Hvor meget tjener en meteorolog?

En meteorolog får omkring 34.155 kr. udbetalt om måneden, når AM-bidrag og skat er trukket fra. Bruttolønnen er højere, 53.719 kr., men godt 36 % forsvinder i skat, før pengene rammer kontoen. Tallene er medianen for de 227 meteorologer, Danmarks Statistik registrerede i 2024, så halvdelen tjener mere og halvdelen mindre. Det er nettobeløbet, ikke bruttolønnen, der afgør, hvad hverdagen har råd til. Vil du sammenligne med andre job, er der en samlet oversigt over løn efter erhverv.

De 34.155 kr. er, hvad en meteorolog midt på lønskalaen har tilbage efter AM-bidrag på 8 % og indkomstskat. Det svarer til en effektiv trækprocent på cirka 36 % af bruttolønnen på 53.719 kr. Den bruttoløn er dog ikke ren kontant løn. En stor del, omkring 18 % hos staten og på DMI, hvor de fleste meteorologer arbejder, indbetales direkte til pension og bliver først til penge, når man forlader arbejdsmarkedet. Derfor er afstanden mellem bruttolønnen og det, du kan bruge nu, større end skatten alene viser. Netto-tallet er vejledende, for kommune, kirkeskat og fradrag flytter det endelige beløb. De cirka 34.000 kr. er en solid indkomst, men den bliver mere presset i og omkring København, hvor boligudgiften er størst.

Tre ting forklarer afstanden mellem bruttolønnen og kontoen. Først tages AM-bidraget på 8 %, altså 4.298 kr. af de 53.719 kr. Af resten beregnes indkomstskatten, der lander på 15.266 kr. om måneden. Tilsammen er det de godt 36 %, der forsvinder, før du ser en krone, og tilbage står de 34.155 kr. Den tredje faktor er pensionen. Bruttotallet fra Danmarks Statistik tæller arbejdsgiverens pensionsindbetaling med, og på DMI og i staten ligger den omkring 18 % af lønnen. De penge er en del af den samlede løn, men de er bundet til pension og beskattes først, når de bliver udbetalt. Det trækker yderligere ned i, hvad der reelt lander til hånden hver måned.

Nej, ikke med en almindelig meteorologløn. Mellemskatten begynder ved en indkomst efter AM-bidrag på 641.200 kr. om året, hvilket svarer til en månedsløn omkring 58.000 kr. Topskatten ligger endnu højere, ved 777.900 kr. efter AM-bidrag, eller cirka 70.000 kr. om måneden. En median-meteorolog tjener 53.719 kr. om måneden og ligger dermed under begge grænser. Det er kun den bedst lønnede fjerdedel, der tjener omkring 60.728 kr., som med overtid og genetillæg kan runde mellemskatten. Topskat er derfor sjældent i spil for en meteorolog, og langt de fleste betaler kun bund- og kommuneskat.

Vejret holder ikke fri, og DMI leverer vejrudsigter og varsler døgnet rundt. Derfor arbejder mange meteorologer i skiftehold med aften-, nat- og weekendvagter, og det udløser tillæg. På DMI får de vagtgående meteorologer et fast vagttillæg på godt 2.350 kr. om måneden, og oveni betales genetillæg pr. time. Weekend- og helligdagsarbejde giver omkring 49 kr. i timen, mens aften- og nattetimer giver cirka 28 kr. Både vagttillæg og genetillæg beskattes som helt almindelig løn, for der er ingen skatterabat, fordi arbejdet ligger om natten. En måned med mange skæve vagter hæver altså bruttolønnen, men knap 40 % af det ekstra ryger i skat igen. Bemærk, at tallene gælder uddannede meteorologer, ikke vejrværterne på tv, som ofte er ansat på en helt anden overenskomst.

Der er nogle konkrete fradrag at hente. Kontingent til fagforening og a-kasse trækkes fra i skat. For fagforeningen kan du få fradrag for op til 7.000 kr. om året i 2026, og der er intet loft på a-kassen. Meteorologer er typisk organiseret i Dansk Magisterforening eller IDA. Bor du langt fra arbejdet, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for den daglige afstand mellem 25 og 120 km, og da mange meteorologjob ligger på DMI i København, pendler en del langt. Reglerne og satserne står på skat.dk. Er du ansat på akademikernes overenskomst i staten, kan du vælge at få den del af pensionen, der overstiger 15 %, udbetalt som løn i stedet. Det øger nettolønnen nu, men koster på pensionen senere.

Startlønnen ligger under medianen. En meteorolog i starten af karrieren, mellem 25 og 29 år, får omkring 30.187 kr. udbetalt om måneden. Med årene og med skift til roller som holdleder eller seniormeteorolog stiger lønnen. Den fjerdedel, der tjener mest, får omkring 38.029 kr. til hånden, mens medianen ligger på 34.155 kr. Springet fra start til toppen er altså knap 8.000 kr. om måneden efter skat. En del kommer af faste løntrin efter anciennitet, resten af tillæg og forhandling. Til sammenligning ligger beslægtede naturvidenskabelige fag lidt højere. En geolog får omkring 37.785 kr. udbetalt, en fysiker cirka 39.690 kr. og en kemiker omkring 41.273 kr.

Der er også en geografisk dimension. DMI ligger i København, og de fleste meteorologstillinger er derfor placeret i hovedstadsområdet, hvor lønningerne typisk ligger lidt højere end i resten af landet. Bor du i hovedstaden, skal den højere løn dog holdes op mod, at boligudgiften også er størst der. Vil du regne på dit eget område, kan en lønberegner vise nettoresultatet.