Hvor meget tjener en elektroingeniør?

En elektroingeniør har en median bruttoløn på 66.668 kr. om måneden, men det tal fortæller ikke, hvad der lander på kontoen. Til hånden er der cirka 41.058 kr. tilbage, når AM-bidrag og skat er trukket. Det er de penge, der skal dække bolig, mad og faste regninger. Resten af bruttolønnen forsvinder ikke ud i den blå luft. En stor del er skat, og en anden del er pension, som du først får glæde af mange år ude i fremtiden. Her får du et praktisk billede af, hvad en elektroingeniør reelt sidder tilbage med, hvornår skatten bider ekstra hårdt, og hvor du selv kan hente lidt mere hjem.

En elektroingeniør får en median på cirka 41.058 kr. til hånden om måneden. Det placerer faget pænt over en gennemsnitlig dansk lønmodtager, men det er stadig godt 25.600 kr. mindre end bruttolønnen på 66.668 kr. Springet skyldes to ting. Først tager AM-bidrag og indkomstskat den største bid af den kontante løn. Dernæst er en del af den samlede aflønning slet ikke kontant, men pension.

Danmarks Statistik opgør bruttolønnen som den samlede løn inklusive pension. Typisk ryger mellem 12 og 17 procent af den til en pensionsordning, der hverken beskattes eller udbetales nu. Den del bygger formue op til senere, men den hjælper ikke på kontoen i denne måned. Beløbet til hånden er vejledende og afhænger blandt andet af din kommune, men en elektroingeniørs løn er en solid, stabil indkomst, der rækker til bolig og faste udgifter i det meste af landet. Vil du se tallet for din egen kommune og pensionsprocent, kan du regne det efter i vores lønberegner.

Forskellen mellem de 66.668 kr. i bruttoløn og de 41.058 kr. til hånden er på godt 25.600 kr. om måneden. Den første bid er AM-bidraget på 8 procent, cirka 5.333 kr., som trækkes før al anden skat. Derefter kommer indkomstskatten, der for en elektroingeniør består af bundskat på 12,01 procent og kommuneskat på omkring 25 procent, og for de højere indkomster oveni det mellemskat. Samlet ender cirka 38 procent af bruttolønnen hos Skattestyrelsen.

Oveni skatten kommer pensionen. Den er ikke en skat, men den forklarer, hvorfor din samlede løn føles større end det, du får udbetalt. Pensionen beskattes først den dag, den bliver udbetalt, og derfor tæller den hverken med i det, du kan bruge nu, eller i den indkomst, topskatten regnes af.

En elektroingeniør med medianløn tjener omkring 800.000 kr. om året. Efter AM-bidrag lander den personlige indkomst tæt på grænsen for mellemskat, der i 2026 er 641.200 kr. Mellemskat og topskat er begge på 7,5 procent, men topskatten sætter først ind ved 777.900 kr. efter AM-bidrag. Den median elektroingeniør rammer altså sjældent topskatten, blandt andet fordi pensionsindbetalingen trækker den personlige indkomst ned under grænsen.

Billedet vender for de bedst lønnede. Ligger du i den øverste fjerdedel med en løn omkring 77.920 kr. om måneden, eller har du en lav pensionsprocent og meget kontant løn, kan du godt havne i topskat. På det niveau er marginalskatten på den sidste tjente krone omkring 50 til 55 procent. Ekstra opgaver mod betaling giver derfor mindre på kontoen, end timelønnen antyder.

Det meste af skatten er svær at flytte, men et par fradrag gør en mærkbar forskel. Kontingent til en fagforening som IDA er fradragsberettiget op til 7.000 kr. om året i 2026, og a-kassen kan trækkes fuldt fra uden loft. Har du langt på arbejde, tæller kørselsfradraget også. De første 24 km om dagen giver intet, men mellem 25 og 120 km er satsen 3,17 kr. pr. km i 2026. Beskæftigelsesfradrag og jobfradrag er automatiske og ligger allerede i din trækprocent, så dem skal du ikke selv gøre noget ved.

Det, der for alvor flytter tallet, er pensionen. En højere pensionsprocent skubber din personlige indkomst ned og kan holde dig ude af mellemskat og topskat, mod at du får mindre udbetalt nu og mere senere. De fleste elektroingeniører i det private har ikke overenskomst, men forhandler løn og pension individuelt. Derfor er både lønnen og pensionsprocenten noget, du selv kan tage op ved den årlige samtale eller ved jobskifte.

Erfaring flytter tallet til hånden en del. En elektroingeniør på 25 til 29 år får omkring 36.721 kr. udbetalt om måneden, mens medianen for hele faget er 41.058 kr. Den øverste fjerdedel når op omkring 46.280 kr. til hånden, og den nederste fjerdedel ligger omkring 35.094 kr. Med årene stiger både ansvar, projektstørrelse og løn, og i det private ligger det typiske beløb til hånden lidt højere, omkring 41.816 kr.

Vil du se, hvordan en elektroingeniør ligger i forhold til beslægtede fag, får en elektronikingeniør stort set det samme til hånden, en teleingeniør lidt mere, og en softwareudvikler en anelse mindre. Forskellene er små, og for alle fire fag betyder pension og fradrag mere for det udbetalte end selve titlen.

Mange elektroingeniører i det private har bonus eller resultatløn oveni grundlønnen, især i projekt- og ledelsesroller. Skattemæssigt er der ingen rabat. Bonus og engangsbeløb er almindelig lønindkomst, så de rammes af de samme 8 procent AM-bidrag og den samme indkomstskat som resten af lønnen.

Ligger din løn allerede i mellemskatteområdet, bliver den sidste del af en bonus beskattet hårdest. Det er derfor en god idé at regne bonussen om til, hvad der reelt lander på kontoen, før du vurderer, om et tilbud er attraktivt. En bonus på 20.000 kr. før skat bliver hurtigt til omkring det halve, når AM-bidrag og topskat har været forbi. Vil du sammenligne med helt andre brancher, finder du dem under alle erhverv.