring 23.026 kr. udbetalt om måneden. Med erfaring, mere akkord og en bedre placering stiger det. Medianen er 26.140 kr., og den øverste fjerdedel af faget lander omkring 30.755 kr. til hånden. Hvor i landet du arbejder rykker også på beløbet. I byggeriet omkring hovedstaden ligger til hånden typisk højere end i resten af landet, blandt andet fordi der er mere storbyggeri og dermed højere akkord og tillæg. Ansatte i det offentlige ligger typisk over privatansatte. Du kan sammenligne med andre fag på oversigten over erhverv.