Hvor meget tjener en tandlæge?

En tandlæge med medianløn får omkring 40.040 kr. udbetalt om måneden. Det er beløbet, der reelt lander på kontoen, efter at AM-bidrag og skat er trukket fra en bruttoløn på 64.672 kr. Forskellen på knap 25.000 kr. er ikke noget, du selv kan ændre fra måned til måned. Den følger af, at omkring 38 procent af lønnen går til arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat, før pengene når frem. Oveni kommer, at en stor del af bruttolønnen er pension, som du sparer op i stedet for at få udbetalt nu.

De 40.040 kr. til hånden svarer til en bruttoløn på 64.672 kr. om måneden for en tandlæge midt i lønspændet. Bruttolønnen er ikke det samme som det, du har til forbrug. Først tager staten 8 procent i AM-bidrag, altså 5.174 kr. Derefter beregnes indkomstskatten af resten, og den udgør cirka 19.458 kr. Tilbage står de 40.040 kr., som er et vejledende bud på, hvad der går ind på lønkontoen. En del af bruttolønnen er desuden pension. Den bliver hverken beskattet eller udbetalt nu, men sat til side til senere. I praksis giver en tandlægeløn et solidt rådighedsbeløb, men der er langt fra den løn, der står i kontrakten, til det, der kan bruges her og nu.

Fra en bruttoløn på 64.672 kr. trækkes først 8 procent i AM-bidrag, svarende til 5.174 kr. Af det, der er tilbage, betaler du indkomstskat, og den lander på omkring 19.458 kr. for en tandlæge på medianløn. Tilsammen forsvinder cirka 24.632 kr., altså omkring 38 procent, før lønnen rammer kontoen. Det er ikke, fordi tandlæger beskattes hårdere end andre. Det er den almindelige trækprocent, der efter personfradraget ligger omkring 37 procent, kombineret med at en tandlægeløn er høj nok til at ligge et stykke over bundfradragene. Dertil kommer pensionen. En stor del af den samlede løn indbetales til pension, og den del ser du hverken på skatteopgørelsen eller på lønkontoen nu. Den er udskudt, til du selv går på pension.

Hvor du arbejder, rykker mere på lønnen end de fleste andre forhold. En tandlæge i privat praksis får omkring 48.820 kr. til hånden, i regionerne omkring 47.885 kr. og i den kommunale tandpleje omkring 41.606 kr. Forskellen hænger sammen med, hvordan lønnen bliver til. Offentligt ansatte tandlæger i kommuner og regioner er dækket af en overenskomst, som Tandlægeforeningen forhandler. Den fastlægger en grundløn, faste tillæg og en pension, der ligger højere end i det private, ofte omkring en femtedel af lønnen, når både din egen og arbejdsgiverens andel tælles med. I privat praksis findes der ingen landsdækkende overenskomst. Her aftales løn og pension individuelt, og to tandlæger med samme erfaring kan ende meget forskelligt. Det giver mulighed for en højere udbetaling nu, men også risiko for en lavere pension, hvis den ikke bliver forhandlet aktivt.

En tandlægeløn rummer flere muligheder, end de fleste bruger. Kører du langt til klinikken, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for den daglige strækning mellem 25 og 120 km, og det trækker skatten ned, uden at du gør andet end at oplyse afstanden. Kontingentet til fagforening og a-kasse er fradragsberettiget. For Tandlægeforeningen kan du trække op til 7.000 kr. om året fra, mens a-kassen tæller fuldt med. Beskæftigelsesfradrag og jobfradrag beregnes automatisk og kræver ingenting. Det er pensionen, der gør størst forskel. Ekstra indbetaling trækkes fra i den personlige indkomst, så du flytter skat fra dine dyre erhvervsår til pensionsalderen, hvor skatteprocenten typisk er lavere. Er du tæt på grænsen for mellemskat eller topskat, er det her, en indbetaling gør størst forskel. De aktuelle satser og fradrag kan du se hos Skattestyrelsen. Vil du se, hvad en ændring i løn eller fradrag gør ved din egen udbetaling, kan du bruge vores lønberegner.

En tandlæge tjener nok til, at topskatten er i spil, men de fleste ansatte tandlæger rammer den ikke på medianlønnen. Topskatten på 7,5 procent betales i 2026 af personlig indkomst over 777.900 kr. om året efter AM-bidrag. En tandlæge med medianløn tjener omkring 776.000 kr. om året, og efter AM-bidrag ligger den personlige indkomst under topskattegrænsen. Fordi en stor del af lønnen desuden er pension, der trækkes fra i den personlige indkomst, ender de fleste tydeligt under topskatten. Mellemskatten sætter ind tidligere, ved 641.200 kr. efter AM-bidrag, og her afhænger det af, hvor meget der ryger i pension, om man rammer den. Tandlæger i privat praksis og i regionerne, hvor lønnen er højere, ligger derimod ofte klart over topskattegrænsen og betaler topskat af den øverste del. Pensionsindbetalinger er den mest effektive knap at skrue på, for de reducerer den personlige indkomst og kan holde dig under grænsen. Klinikejere er et kapitel for sig, fordi de ofte tager en del af indkomsten som udbytte, der beskattes som aktieindkomst og ikke som løn.

En nyuddannet tandlæge mellem 25 og 29 år får omkring 35.718 kr. til hånden om måneden. Det er ikke langt fra medianen, fordi tandlægelønnen starter højt og stiger mere fladt end i mange andre fag. Til gengæld er spændet stort. Den fjerdedel, der tjener mindst, får omkring 34.630 kr. udbetalt, mens den fjerdedel, der tjener mest, får omkring 50.756 kr. Det, der løfter lønnen, er sjældent anciennitet alene. En nyuddannet arbejder først under supervision og får efter et års praktisk oplæring tilladelse til selvstændigt virke, og det åbner for funktions- og kvalifikationstillæg. Påtager man sig supervision af yngre kolleger, klinikledelse eller en specialisering, følger der pensionsgivende tillæg med, som både hæver lønnen nu og pensionen senere. Det største spring tager mange, når de går fra ansat til klinikejer, hvor indkomsten kommer fra klinikkens overskud i stedet for en fast løn. Sammenlignet med andre sundhedsfaglige akademikere ligger tandlæger i den høje ende. En farmaceut får omkring 45.501 kr. til hånden, mens en fysioterapeut lander omkring 28.453 kr. Flere fag finder du i oversigten over erhverv.