Hvor meget tjener en dommer?

En dommer har en af de højeste faste lønninger i det offentlige, men der er langt fra bruttoløn til det, der står på kontoen. Medianlønnen er 101.888 kr. om måneden, og efter AM-bidrag og skat lander omkring 56.847 kr. til hånden. Cirka 44 procent går til AM-bidrag og indkomstskat, før pengene er til rådighed. Det skyldes en høj marginalskat, og at en del af bruttolønnen desuden er pension, der ikke udbetales nu. Handler det om en fodbold- eller tv-dommer, er det en helt anden økonomi. Det her er dommeren i by-, lands- eller højesteretten.

De 56.847 kr. er, hvad en dommer med en almindelig løn får indsat på kontoen hver måned. Bruttolønnen på 101.888 kr. dækker mere end det, du frit kan bruge. En del er pension, og hos dommere sker hovedparten af pensionen som tjenestemandspension, der er betalt af staten og ikke trækkes som en synlig procent på lønsedlen. Oven i kommer AM-bidrag på 8.151 kr. og indkomstskat på 36.890 kr. Tilbage står de 56.847 kr.

Det er stadig et højt rådighedsbeløb. Med så høj en fast udbetaling er det sjældent lønnen, der sætter grænsen for en dommers privatøkonomi. Til sammenligning får en advokat omkring 45.024 kr. til hånden og en jurist omkring 37.025 kr. En dommer ligger dermed i toppen af de juridiske fag på det, der faktisk udbetales. Nettotallet er vejledende og afhænger af kommune og personlige fradrag.

En dommer med medianløn tjener godt 1,2 mio. kr. om året. Selv efter AM-bidrag er der langt over 1 mio. kr. tilbage, og det er rigeligt til at ramme både mellemskat og topskat. Mellemskatten sætter ind ved 641.200 kr. i personlig indkomst efter AM-bidrag, og topskatten ved 777.900 kr. En dommer ligger klart over begge grænser, og derfor beskattes en stor del af lønnen med den høje marginalskat, hvor bundskat, kommuneskat, mellemskat og topskat lægges oven i hinanden.

Det er forklaringen på, at cirka 44 procent af bruttolønnen går til AM-bidrag og skat, selv om personfradraget og den lavere skat på de første kroner trækker gennemsnittet ned. Hver ekstra krone tjent over topskattegrænsen beskattes med tæt på halvdelen. Det er også derfor, at et lønhop for en dommer sjældent giver lige så meget ekstra til hånden, som det ser ud på papiret.

Dommere er ansat som tjenestemænd i høje lønrammer og er omfattet af den såkaldte cheflønsaftale. Det betyder i praksis, at lønnen er fast, uanset hvor mange timer arbejdet kræver. Der er ikke timetillæg for overarbejde, og en dommer, der skriver domme om aftenen eller i weekenden for at nå en travl sagsbunke, får ikke ekstra udbetalt for det.

Til gengæld er lønnen forudsigelig. Den afhænger ikke af bonus, provision eller fakturerbare timer, sådan som en advokat i privat praksis ofte er afhængig af. For privatøkonomien betyder det stabile, faste indbetalinger hver måned, men også at ekstra arbejdsindsats ikke kan omsættes direkte til flere penge på kontoen. Vejen til en højere løn går i stedet gennem avancement til lands- eller højesteret eller en stilling som retspræsident.

En dommer kan trække flere faste udgifter fra i skat. Er du medlem af en faglig organisation som Den Danske Dommerforening, kan du trække kontingentet fra med op til 7.000 kr. i 2026, og kontingent til a-kasse kan trækkes fuldt fra. Pendler du langt, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km hver vej. Fagforening, a-kasse og kørsel er ligningsmæssige fradrag med en fast skatteværdi på omkring 25 procent. Værdien stiger ikke, fordi en dommer betaler topskat, for fradragene reducerer kun bund- og kommuneskat, ikke selve topskatten.

Du kan se de gældende satser og tjekke dine egne fradrag hos Skattestyrelsen. Vil du regne dit eget beløb efter skat ud, kan du bruge vores lønberegner og indtaste din egen løn og kommune.

Spændet i faget er skævt. En fjerdedel af dem, der arbejder med dommerarbejde, får omkring 40.814 kr. til hånden eller mindre, mens den øverste fjerdedel ligger omkring 57.817 kr. Forskellen på medianen og toppen af den brede gruppe er lille, fordi dommerlønnen følger faste lønrammer og ikke individuel forhandling. Når man først er udnævnt, ligger lønnen relativt tæt fra dommer til dommer.

Man bliver sjældent dommer som ung. De 25 til 29-årige i dommerarbejde er typisk tidligt i karrieren, for eksempel som dommerfuldmægtige, og her er nettobeløbet omkring 51.115 kr. Lønnen stiger med niveauet, så embederne ved lands- og højesteret og en retspræsident ligger over en almindelig byretsdommer. Vil du sammenligne med andre fag, kan du se flere på oversigten over erhverv.