Hvor meget tjener en slagter?

En slagter tjener typisk 35.709 kr. om måneden før skat, men det tal ser de færreste på deres konto. Det, der reelt bliver udbetalt, er omkring 23.549 kr. om måneden. Forskellen er ikke småpenge. AM-bidrag og skat tager tilsammen omkring 34 procent af bruttolønnen, og en del af lønnen går desuden til pension, før pengene bliver til noget, du kan bruge her og nu. Nedenfor står, hvad en slagter får til hånden, hvorfor der er så langt fra brutto til netto, og hvad du kan gøre for at få mere ud af lønnen.

Med en bruttoløn omkring 35.709 kr. om måneden får en slagter cirka 23.549 kr. til hånden. Bruttolønnen er ikke ren løn i hånden. En del af beløbet er arbejdsmarkedspension, der typisk udgør omkring 12 procent af lønnen på slagteriernes og butikkernes overenskomster, og de penge går direkte på en pensionskonto. Resten reduceres af AM-bidrag og skat. Næsten alle slagtere er privatansatte, og her ligger det udbetalte omkring 23.910 kr.

De knap 24.000 kr. er, hvad der er tilbage til husleje, mad og faste regninger. For en husstand med to indkomster er det en løn, der dækker en almindelig privatøkonomi. Skal en slagter forsørge en familie alene, er der til gengæld ikke meget luft til opsparing, når de faste udgifter er betalt.

Springet fra 35.709 kr. i brutto til 23.549 kr. på kontoen sker i to ryk. Først trækkes AM-bidraget på 8 procent, som for en slagter er cirka 2.857 kr. om måneden. Det ryger fra, før der overhovedet regnes indkomstskat. Derefter beregnes skatten af resten, og den udgør omkring 9.303 kr. om måneden. Tilbage står de 23.549 kr., du reelt kan bruge.

Det betyder, at omkring 34 procent af bruttolønnen forsvinder i AM-bidrag og skat, før pengene rammer kontoen. Trækprocenten afhænger af din kommune og dine fradrag, så to slagtere med samme løn kan ende med lidt forskellige beløb udbetalt.

En slagters grundløn er sjældent hele historien. På slagterierne kommer der tillæg oven i for arbejde uden for normal dagtid. Timer før klokken 06 og efter klokken 17 giver på fødevareindustriens overenskomst et forskudttidstillæg på 50 procent oven i normallønnen, og der er tillæg for skiftehold og for arbejde i kølerum. På de store slagterier som Danish Crown arbejder mange på akkord, hvor tempo og produktion afgør, hvor højt timelønnen ender. Det kan løfte en industrislagters løn et pænt stykke over grundlønnen.

Alle disse tillæg beskattes som helt almindelig løn. De giver mere til hånden, men skatten tager sin del af hver ekstra krone. En butiksslagter i for eksempel et supermarked har en mere forudsigelig løn uden akkord, til gengæld med tillæg for aften- og weekendarbejde. Derfor kan to slagtere med samme titel ende med vidt forskellige beløb på kontoen.

Lønforhandling er én vej, men for en slagter ligger en stor del af gevinsten i fradragene. Mange slagtere arbejder på store slagterier langt fra bopælen, og så er befordringsfradraget relevant. Har du mere end 24 km til arbejde hver vej, kan du trække 3,17 kr. pr. km for kilometerne mellem 25 og 120. Bor du langt fra slagteriet, bliver det hurtigt til flere tusinde kroner om året tilbage i skat. Du kan se satserne og regne på din egen kørsel hos Skattestyrelsen.

Kontingent til fagforening, for eksempel Fødevareforbundet NNF, og til a-kasse er også fradragsberettiget. Pensionsvalg spiller ind på, hvor meget du får udbetalt nu kontra senere. Vil du se, hvad en konkret bruttoløn giver til hånden, kan du bruge vores lønberegner.

En nyuddannet slagter starter under medianen. I aldersgruppen 25 til 29 år ligger det udbetalte omkring 20.766 kr. om måneden. Med anciennitet og rutine flytter lønnen sig opad. Den fjerdedel af slagterne, der tjener mest, får omkring 27.134 kr. til hånden, mens den lavest lønnede fjerdedel ligger omkring 20.204 kr. Om du er faglært svend eller ufaglært, og om du er i industrien eller i en butik, betyder mere for beløbet end alderen alene.

Sammenlignet med beslægtede fag ligger en slagter tæt på en bager, mens en mejerist i fødevareindustrien typisk får mere til hånden. Du kan se flere fag og deres udbetalte løn under erhverv.

Det, en slagter går glip af på kontoen i dag, er ikke tabt. Omkring 12 procent af lønnen sættes ind på en arbejdsmarkedspension, og størstedelen, typisk 10 procent, betaler arbejdsgiveren oven i lønnen. Din egen andel på cirka 2 procent er trukket, før du ser pengene, men den beskattes ikke nu. Skatten kommer først den dag, pensionen bliver udbetalt.

Det gør bruttolønnen på 35.709 kr. mere værd, end de 23.549 kr. på kontoen antyder. En del af den er opsparing, du får glæde af senere. Når du vurderer, om en slagterløn er nok, hører pensionen med i regnestykket.