Hvor meget tjener en PRæst?

En præst i folkekirken har en bruttoløn omkring 53.594 kr. om måneden, men det er langtfra det, der lander på kontoen. Efter AM-bidrag og skat står der cirka 34.083 kr. tilbage.

For en præst kommer der to ting oveni, som de fleste lønmodtagere ikke kender. En stor del af bruttolønnen er pension, og har præsten tjenestebolig, trækkes der et boligbidrag i lønnen hver måned. Derfor er det, der reelt går ind på kontoen, ofte lavere end det generelle netto-tal. Her er, hvad en præst har mellem hænderne, og hvorfor tallet er lavere, end lønnen antyder.

Med en månedsløn på 53.594 kr. før skat, svarende til en timeløn omkring 338 kr., får en præst i median cirka 34.083 kr. udbetalt. Godt 36 % af lønnen forsvinder undervejs, nemlig 4.288 kr. i AM-bidrag og 15.223 kr. i A-skat. Bruttolønnen dækker mere end kontanter, for en betydelig del er pensionsindbetaling, der først kommer til udbetaling ved pensionsalderen.

Langt de fleste præster er ansat i folkekirken under staten, hvor en præst i median får 34.975 kr. udbetalt. De få præster i den private del, for eksempel frikirker og valgmenigheder, ligger lavere med omkring 24.882 kr. En præst ligger dermed tæt på en psykolog med cirka 34.289 kr. udbetalt og et stykke over en socialrådgiver med omkring 28.235 kr. Du kan sammenligne med flere fag på oversigten over erhverv.

Forskellen mellem de 53.594 kr. og de 34.083 kr. skyldes tre ting. Først trækkes 8 % i AM-bidrag, altså 4.288 kr. Af resten beregnes skatten, som her udgør 15.223 kr. Personfradraget på 54.100 kr. om året gør en del af lønnen skattefri, mens resten beskattes med en gennemsnitlig trækprocent omkring 37 %.

Oven i det kommer pensionen. For en overenskomstansat præst indbetales 18,07 % af basisløn og pensionsgivende tillæg til pension, og en tredjedel af det er præstens egen andel. De penge er udskudt skat. De beskattes ikke nu, men de kommer heller ikke til hånden i dag. Derfor er den bruttoløn, statistikken viser, højere end det beløb, en præst reelt kan bruge hver måned.

De fleste sognepræster har pligt til at bo i en tjenestebolig ved kirken. Det er ikke gratis. Præsten betaler et boligbidrag, som trækkes i lønnen hver måned, og det kan udgøre op til 15 % af skalalønnen for en tjenestemand og op til 17 % af basislønnen for en overenskomstansat præst. Boligbidraget er husleje og ikke et skattefradrag, så det trækkes af den udbetalte løn. Det betyder, at det beløb, der lander på kontoen, ofte er lavere end de 34.083 kr., som det generelle netto-tal viser.

Oven i huslejen beskattes præsten af værdien af fri bolig. Fordi der er både bopæls- og fraflytningspligt, får præster et nedslag på 30 % i den skattepligtige værdi, og boligbidraget trækkes fra, inden der beregnes skat af resten. Reglerne for fri bolig kan du læse hos Skattestyrelsen. Til gengæld sparer præsten en markedsleje, som i mange byer ville være højere end selve boligbidraget.

En nyuddannet præst mellem 25 og 29 år får i median omkring 30.124 kr. udbetalt. Det stiger med årene, i takt med at præsten rykker op ad løntrinnene og får flere tillæg. I den nederste fjerdedel ligger den udbetalte løn på cirka 31.361 kr., i midten på 34.083 kr. og i den øverste fjerdedel på 37.863 kr.

Springet på knap 7.800 kr. mellem en ny og en erfaren præst kommer især fra højere løntrin og fra mobilitets- og belastningstillæg, der kan komme oveni efter flere ansættelser. Tillæggene er pensionsgivende, så en del af dem ryger direkte i pensionen og ikke på kontoen. De faste tillæg er den reelle motor bag, at en præst med anciennitet får mere udbetalt end en, der lige er begyndt.

Nej, en almindelig sognepræst betaler ikke topskat. Topskatten rammer først, når indkomsten efter AM-bidrag overstiger 777.900 kr. om året. Selv i den øverste fjerdedel, hvor en præst tjener omkring 60.401 kr. om måneden før skat, ligger årsindkomsten efter AM-bidrag under den grænse. En stor del af lønnen er desuden pension, og præstens egen pensionsindbetaling trækkes fra, inden skatten beregnes, hvilket holder de fleste præster under både mellemskat og topskat.

Det er provster og biskopper, der rammer topskatten. En biskop har alene i basisløn 69.070,58 kr. om måneden, og med tillæg lander indkomsten i topskat-laget. For langt de fleste præster er topskat altså ikke noget, de skal forholde sig til.

En præst kan ikke forhandle sig til en helt anden grundløn, men der er flere steder at hente mere ud af den løn, der er. Kontingent til a-kasse er fradragsberettiget uden loft, mens kontingent til fagforeningen Præsteforeningen kan trækkes fra med op til 7.000 kr. om året i 2026. Begge dele trækkes fra i skatten. Kører præsten mellem flere kirker eller har langt til hovedkirken, kan der være befordringsfradrag på 3,17 kr. pr. km for den daglige afstand mellem 25 og 120 km. Præstens egen andel af pensionsindbetalingen giver også fradrag.

Ved ansættelse er det tillæggene, der batter. Rådigheds-, mobilitets- og belastningstillæg kan tilsammen løfte lønnen med flere tusinde kroner om måneden, og de bør være på plads i aftalen fra start. Vil du se, hvad et konkret bruttobeløb giver udbetalt, kan du bruge vores lønberegner.