Hvor meget tjener en mejerist?

En mejerist har en typisk bruttoløn på 49.766 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der rammer kontoen. Efter AM-bidrag og skat er der 31.867 kr. tilbage til hånden. Undervejs forsvinder tilsammen knap 18.000 kr. i AM-bidrag (3.981 kr.) og skat (13.918 kr.), svarende til 36 pct. af lønnen. Oven i det bliver der trukket arbejdsmarkedspension, som ikke tæller med i de 31.867 kr., men er opsparing, du først får glæde af senere. Resten er det, du reelt kan bruge på husleje, mad og faste regninger.

De 31.867 kr. er, hvad en mejerist med medianløn har tilbage, når AM-bidrag og skat er betalt. Bruttolønnen på 49.766 kr. lyder af mere, end der reelt er til rådighed, fordi en pæn del ryger til arbejdsmarkedspension, før pengene når din konto. Timelønnen bag tallet er 306 kr. før skat. Halvdelen af alle mejerister lander mellem 28.062 kr. og 35.063 kr. til hånden, så hvor du selv ligger, afhænger af anciennitet, skiftehold og hvor i landet du arbejder. Med 31.867 kr. har en mejerist en stabil månedsindkomst, og et par konkrete valg kan flytte beløbet. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge vores lønberegner.

Forskellen mellem de 49.766 kr. og de 31.867 kr. skyldes tre ting. Først trækkes AM-bidrag på 8 pct., her 3.981 kr. Derefter beregnes skatten af resten. Med et personfradrag på 54.100 kr. om året og en gennemsnitlig trækprocent omkring 37 pct. bliver skatten 13.918 kr. Tilbage står 31.867 kr. Den tredje del ser du ikke direkte på udbetalingen. Arbejdsmarkedspensionen bliver sat til side af bruttolønnen og beskattes ikke nu, men først når den udbetales som pension. Derfor er pensionsopsparingen reelt en del af lønpakken, selvom den ikke lander til hånden i denne måned. Samlet går 36 pct. af bruttolønnen til AM-bidrag og skat, før du kan bruge en krone.

Mejeriproduktion kører ofte i døgndrift, fordi mælken skal behandles, når den kommer ind. Derfor arbejder mange mejerister på skiftehold, typisk et treholdsskift med dag, aften og nat. Det giver genetillæg for de skæve timer, og aften, nat, weekend og især søn- og helligdage lægger ekstra oven i timelønnen. Søn- og helligdagsarbejde kan give op mod 100 pct. ekstra på timen. For en mejerist med fast skiftehold fylder de tillæg en reel del af lønsedlen. Skattemæssigt er der ingen rabat. Genetillæg og skifteholdstillæg beskattes som helt almindelig A-indkomst på linje med grundlønnen, og der trækkes både AM-bidrag og skat. Så selvom skæve timer løfter bruttolønnen, følger skatten med i samme takt.

Tre forhold rykker det, en mejerist får til hånden. Det første er kørselsfradrag. Mejerier ligger tit uden for de større byer, og har du mere end 24 km til og fra arbejde, giver hver kilometer et fradrag, der sænker skatten. Kører du langt hver dag, bliver det hurtigt til flere tusind kroner om året. Reglerne og den aktuelle sats finder du hos Skattestyrelsen. Det andet er kontingenter. Er du medlem af Fødevareforbundet NNF, kan du trække fagforeningskontingent fra med op til 7.000 kr. om året, og a-kassekontingentet er også fradragsberettiget. Det tredje er lønforhandling. Medianen på 49.766 kr. er et brugbart pejlemærke. Ligger du under, har du et konkret argument, og ligger du over, giver det mening at forhandle på pension og tillæg frem for kun grundløn. Til sammenligning får en slagter og en bager mindre til hånden end en mejerist, så faget står stærkt blandt de faglærte i fødevarebranchen.

En nyuddannet mejerist starter typisk omkring 28.191 kr. til hånden. Med årene stiger både grundløn og tillæg, og medianen på 31.867 kr. rammer man som regel, når man har nogle år og et fast skiftehold bag sig. De bedst placerede mejerister når op omkring 35.063 kr. udbetalt, ofte i specialistroller med ansvar for proceslinjer, kvalitet eller laboratorium. Videreuddannelse trækker i samme retning. Bygger du oven på med mejeritekniker eller en tilsvarende specialisering, åbner det for funktioner, der ligger over gennemsnittet. Til sammenligning lander en elektriker lidt lavere end en erfaren mejerist, så faget er lønmæssigt konkurrencedygtigt med det klassiske håndværk.

Der er forskel på, hvad en mejerist får udbetalt, alt efter landsdel. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland på grund af områdetillæg og leveomkostninger, men forskellen skal ses i sammenhæng med, at faste udgifter som bolig typisk er højere der, hvor lønnen er størst. Mejerister er stort set alle privat ansat, og i den private sektor er nettolønnen 31.466 kr., altså tæt på medianen for hele faget. Vil du se, hvordan mejeristen ligger i forhold til andre fag, kan du udforske lønnen på tværs af erhverv.