Hvor meget tjener en stenhugger?

En stenhugger med en typisk løn får omkring 26.359 kr. udbetalt om måneden. Lønsedlen viser en bruttoløn på 40.310 kr., men efter AM-bidrag og skat er det de 26.359 kr., der reelt lander på kontoen. Forskellen er ikke et fradrag, du kan vælge fra. Den følger direkte af, hvordan løn beskattes i Danmark, og af at en del af lønnen sættes til side i pension, før du overhovedet ser den. Her får du et konkret billede af, hvad en stenhugger har mellem hænderne hver måned, og hvor du kan skrue på tallet.

De 26.359 kr. er medianen. Det betyder, at halvdelen af alle stenhuggere får mere, og halvdelen får mindre. De fleste ligger mellem 24.211 kr. og 29.721 kr. udbetalt om måneden, alt efter erfaring, sted og hvor meget der ryger i pension. Bruttolønnen på 40.310 kr. svarer til en timeløn omkring 263 kr., men det tal dækker over mere end det, der kommer til udbetaling. En stor del af bruttolønnen går til arbejdsmarkedspension, og den udbetales ikke nu. Den beskattes først, når du går på pension. Til daglig er det de cirka 26.000 kr., en stenhugger har at gøre godt med, ikke de 40.310 kr., der står øverst på lønsedlen. En stenhugger sidst i 20'erne starter typisk lavere, omkring 23.217 kr. til hånden.

Springet fra 40.310 kr. til 26.359 kr. sker i to trin. Først trækkes AM-bidraget på 8 procent, hvilket er 3.225 kr. af en typisk stenhuggerløn. Af resten betales indkomstskat, cirka 10.726 kr. om måneden med en gennemsnitlig trækprocent. Tilsammen betyder det, at omkring 35 procent af bruttolønnen forsvinder i AM-bidrag og skat, før pengene rammer kontoen. Oveni kommer pensionen, der trækkes fra lønnen, før skatten beregnes. Den sænker din udbetaling nu, men den er ikke tabt. Den står på din pensionskonto og beskattes først ved udbetaling. En stenhugger med en almindelig løn betaler kun bundskat og kommuneskat, ikke de høje trin, så der er ingen topskat at tage højde for i regnestykket.

Det meste af forskellen mellem brutto og netto kan du ikke ændre, men et par ting flytter reelt på den udbetalte løn. Kører du til skiftende byggepladser, er befordringsfradraget ofte det største. Du får fradrag for transport over 24 km om dagen, og i 2026 er satsen 3,17 kr. pr. km for strækningen fra 25 til 120 km. Bor du langt fra pladsen og overnatter ude, kan du desuden have ret til rejsefradrag for kost og logi. Kontingent til 3F og a-kasse er også fradragsberettiget, og for fagforening kan du trække op til 7.000 kr. om året fra. Fradragene sænker ikke bruttolønnen, men de sænker skatten, så der bliver mere tilbage. Tjek dine satser direkte hos Skattestyrelsen, og prøv en lønberegner, hvis du vil se, hvad en ny løn giver til hånden. Den sikreste vej til mere er stadig lønforhandling, hvor en højere grundløn slår igennem hver måned.

Nej. Topskat betales først af personlig indkomst over 777.900 kr. om året efter AM-bidrag, og mellemskatten sætter ind ved 641.200 kr. En stenhugger med en bruttoløn på 40.310 kr. om måneden svarer til cirka 484.000 kr. om året, og efter pension og AM-bidrag er den skattepligtige indkomst endnu lavere. Der er altså et godt stykke op til begge grænser. Selv med en del overarbejde og gode genetillæg skal der meget til at nå mellemskatten. I praksis betaler du bundskat på 12,01 procent plus kommuneskat, og det er den ramme, din marginalskat ligger i. Det er godt nyt, når du forhandler løn eller tager en ekstra vagt, for du beholder en større del af den ekstra indkomst, end en topskatteyder gør.

Stenhugger er en erhvervsuddannelse, og vejen går gennem grundforløb, hovedforløb og praktik som lærling. Under læretiden ligger lønnen et pænt stykke under en færdiguddannet svends, og det er her, økonomien er strammest. Springet kommer, når du bliver svend. En stenhugger sidst i 20'erne starter omkring 23.217 kr. til hånden, mens medianen for hele faget er 26.359 kr. Med årene stiger både grundløn, anciennitet og adgangen til de bedre tillæg. En erfaren stenhugger med akkord eller fast overarbejde nærmer sig de 29.721 kr., som den øverste fjerdedel af faget får udbetalt. Til sammenligning ligger en murer og en tømrer typisk lidt højere til hånden, mens en stukkatør fra samme overenskomstområde er blandt de bedst lønnede af de beslægtede fag. En bygningsarbejder uden svendebrev ligger lidt under en stenhugger.

En stenhuggers løn er sjældent kun en fast grundløn. Genetillæg for overarbejde, forskudt tid og skiftehold fylder en mærkbar del, og arbejder du på skiftende byggepladser langt hjemmefra, kan der komme betaling for rejsetid og udearbejde oveni. I dele af faget arbejdes der på akkord, hvor tempoet og mængden afgør betalingen. Alle disse tillæg beskattes som almindelig løn. De øger din udbetaling, men skatten tager sin andel undervejs, så et tillæg på 1.000 kr. giver omkring 620 kr. ekstra på kontoen. Pensionen fylder også. På bygge- og anlægsområdet indbetales 13 procent af lønnen til pension, hvoraf arbejdsgiveren betaler størstedelen. De penge ser du ikke nu, men de er dine.

Langt de fleste stenhuggere er ansat i det private, hvor gennemsnittet er 27.437 kr. til hånden, altså lidt over tallet for faget som helhed. Geografisk trækker hovedstadsområdet opad. Her ligger den udbetalte løn højest, mens Nordjylland ligger i den lave ende. Forskellen handler dels om, hvilke opgaver der er i området, dels om at nogle regioner har få stenhuggere, så tallene svinger fra år til år. Bor du et sted med højere løn, men også højere husleje, er det den udbetalte løn holdt op mod dine faste udgifter, der afgør, hvad der reelt er tilbage sidst på måneden.