Hvor meget tjener en postbud- og betjentarbejde samt postsorteringsarbejde?

Et postbud, en kontorbetjent eller en medarbejder i postsorteringen har en median bruttoløn på 38.970 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Til hånden er tallet 25.540 kr. Forskellen på godt 13.400 kr. forsvinder i AM-bidrag og skat, før lønnen bliver udbetalt. Oven i kommer en pension, som arbejdsgiveren sætter til side, og som du derfor heller ikke ser på lønkontoen nu. Det er de 25.540 kr., der skal dække husleje, mad og faste regninger.

De 25.540 kr. er medianen, altså det en typisk fuldtidsansat i faget får til hånden. Halvdelen tjener mere, halvdelen mindre. Bruttolønnen på 38.970 kr. dækker ikke bare skatten. En del af den samlede lønpakke går til pension, og den udskudte skat på pensionen betyder, at de penge først beskattes den dag de udbetales mange år senere. Derfor er det udbetalte beløb lavere end både bruttolønnen og den samlede værdi af ansættelsen.

I det offentlige er tallet lidt højere end i det private. En statsligt ansat får omkring 27.336 kr. til hånden, mens en privatansat lander på cirka 25.693 kr. Til sammenligning får en kontorassistent omkring 26.763 kr. og en kontormedarbejder cirka 28.083 kr. udbetalt. Lønniveauet i faget ligger altså tæt på de nærliggende kontor- og servicefag.

Bruttolønnen bliver beskåret i to hug, før den bliver til udbetalt løn. Først trækkes AM-bidrag på 8 procent, hvilket er 3.118 kr. af en månedsløn på 38.970 kr. Derefter beregnes A-skatten af resten, og den udgør 10.312 kr. Tilsammen tager AM-bidrag og skat omkring 34 procent af lønnen. Timelønnen før skat er cirka 246 kr., og heraf når kun knap to tredjedele frem til kontoen.

Pensionen ligger uden om det hele. Den bliver typisk sat til 12 til 17 procent af den samlede løn. Pengene indbetales direkte til en pensionsordning og beskattes ikke nu, så de tæller hverken med i det, der står som bruttoløn på lønsedlen, eller i det, du får til hånden.

Postsortering foregår ofte om natten, og omdeling af pakker rykker længere ind i aftenen og weekenden. Derfor fylder genetillæg en reel del af lønnen i det her fag. Tillæg for skiftehold, nattevagter og arbejde på skæve tidspunkter lægges oven i grundlønnen, men de beskattes som helt almindelig indkomst. Der er ingen særlig lav skat på et nattillæg.

Det betyder i praksis, at hver ekstra hundredkroneseddel i genetillæg først bliver mødt af 8 procent i AM-bidrag og dernæst af skatten. Af et tillæg på 1.000 kr. ryger der typisk godt 40 procent, og resten er det, der reelt gør en forskel på kontoen. Tillæggene hæver bruttolønnen mærkbart, men det udbetalte beløb følger langsommere med.

Det, der flytter mest på det udbetalte beløb, er fradragene. Kører du langt til et centralt sorteringscenter eller en pakketerminal, er der befordringsfradrag på 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km. Det er penge, du ellers ikke ville have set. Fagforening og a-kasse er også fradragsberettiget, og kontingentet trækkes fra i den skattepligtige indkomst. De gældende satser og regler kan du læse hos borger.dk.

Et fradrag er ikke det samme som penge i hånden krone for krone. Værdien er cirka en tredjedel af beløbet, fordi det er skatten, du sparer. Vil du se, hvad et konkret fradrag eller et løntillæg betyder for din egen udbetaling, kan du regne det efter i lønberegneren.

Nej. Topskatten rammer først den del af indkomsten, der overstiger 777.900 kr. om året efter AM-bidrag, og det svarer til en månedsløn i omegnen af 70.000 kr. En median på 38.970 kr. om måneden giver en årsløn omkring 467.640 kr., og det er langt under grænsen. Selv en postmedarbejder i den bedst lønnede fjerdedel, med omkring 42.168 kr. om måneden, ligger klart under.

Faget rammer heller ikke mellemskatten, som starter ved 641.200 kr. efter AM-bidrag. For langt de fleste i postbud- og betjentarbejdet betyder det, at hele lønnen beskattes med bund- og kommuneskat, uden de ekstra skattelag længere oppe. Det gør nettolønnen forudsigelig, men det betyder også, at der ikke er et højt skattelag at forhandle sig fri af.

Startlønnen ligger under medianen. En nyansat i alderen 25 til 29 år får omkring 22.503 kr. til hånden, mens en mere erfaren medarbejder ligger på de 25.540 kr. eller derover. Mellem den lavest og bedst lønnede fjerdedel går udbetalingen fra cirka 23.887 kr. til 27.468 kr. Spændet er ikke stort, og det siger noget om et fag, hvor lønnen i høj grad er overenskomstbestemt.

Stigningerne kommer primært to steder fra. Overenskomsten regulerer grundlønnen ved hver fornyelse, og anciennitet samt funktions- og kvalifikationstillæg løfter lønnen for den enkelte over tid. Vil du se, hvordan niveauet ser ud i beslægtede fag, kan du sammenligne på tværs af erhverv.