Hvor meget tjener en diætist?

En diætist med en medianløn på 38.452 kr. om måneden får ikke hele beløbet udbetalt. Efter 8 % arbejdsmarkedsbidrag og skat lander der omkring 25.224 kr. til hånden. Oven i det trækkes en pension, der er låst til pensionsalderen og derfor heller ikke kommer til rådighed nu. Til gengæld er lønnen for en diætist stabil fra måned til måned. Faget er overvejende dagarbejde uden mange vagt- og genetillæg, og derfor er det nemt at regne med, hvad der reelt er tilbage til husleje, mad og faste regninger.

Medianen for en diætist er 25.224 kr. udbetalt om måneden. Det svarer til, at godt 34 % af bruttolønnen på 38.452 kr. forsvinder i arbejdsmarkedsbidrag (3.076 kr.) og skat (10.152 kr.), før pengene rammer kontoen. Timelønnen før skat er omkring 252 kr. Bruttolønnen er samtidig mere end ren kontantløn. Den dækker også en arbejdsmarkedspension, der for offentligt ansatte diætister typisk ligger omkring 13 til 14 % af lønnen og indbetales til Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige. De penge er din egen opsparing, men de står ikke til rådighed i hverdagen. De 25.224 kr. er det, en diætist reelt har at gøre godt med hver måned, ikke tallet øverst på lønsedlen. Vil du regne på din egen løn med et konkret skattekort, kan du bruge lønberegneren.

Vejen fra 38.452 kr. i bruttoløn til 25.224 kr. på kontoen går gennem tre led. Først trækkes 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, altså 3.076 kr. Derefter beregnes A-skatten af resten, og her spiller personfradraget på 54.100 kr. om året ind, så de første kroner hver måned reelt er skattefri. For en diætist på medianen ender den samlede skat på omkring 10.152 kr. Til sidst er der pensionen. Omkring 13 til 14 % af lønnen indbetales til arbejdsmarkedspension, før skatten beregnes, og den betaler du først skat af, når den bliver udbetalt mange år senere. Samlet forsvinder cirka 34 % af bruttolønnen i bidrag og skat, før pengene når kontoen. Det udbetalte tal er vejledende og afhænger af kommune, kirkeskat og personlige fradrag.

Der er nogle få steder, hvor en diætist kan flytte penge fra skat til egen konto. Det første er kørslen. Diætister sidder ofte på et sygehus eller i et kommunalt sundhedscenter, der ligger i en større by, og har du mere end 12 km til arbejde hver vej, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km. Det andet er kontingenterne. Både fagforening, typisk Kost & Ernæringsforbundet, og a-kasse er fradragsberettiget og trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Det tredje er pensionen. Flere overenskomster giver mulighed for frivilligt at hæve indbetalingen mod en lavere kontantløn, hvilket sænker skatten nu mod en større opsparing senere. Selve grundlønnen er dog det, der rykker mest. Lønnen er overenskomstbestemt, men der kan aftales personlige tillæg oven i løntrinnet, og en forhandling af dem er ofte mere værd end en ekstra opgave.

For en diætist er svaret nej. Topskatten på 7,5 % rammer først, når indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag overstiger 777.900 kr. om året. En diætist på medianen tjener omkring 461.000 kr. før skat, og selv den bedst lønnede fjerdedel ligger med en bruttoløn på 43.664 kr. om måneden på knap 524.000 kr. om året. Der er langt op til grænsen. Mellemskatten, der sætter ind ved 641.200 kr., ligger også et godt stykke over, hvad en diætist tjener. Dertil kommer, at pensionsindbetalingen trækkes fra, før både mellem- og topskat beregnes, så der er reelt endnu længere op, end lønnen umiddelbart antyder. En diætist møder derfor kun de høje skattesatser, hvis man går ledelsesvejen eller kombinerer flere indtægter.

En nyuddannet diætist i aldersgruppen 25 til 29 år får omkring 22.227 kr. udbetalt om måneden. Med årene og erfaringen stiger det. Den nederste fjerdedel af faget ligger på cirka 23.132 kr. netto, medianen på 25.224 kr., og den øverste fjerdedel på 28.334 kr. udbetalt. Springet på godt 5.000 kr. mellem bund og top handler mest om anciennitet, specialisering og om man får funktions- eller koordinatoransvar. Fordi genetillæg fylder lidt i faget, kommer lønstigningerne primært fra grundløn, løntrin og tillæg, ikke fra flere vagter. Til sammenligning ligger en fysioterapeut højere med omkring 28.453 kr. udbetalt, selv om de to fag deler mange af de samme overenskomstvilkår.

De fleste diætister er ansat i det offentlige, og her betaler sygehusene bedst. En diætist ansat i en region får omkring 27.878 kr. udbetalt om måneden, mens en kommunal stilling giver cirka 26.324 kr. og staten omkring 25.796 kr. Det private ligger lavest med omkring 25.755 kr. netto. Det er lidt usædvanligt, at det offentlige betaler bedre end det private, men for diætister trækker de regionale løntrin og en forholdsvis høj pensionsprocent i den retning. Sammenlignet med andre sundhedsfag ligger en diætist under de længst uddannede som farmaceut og tandlæge, der får mere udbetalt, men på niveau med de øvrige professionsbachelorer på sundhedsområdet. Du kan se flere fag på oversigten over erhverv.