Hvor meget tjener en økonom?

En økonom har en af de højere akademikerlønninger i Danmark, men afstanden fra bruttoløn til det, der lander på kontoen, er også større end i de fleste andre fag. Medianlønnen er 58.113 kr. om måneden. Efter AM-bidrag og skat står der vejledende omkring 36.696 kr. tilbage til fri rådighed. De cirka 21.417 kr., der forsvinder undervejs, går til AM-bidrag og indkomstskat, og oven i det sætter arbejdsgiveren en stor pensionsandel til side, som heller ikke kommer til udbetaling nu. Netop fordi lønnen ligger højt, beskattes den øverste del af den hårdere end for de fleste andre lønmodtagere.

Med en bruttoløn på 58.113 kr. om måneden ender en økonom med cirka 36.696 kr. til hånden, når AM-bidrag og skat er trukket. Det svarer til en samlet trækprocent omkring 37. Bruttolønnen er ikke bare kontantløn. Den rummer også pension, der typisk udgør 12 til 17 procent af den samlede løn og mest i det offentlige. Den del sættes til side til din egen opsparing og beskattes ikke nu, så den optræder aldrig på kontoen som noget, du kan bruge i denne måned.

Derfor er det de knap 37.000 kr., ikke bruttolønnen, der afgør, hvad en økonom har at leve for, mens en pæn bid af lønnen arbejder videre i pensionsdepotet. Tallet er vejledende og ikke regnet med en bestemt kommuneskat. En nyuddannet økonom mellem 25 og 29 år har typisk mindre til hånden, omkring 32.406 kr., mens de fleste ligger mellem 32.151 kr. og 40.967 kr. Til sammenligning har beslægtede akademiske fag som psykolog og sociolog en lavere udbetaling, henholdsvis omkring 34.289 kr. og 34.118 kr.

Af de 58.113 kr. ryger de første 4.649 kr. til AM-bidrag. Det er en fast afgift på 8 procent, som trækkes af hele lønnen, før der overhovedet regnes indkomstskat. Derefter beregnes skatten af resten. En økonom betaler omkring 16.768 kr. i indkomstskat om måneden. Det dækker bundskat på 12,01 procent og kommuneskat på typisk omkring 25 procent af den skattepligtige indkomst, efter at personfradraget er trukket fra.

Tilsammen tager AM-bidrag og skat cirka 37 procent af bruttolønnen. Grunden til, at gabet føles så stort hos netop en økonom, er lønniveauet. Jo højere løn, jo større en del af den ligger i det interval, hvor staten lægger ekstra skat oven i den almindelige. Samtidig er en del af bruttolønnen pension, som slet ikke udbetales nu, men bindes til din opsparing.

En medianøkonom ligger lige på kanten af mellemskatten. Mellemskatten er en ekstra statsskat på 7,5 procent, der rammer den del af den personlige indkomst efter AM-bidrag, som overstiger 641.200 kr. om året. En årsløn på 697.356 kr., der svarer til medianen, giver en personlig indkomst efter AM-bidrag lige omkring den grænse. I praksis betyder det, at en typisk økonom kun betaler mellemskat af nogle få hundrede kroner, og at fradrag ofte trækker indkomsten under grænsen igen.

Topskatten på yderligere 7,5 procent sætter først ind ved 777.900 kr. efter AM-bidrag. Det svarer til en bruttoløn omkring 70.500 kr. om måneden, altså et pænt stykke over både medianen og de 66.489 kr., som den bedst lønnede fjerdedel tjener mere end. Topskat er derfor især et emne for erfarne økonomer i finans- og konsulentbranchen og for chefer, hvor månedslønninger på 80.000 kr. og opefter ikke er ualmindelige. Det stærkeste greb mod topskat er pension. Indbetalinger til en fradragsberettiget pensionsordning trækkes fra den personlige indkomst og kan flytte den del af lønnen, der ellers ville blive ramt af top- eller mellemskat, ned under grænsen.

Sektoren afgør en stor del af udbetalingen. En økonom i det private tager mest med hjem, cirka 40.776 kr. om måneden efter skat. I staten er tallet omkring 36.389 kr., i regionerne 35.897 kr. og i kommunerne 35.159 kr. Forskellen på privat og kommunal ser voldsom ud på bruttolønnen, hvor der er knap 10.700 kr. imellem.

Efter skat skrumper forskellen til cirka 5.600 kr. om måneden. Det sker, fordi den ekstra private løn ligger i toppen af indkomsten og derfor beskattes hårdest. Til gengæld har de offentlige stillinger en meget høj pension. I staten indbetaler arbejdsgiveren 18,07 procent oven i lønnen, og i kommuner og regioner er pensionsprocenten helt op mod 21. En del af det, en privatansat økonom får ekstra i løn nu, henter en offentligt ansat i stedet hjem som pensionsopsparing.

En del af skatten kan hentes tilbage gennem fradrag, og de bliver ikke altid brugt fuldt ud. Kontingentet til en fagforening som DJØF er fradragsberettiget med op til 7.000 kr. om året. Bidraget til a-kasse kan trækkes fra uden loft. Kører du mellem hjem og arbejde, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. kilometer af den daglige strækning mellem 25 og 120 km, og med lang transport løber det hurtigt op. Satser og regler kan du tjekke direkte hos Skattestyrelsen.

Det, der flytter mest for en økonom med høj løn, er dog pensionen. Fordi indbetalinger til pension trækkes fra, før skatten beregnes, er skattebesparelsen størst, netop når du betaler mellem- eller topskat. En ekstra tusindlap om måneden til pension koster reelt mindre end tusind kroner i lavere udbetaling, fordi en del af beløbet ellers var gået til skat. Vil du se, hvordan din egen løn fordeler sig på skat og udbetaling, kan du regne på det i vores lønberegner.

Startlønnen for en økonom er høj efter danske forhold, men den vokser markant over de første ti år. En nyuddannet mellem 25 og 29 år har typisk omkring 32.406 kr. til hånden om måneden. Med anciennitet, specialisering og skift til stillinger med mere ansvar rykker udbetalingen opad, og for den bedst lønnede fjerdedel er den omkring 40.967 kr. efter skat.

Springet kommer sjældent af sig selv. I det offentlige følger lønnen løntrin og anciennitet nogenlunde forudsigeligt, mens den i det private i høj grad afhænger af, hvad du selv forhandler dig til ved jobskifte og lønsamtaler. Det er også i takt med den stigende løn, at mellem- og topskat begynder at bide, og at pension og fradrag for alvor får betydning for, hvor meget af en lønstigning der reelt ender på kontoen. Vil du sammenligne med andre fag, kan du udforske vores oversigt over erhverv.